Er du også overvældet af voldsomme følelser? Her er klimapsykologens råd til, hvordan vi undgår at sidde fast i handlingslammelsen.

Vrede, håbløshed, frustration, sorg…

Verdens tilstand kan ramme som en følelsesmæssig tsunami, som mest giver lyst til at kravle tilbage i sengen i fosterstilling. Det er helt naturligt. Men der skal du ikke blive.

Her er klimapsykologens bedste råd til, hvordan du kommer ud af følelsen af afmagt, hjælpeløshed og tristhed.

Klimapsykolog, Solveig Roepstorff, besøgte Klimabevægelsens landsmøde og holdte en vigtig tale!

Den har vi alle brug for at høre i dag.

Solveig Roepstorff og Christina Ihler Madsen- 6. November 2024

Læs hele talen fra Klimapsykolog Solveig Roepstorff her:

Når man ligger i fosterstilling…

Jeg har æren af og fornøjelsen af at skulle holde en lille håbsgivende og nærende tale for jer og den tillid håber jeg, at kunne leve op til. Ærligt talt havde jeg i går meget svært ved at se, hvordan jeg ville kunne dukke op her i dag og være et menneske, der skulle være noget for nogen som helst, endsige kunne inspirere og nære. Fordi jeg i går havde ”en af de dage”. Og ja, dagen indebar PMS, men det var ikke det, der fik mig i knæ.

Det gjorde den rapport (endnu en af dem!) der forleden udkom fra FN, som understregede, at det er blevet endnu sværere at redde klimaet og at der skal langt mere drastiske metoder i brug, hvis vi skal holde temperaturstigningen under 2 grader. Det fik mig også i knæ, at mine venner i Den Grønne Ungdomsbevægelse forleden blev udsat for voldsom behandling og smertegreb, fordi de fredeligt udtrykte protesterede ved forhandlingerne om ”den grønne” trepart. En behandling fx seje aktivister i Nødbremsen og XR nok kender alt for godt og en optrappet voldsomhed mod aktivisme fra systemets side, som mine psykologkollegaer fra Psychology For a Just Future rundt omkring i Europa også kender alt for godt til.

Verden er vendt på vrangen

Det fik mig for alvor i går, at det hele er vendt på vrangen og på hovedet: At det ekstreme betragtes som det normale og at det normale og passende – fx aktivistiske handlinger - anskues som noget ekstremt! For det ekstreme her er, at verden og alt for mange mennesker fortsætter som om intet er hændt. At politikere, regeringer og beslutningstagere i Danmark og resten af verden ikke radikalt har omstillet al politik til at svare til den alvor, der kommer til udtryk i Antonio Gutierrez' ord fra sidste sommer: "Den globale opvarmnings æra er slut; den globale kogningstid er ankommet".

Klima-Kassandra

Jeg føler mig som en af de klima-Kassandraer, jeg beskriver i min bog: mennesker, der for længst har fattet alvoren i klimakrisen, men som ikke bliver hørt og er låst fast med en smertelig erkendelse, som andre ikke vil se og indse. Opkaldt efter den trojanske prinsesse Kassandra, som i den græske mytologi kunne forudsige fremtidige katastrofale hændelser. En evne, der var en gave skænket af hendes mand, guden Apollon. Desværre led Kassandra den tort, at hun var ude af stand til at få andre mennesker til at tro på sine forudsigelser. Apollon havde nemlig – for at straffe Kassandra for hendes manglende gengældelse af hans kærlighed – nedkastet en forbandelse, der betød, at hendes forudsigelser aldrig blev troet af andre mennesker. Kassandra vidste, at katastrofer ville komme, men kunne ikke stoppe dem, fordi ingen lyttede til hende.

Opvågningsoplevelsen

Og lige i går fik det mig på en måde, hvor det ikke var mit ellers jævnligt opdukkende vrede forsvars-og reaktionspanser, der dukkede op. Det var den - for mig – helt klart værre variant: den ordløse, kollapsede og energiforladte, hvor det faktisk kan gøre fysisk ondt i hjerte og sjæl. Den tilstand er et ret ensomt og fortvivlet sted at være, men det er et sted, jeg ind i mellem besøger. For jeg beskæftiger mig ikke med klimapsykologi, fordi det er ”en smart faglig fidus, for der er da altid arbejde”, som en tidligere kollega ellers sagde til mig i sommer, da jeg mødte hende på Roskilde Festival.

Klimapsykologi er ikke et felt, nogen vælger frivilligt, som en karrieremulighed. Jeg gjorde i hvert fald ikke! I den meget tørre og langvarigt ophedede sommer 2018 havde jeg min egen 'opvågningsoplevelse', hvor jeg med alle mine sanser indså, at klimakrisen og biodiversitetskrisen er virkelig, den er lige her, den vedrører også mig, der ER også mig! Det var en oplevelse, der ikke kunne trækkes tilbage, og som for altid ændrede mit perspektiv på mange ting. Det var også en super anmassende erkendelse, som jeg godt vidste betød, at jeg skulle ændre en masse ting omkring min egen måde og min families måde at være i verden på.

Hvilket ærligt ikke var noget jeg bød velkommen med åbne arme, for jeg var glad for mit liv, som det var. Men min opvågning sførte mig i armene på den internationale NGO ’Climate Psychology Alliance, hvilket var et lykkeligt match, det forbandt mig med klimapsykolgien og det fik mig til at researche som en gal og til at skrive bogen ’Klimapsykologi’ med verdens længste undertitel: ’Hvorfor vi holder klimakrisen ude i strakt arm og den forbundethed, der venter, når vi begynder at handle’

Klimakrisen vækker normale og forståelige følelser i os

En vigtig og grundlæggende pointe i klimapsykologien er, at alle de følelser, som klimakrisen kan vække i os, er helt normale og forståelige. Enhver følelse af ubehag i klimaet – sorg, vrede, frygt, angst, sorg, frustration, tristhed, lammelse, skyld, håbløshed, magtesløshed, hjælpeløshed osv. er netop rationel. At reagere med nogen af disse følelser på den eksistentielle trussel, som klimakrisen udgør, er et udtryk for empati med Jorden og alle de arter, der bebor den.

I min bog foreslår jeg begrebet 'klimaubehag' som en dansk version af en samlebetegnelse, da det at tale om 'klimaangst' dels virker reducerende og også i høj grad fordi 'angst' betegner noget irrationelt, der skal behandles for derefter at forsvinde. Det er IKKE tilfældet med klimaubehag. Selvfølgelig ønsker vi ikke for meget klimaubehag, men vi vil gerne have følelserne.

Følelserne hjælper os til at handle og reagere, og de er et udtryk for vores evne til at elske og drage omsorg. En kærlighed der ikke begrænser sig til det antropocæne, men netop rækker UD over det med en kærlighed til alle de arter, der bebor vores fælles Jord.

Men hvornår er det for meget klima-ubehag?

Her er et eksempel på, hvordan det kan være at opleve for meget klimaubehag. Det er fra min bog, hvor generøse ikke-anonyme mennesker delte deres oplevelser med klimaubehag:

"Jeg føler klimakrisen som en grundlæggende tristhed [dybt suk] ... Jeg ville faktisk altid have beskrevet mig selv som en person med let latter eller meget omgængelig, men i de senere år har jeg været i en permanent trist tilstand. Ikke at have en følelse af at kunne tage kontrol og handle over det. At blive lammet. Det er alt, der ændrer sig, og det er det, der er så dramatisk. Den eksisterer i hver eneste handling, tanke, refleksion og minut, og kommer som en form for konstant ufrivillig besættelse, som du ikke kan komme ud af. Jeg bemærker, at de dage, hvor det ikke er der, er en kæmpe lettelse".

Et andet eksempel beskrevet med disse få ord, at en af mine klienter med klimaubehag i sommer sagde (jeg har selvfølgelig tilladelse til at dele det!): "Jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal eksistere i det her og hvordan jeg skal være mor”

Mange af verdens borgere oplever bekymring og stress over klimakrisen…

En masse forskning rundt om i verden viser, at en betydelig del af mennesker verden over oplever bekymring og stress over klimakrisen, og det tal vil sandsynligvis kun stige i fremtiden.

Tal fra USA viser, at 57 procent af alle teenagere er bange for klimaforandringer, mens 70 procent af 11-16-årige børn og unge i England er meget bekymrede. En dansk undersøgelse fra 2023 foretaget af Tænketanken Kraka viste, at som følge af klimakrisen tvivler 25 procent af de unge kvinder i Danmark på, at de vil sætte børn i verden. Ifølge Concitos klimabarometer i 2022 var 43 procent af de adspurgte 'meget alvorligt' bekymrede over klimakrisen. For mange mennesker i alle aldre er klimabekymringer og ubehag en grundlæggende tilstand, men det er også et felt med mange spørgsmål tilbage og spørgsmål, der stadig skal stilles, for at give os mere substantiel viden om forekomsten og forekomsten af klimaubehag.

… også børnene

Den første - og hidtil eneste - storstilede undersøgelse af klimaangst hos børn og unge globalt, blev offentliggjort i Lancet Planet Health i 2021 og blev udført af Caroline Hickman et el.. I denne undersøgelse deltog 10.000 unge mellem 16-25 år fra 10 forskellige lande (4 af dem i det globale syd, 6 af dem i det globale nord). Resultaterne var blandt andet disse:

83 procent af dem mente, at vi har fejlet i forhold til at passe på Jorden, og 39 procent af dem var i tvivl om, hvorvidt de selv vil bringe børn til verden. 75 procent fandt fremtiden skræmmende på grund af klimakrisen, 59 procent var meget bekymrede eller ekstremt bekymrede, 84 procent var i det mindste moderat bekymrede, 45 procent var negativt påvirket i deres daglige liv og funktion på grund af følelser relateret til klimaforandringer. 50 procent rapporterede at have hver af følgende følelser: trist, ængstelig, vred, magtesløs, hjælpeløs og skyldig. Mange rapporterede om et stort antal negative tanker om klimaforandringer, og disse følelser korrelerede med oplevelsen af regeringens reaktioner. Jo højere niveau af opfattede utilstrækkelige statslige reaktioner, jo mere klimaangst og nød.

Mange oplever at deres klimaubehag bliver afvist eller ignoreret

Blandt de 81 % af stikprøven, der var nødt til at tale med andre om klimaforandringer, rapporterede 48 procent af dem, at de blev ignoreret eller afvist, når de rakte ud til deres omgivelser for at dele deres bekymringer.

Vi er nødt til at komme til et sted, hvor det ALDRIG er tilfældet, at næsten halvdelen af de mennesker, der rækker ud for at dele deres klimaubehag, bliver ignoreret eller afvist!

Klimaubehag kan være en byrdefuld, ordløs og ensom tilstand at bære rundt på, hvis du ikke deler den med andre, og hvis du ikke ved, hvordan du skal handle på den og få den til at leve på en nærende måde. Klimaubehag kan ikke løses eller fikses, men dens tyngde kan ofte opløses i kontakt og dialog med andre, især andre, der kender følelserne indefra og spejler dem. Samtaler om klimaubehag kan finde sted hvor som helst i hverdagen, i aktivistiske eller grønne fællesskaber og i organisationer og på arbejdspladser. En vigtig pointe i forhold til klimaubehag og samtaler om klimafølelser er, at de ideelt set ikke hører hjemme i et terapeutisk rum. Tværtimod skal de ud af terapirummet og ind i den sociale sfære. Medmindre selvfølgelig, at det påvirker hele ens eksistens og funktionsniveau, i hvilket tilfælde behandling anbefales.

Hvordan kommer vi ud af klimaubehagets lammelse?

Så der er meget, vi faktisk kan gøre for at komme ud den fastlåsthed og lammelse klimaubehag kan medføre, og følgende kombination er nyttig i de fleste tilfælde: (gen-)forbindelse med naturen, os selv og hinanden, og samtaler på tværs af vores hverdag om klimafølelser.

Det ALLERMEST virksomme er, når vi sammen bevæger os ind i handlende fællesskaber, der rækker ud over os selv.

De fleste af os kender til den følelse af eufori, man kan opleve, når man deltager i noget sammen med andre eller skaber noget i fællesskab med andre. De mange varianter af ’sammen kan vi alt’-ordsprog, der findes, har fat i den lange ende. At være forbundet med andre om en fælles sag udløser nemlig følelser af glæde, en oplevelse af sammenhold, flow og meningsfuldhed. Og ikke mindst: Belønnende biokemi i form af dopamin – ”Yes, det her er fantastisk!” –  og oxytocin ­­– ”Ah, hvor føles det her dejligt og rart.”

Aktivisme er den ideelle modgift til handlingslammelse, da den netop via meningsfuldheden, fællesskabet og den belønnende biokemi lokker andre tilstande frem og muliggør oplevelsen af at kunne handle på det, der tynger og smerter. Det er den absolut mest effektive metode i forhold til at dulme eller komme ud af følelser af afmagt, hjælpeløshed og tristhed.

At være sammen med jer her i dag, gør at jeg er gået fra fosterstilling i går til håbefuld midaldrende dame i dag.

Håbet kommer af at handle. Sammen. Handling skaber forandring!

Så bliv en del af Klimabevægelsen i dag.

Er du også bekymret for klimakrisen? Så bliv aktiv i Klimabevægelsen. Klik på billedet og læs hvordan.