“Nogle gange må myndighederne også forvente noget af os”. Interview med beredskabsforsker Lene Sandberg

Ariel Storm Lokzinsky, 7. november 2024

Vi har bedt beredskabsforsker Lene Sandberg anmelde scenerne i Familier som vores, og spurgt om Danmark er forberedt på oversvømmelser som dem man i for nyligt har set i Spanien.

Lene Sandberg, Københavns Professionshøjskole

Thomas Vinterbergs serie Familier som vores stiller helt centrale spørgsmål om hvem vi er, og hvordan vi handler i en krisesituation. Selvom serien er en dramatisering, så ser vi allerede i dag hvordan klimakrisen bidrager til at sende folk på flugt og skabe massive oversvømmelser.

Da jeg selv fik min studentereksamen var uddannelsen Katastrofe- og risikomanager, netop blevet lanceret på Københavns Professionshøjskole (KP). En af dem, der uddanner nye katastrofe- og risikomanagere i dag er lektor Lene Sandberg, som har arbejdet med beredskab i 40 år.

Sandberg fortæller mig om uddannelsens historie, og om den høje efterspørgsel på nye katastrofe- og risikomanagers, der er flere steder i landet. Hun forklarer, at hun fagligt har en all hazards approach. Det, forklarer hun, betyder at trække på mange forskellige videnskabelige grene for at kunne give en samlet forklaring og håndtering af krisesituationer. Jeg tænker derfor at hun er den helt rigtige at spørge om scenerne fra de første tre afsnit af Familier som vores er realistiske:

— Først og fremmest skal man huske, at i en serie, er man nødt til at dramatisere for spændingens skyld. For det andet skal man huske på, at det er svært at skrive sådan et fremtidsscenarie helt realistisk, fordi man ikke kan trække direkte på rigtige oplevelser eller kilder. Man kan trække på flere gamle eksempler på kriser, men nu er er samfundet helt anderledes, og vi ved ikke alt om hvad der sker i et samfund som vores, hvis det kommer i sådan en situation. Serien kan sammenlignes med en anden lignende serie, nemlig HBO’s serie om atomulykken i Chernobyl. I den serie havde man jo kildemateriale man kunne bruge, og Chernobyl-serien ramte rigtig godt i forhold til at gengive historien og folks reaktioner. I Familier som vores er der ikke helt de samme ting at trække på. Men Vinterberg har lavet god research, og ladet sig inspirere bl.a. af COVID19-krisen, og det sammenhold vi trods alt så blomstre dengang. Nu har der kun været tre afsnit, men indtil videre er det godt skildret.

I serien ser man både folk, der i desperation tyr til vold, mens andre viser omsorg. Thomas Vinterberg har i Deadline selv udtalt at “empati, medmenneskelighed, solidaritet. Den slags forsvinder lynhurtigt.“ Lene Sandberg giver på den ene side Vinterberg ret, men nuancerer samtidigt det samlede billede:

— Kriser kan også bringe det gode frem i mennesker. Det er der flere historiske eksempler på: folk, der vælger at gemme flygtninge selvom det kan have konsekvenser for dem selv. Så der er i forskningen flere forskellige teorier her. Nogle forskere som fx Kristoffer Albris fra Københavns Universitet mener, at denne type totale panik, hvor alt omsorgen er væk, ikke opstår. Andre lægger vægt på, at folk bliver ramt af angst og frustration, sådan som Thomas Bo Larsens karakter, Holger, eksempelvis gør i serien. Han mister adgangen til sine penge, hvilket får ham til at virke mere desperat i vores øjne.

Undervejs i interviewet kan vi ikke undgå at vende tilbage til de massive oversvømmelser, der har ramt Spanien den seneste tid.

Storm over Spanien 1. november, NASA GSFC

Over 200 er døde og flere er savnede. Billeder af totalt raserede gader har fyldt i medierne. Jeg spørger Sandberg om hvordan Danmarks beredskab ser ud, og om vi overhovedet kan håndtere så store oversvømmelser:

— Vi er slet ikke klar til at håndtere den type oversvømmelser og vandmængder, som vi ser i Spanien i denne tid. Vi har ikke noget beredskabsmæssigt der kan håndtere denne type krise, da vi blandt andet har valgt at nedlægge civilforsvaret. Efter den kolde krigs afslutning udfasede man meget af beredskabet og gik væk fra tanken om at vi skulle kunne klare os selv, siger Lene Sandberg.

Vi har i dag et dagligt beredskab som primært rykker ud i brande og trafikuheld. Beredskabet har også watertubes, til at håndtere de akutte vandstandsstigninger, som vi ser, når det fx stormer og på grund af de mange oversvømmelser har nogle kommuner også har købt watergates, så man har forberedt sig lidt mere på de problemer, der kommer med klimaforandringerne.

