Skriv en mail til politikerne: Glem ikke klimaet!
Klimaet bliver svigtet.
Trepartsforhandlingerne fortsætter, uden fokus på klimaet.
Det selvom aftalen er håbløst uambitiøs på klimaområdet og en ny afsløring viser at klimaeffekten af aftalen frem til 2030, vil blive totalt opslugt af én af regeringens finansieringsmetoder.
Derfor har vi brug for din hjælp til at presse politikerne!
Skriv en mail til de politikere, som er en del af forhandlingerne.
Vi hjælper dig med, hvordan du gør.
Hverken klimabevægelsen, ungdommen eller andre klimainteressenter var inviteret med til bords i den grønne trepart.
Resultatet er også tydeligt derefter. Klimaet og samfundet betaler regningen. Forureneren betales!
Men det er ikke for sent at påvirke aftalen. Du har mere indflydelse end du tror!
Hjælp os med at presse politikerne, ved at fylde politikernes indbakker med klima-bekymrede borgeres stemmer.
Kun med massivt folkeligt pres, har vi en chance for at sætte landbruget på fremtidens spor.
Sådan gør du:
Skriv en mail til politikerne. Den kan være kort eller lang, det er op til dig.
Få inspiration til, hvad du kan skrive nedenfor.
Send et screenshot af din mail til aarhus@dgub.dk - Så deler Den Grønne Ungdomsbevægelse opslag med de mange afsendte breve.
Kræv:
👉At politikerne husker klimaet i forhandlingerne.
👉En høj afgift på landbruget, på mindst 750 kr/ton, uden bundfradrag.
👉En markant reduktion i den animalske produktion, i overensstemmelse med Klimarådets anbefalinger.
👉At aftalen ikke må føre til en øget soja-import fra udlandet
👉At klimakreditter, som øger udledningerne i udlandet, ikke må finansiere aftalen.
👉At aftalen finansieres af at forureneren betaler.
👉At landbruget ikke låses fast i en skadelig produktion med dyre og usikre tech-fix, hvis klimaeffekt først er en realitet om mange år.
Mailadresser – Regeringen (copy/paste)
stm@stm.dk (statsminister Mette Frederiksen)
min@mgtp.dk (Trepartsminister Jeppe bruus)
kefm@kefm.dk (Klimaminister Lars Aagaard)
miljoeministeren@mim.dk (miljøminister Magnus Heunicke)
minister@oem.dk (Økonomiminister Stephanie Lose)
Mailadresser – oppositionen (copy/paste)
SF:
signe.munk@ft.dk
lisbeth.bech-nielsen@ft.dk
sfsekr@ft.dk (Forperson Pia Olsen Dyhr)
Konservative:
mona.juul@ft.dk
frederik.munster@ft.dk
Radikale
martin.lidegaard@ft.dk
samira.nawa@ft.dk
zenia.stampe@ft.dk
Liberal Alliance
pernille.vermund@ft.dk
ole.birk@ft.dk
Enhedslisten
pelle.dragsted@ft.dk
soren.egge.rasmussen@ft.dk
Her er nogle enkelte uddybninger af problemerne ved trepartsaftalen, og Klimabevægelsens anbefalinger til, hvordan politikerne kan få aftalen på rette spor:
Forureneren betaler ikke:
Formålet med en CO2e-afgift er effektivt, og billigt muligt, at gribe fat om problemets rod. Forureningen fra den ubæredygtigt store produktion af dyr, som står for 85% af landbrugets udledninger.
Men den foreslåede afgift er for lav til at virke. Klimarådet har konkluderet, at de besluttede virkemidler ikke giver landbruget tilstrækkeligt incitament til at igangsætte den nødvendige strukturelle omstilling.
Det skaber en række udfordringer.
Lav afgift = Tabte arbejdspladser og unødvendigt dyr samfundsregning.
Hvis landbruget slipper billigere for at forurene end andre erhverv, så vil en dyrere regning forskydes over til andre virksomheder og skatteyderne. Det viser Svarer-udvalgets beregninger tydeligt.
Det er fordi de billigste reduktioner ligger i en omstilling af landbruget. Det vil være markant dyrere pr. ton, hvis andre sektorer skal løfte byrden fra landbrugets forurening. Det leder til et øget tab af arbejdspladser i hele Danmark.
Samtidig vil en høj CO2e-afgift modvirke stigende jordpriser. Landbrugsstøtte, bondegårdsreglen og trepartens øget efterspørgsel, får jordpriserne til at stige, hvilket gør udtagning af jorde til grønne tiltag unødvendigt dyr.
Uden en høj CO2e-afgift til at holde jordpriserne i ro, vil planerne om skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde blive udfordret af for høje priser på jorde eller sende en ekstraregning til skatteyderne. Det sætter trepartens mål om udtagning af landbrugsjorde i fare.
De økonomiske vismænd og Klimarådet anbefaler henholdsvis 1.200 og 1.500 kr/ton.
Hvad kan politikerne gøre:
Afgiftsstørrelsen skal forøges, så den mindst passer til Svarer-udvalgets model 1: 750 kr. pr. ton CO2e. Det vil sikre incitament til strukturel omstilling, give reelle drivhusgas-reduktioner og spare samfundet milliarder.
Fjerne bundfradrag når afgiften er fuldt indfaset.
Manglende perspektiv for 2050 mål:
Den grønne trepart fremtidssikrer ikke landbruget. Den leder i stedet landmændene ud i at gældsætte sig, på et spor, som vi ved ender blindt. Selv med massiv satsning på teknologi, ved vi at bestanden skal reduceres med mellem 40-80% for at nå klimamålet i 2050.
Dette vil lede til ‘stranded assets’ for både landmænd og banker.
Det nuværende danske landbrug leverer i øjeblikket et underskud på protein, som svarer til minus 7 millioner menneskers behov om året. