Hvad laver Klimabevægelsen?
Klimahandling sker ikke af sig selv, desværre. Sammen bygger vi bro på tværs af generationer og geografi, og går målrettet efter at skabe pres på alle niveauer, for at få en gennemgribende grøn omstilling af Danmark.
Folkeligt pres
Vi mobiliserer befolkningen, så de på gaderne, i medierne og digitalt viser magthaverne at befolkningen kræver politisk handling.
Klimaretssager
Klimabevægelsen har specialiseret sig i at føre klimaretssager. Retssager kan trække en streg i sandet over for magtfulde stater og virksomheder, og til at tvinge sandheden om klimaet frem i lyset.
Understøtte græsrødder og lokale klimagrupper
Stærke fællesskaber kan ændre verden. Som paraplyorganisation for en række selvstændige grupper, hjælper vi med samarbejdet på tværs, det juridiske og det økonomiske.
Politiske kampagner
Vi laver kampagner og presser politikere for at veksle befolkningens krav til konkret politisk handling, der sikrer en grøn og retfærdig omstilling til et bæredygtigt samfund.
Uddannelse
Skal vi vinde kampen, er vi nødt til at sprede klimahandling som ringe i vandet. Derfor uddanner vi frivillige, som bliver klædt på til at skabe forandring i sit lokalområde.
Oplysning
Vi arbejder på at give befolkningen dybere forståelse af klimaudfordringer og bekæmper misinformation. Med udgangspunkt i videnskaben, oplyser vi om strukturelle udfordringer for klimahandling og aktuelle klimapolitiske sager.
Klimabevægelsen er befolkningens garant for klimahandling i Danmark. Vi ønsker, at alle borgere i Danmark og i verden skal kunne leve livet fri for katastrofale klimaforandringer, som vil presse stabiliteten i vores samfund. Vi ønsker derfor hurtigst muligt at få reduceret de menneskelige bidrag til den globale opvarmning, så ingen behøver frygte fremtiden.
Derfor skaber vi en bevægelse der er stærk nok til at sikre fremtiden for os og de kommende generationer, hvor vi vender frygt og apati til mod og handlekraft. Vi mobiliserer befolkningen og laver kampagner for at veksle befolkningens krav til politisk handling, der sikrer en grøn og retfærdig omstilling til et bæredygtigt samfund. Hvis ikke Danmark kan være et eksempel for en bæredygtig udvikling, hvem kan så?
Vi er Danmarks sammenslutning af klimagræsrødder, og tilbyder politisk, administrativ og vidensmæssig støtte til vores medlems- og kampagnegrupper, samt alliancepartnere. Sammen bygger vi bro på tværs af generationer og geografi, og går målrettet efter en gennemgribende omstilling af Danmark.Vi gør det for vores børn og børnebørn, og for retten til at leve i tryghed på en beboelig planet. Hvis ikke du og jeg kræver det af vores politikere, virksomheder og beslutningstagere, hvem skal så?
Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab. Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab. Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.
Vi er Klimabevægelsen i Danmark, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Bedsteforældrenes Klimaaktion, FridaysForFuture, AnsvarligFremtid, Folkets Klimamarch, Fossilfri Fremtid. Vores styrke er vores sammenhold, og sammen er vi Klimabevægelsen.
Klimabevægelsen er en forening
Vores medlemmer er vores styrke. Medlemmer af Klimabevægelsen er en del af et fællesskab, der ønsker at forhindre katastrofale klimaforandringer for vores egen og kommende generationers skyld. Medlemmerne sikrer vores økonomiske og politiske uafhængighed, så vi kan presse på for at politikere og virksomheder passer på vores klima.
Hvert år til vores landsmøde sætter vores medlemmer retningen for foreningens arbejde. Landsmøderne afholdes hvert år i september eller oktober, og her vælges vores bestyrelse, som styrer foreningen mellem landsmøderne.
Klimabevægelsen har et lille sekretariat, som laver politiske kampagner og understøtter vores frivillig-grupper i hele landet. Grupperne har fuld autonomi, på betingelse af at deres aktiviteter er lovlige, og deres sager er mindst så ambitiøse som foreningens politik-program. Vores frivillig-grupper laver en masse politisk arbejde og en gang imellem samles vi alle kampagner med fælles budskaber, eksempelvis op til valg.