Men hvis man går ud og spørger danske beredskabschefer, så har de indtil for ganske nyligt sagt, at vi kan løse opgaven, med de vejrhændelser vi har nu. Men efter regnvejret i september dette år har de ændret på deres udtalelser, og spørger man dem om de er klar til det, der kommer i fremtiden, i stil med det vi ser i Spanien, så vil de sige at vi slet ikke er gearet til det.

Lene Sandberg uddyber derefter med en bekymring om, at vi ikke har øvet den nødvendige koordination af beredskabet:

— Når beredskabet i Spanien henter 7.500 soldater og andre ind til at hjælpe, så er der en hel masse logistik og koordination, som skal være på plads. Bag de gode og tryghedsskabende billeder vi ser fra det spanske beredskab, hvor politi og militær er blevet inddraget i gaderne, ligger der en stor udfordring med koordination, kommunikation, skabelse af et situationsbillede, få prioriteret ressourcer og sikret sig at man kender problemets omfang. Hvis man fejler på dette, så bliver de 7.500 soldater ikke den ressource for hjælpearbejdet, som de ellers kunne blive.

Når jeg ser sådanne scener fra både fiktions verden og den virkelige verden, så tænker jeg ofte på Daniel Voskoboyniks artikel, A Guide to Climate Violence, som Klimabevægelsen har fået lov at oversætte til dansk. I artiklen beskriver Voskoboynik hvordan ‘sociale virkeligheder’ forstørrer de ‘ekstreme vejrfænomener’ som vi ser i dag. Med Voskoboyniks ord “går enhver storm i land på et landskab markeret af uligheder i rigdom, magt og sikkerhed”.

I Familier som vores ser man netop hvordan de ressourcestærke er de første til at slippe væk fra katastrofen. Man ser også hvordan embedsmanden Nikolaj, spillet af Esben Smed, forsøger at bruge insider-viden fra udenrigsministeriet til at sælge sit hus.

— Vi skal ikke være blinde for, at risikoen for den slags er der. Man kan nok ikke undgå det helt, men man skal have kontrolinstanser og medierne har også en rolle her. Og så skal man være forberedt og have klare planer for dermed at mindske risikoen, svarer Lene Sandberg.

Bliver det bare de ressourcestærke, der kan undgå det værste og formå at flygte, ligesom i seriens første tre afsnit?

— Der går nok lidt tid før vi når tilstande, der minder om dem der hentydes til i serien. Men vi har lige fået en ny klimarapport der viser at visse danske byer bliver virkelig presset fremover. Dem, der bor de steder, som er nævnt i rapporten, vil sandsynligvis føle sig mere usikre på fremtiden, jeg tænker de har mange spørgsmål til hvad det konkret kommer til at betyde for dem. Jeg efterlyser derfor den samtale, hvor vi i Danmark begynder at snakke om hvem vi skal redde, hvor skal der bygges diger og så videre.

Så på en måde foregår seriens dilemma om hvem vi skal redde allerede i mindre skala i dag?

— Ja, og det er ikke en sjov samtale, men vi skal have samtalen. Vi skal have et sprog for det, og politikerne skal forholde sig til disse spørgsmål. Når vi så har erkendt det, så skal vi have beredskabsplaner til at håndtere situationen. Her kan man eksempelvis se på Norge og Sverige hvor man øger sit beredskab. I vores egen pjece står der, at man bør have forsyninger til 72 timer. Men vi ved egentlig ikke, hvad der sker efter de 72 timer. Vi kan nok ikke ændre at de ressourcestærke er stærke, men for alle dem der ikke er ressourcestærke, kan vi skabe åbenhed og en plan for hvad der skal ske.

Pjecer fra Beredskabsstyrelsen, Allerød Biblioteker

Hvad betyder det at danskerne skal forberedes og at vi skal have en samtale?

— Vi skal have et bedre sprog for hvordan vi kan handle, så vi ikke bliver så handlingslammede. Vi står eksempelvis i en situation hvor Donald Trump bliver præsident i USA, og det gør nogle mennesker usikre. Det kan vi nok aldrig komme ud over, men jo mere sprog vi får, for hvad vi rent faktisk kan gøre, jo bedre kan vi håndtere det. Vi skal have en samtale om hvordan vi gør samfundet til en ressource i beredskabet.

Du får det til at lyde som om at danskerne er som en teenager, der skal lære at flytte hjemmefra?

— I Danmark er vi privilegerede og har en forventning om, at nogen kommer og redder os. Men hvis man for eksempel tager til Sverige, Norge eller Finland, så har de en større erfaring i at kunne klare sig selv i længere tid. Vi må forvente noget af myndighederne, men nogle gange må myndighederne også forvente noget af os.

Thomas Vinterbergs serie Familier som vores bliver vist på TV2 hver søndag og på TV2 Play. Lektor og beredskabsforsker Lene Sandberg kan følges på LinkedIn.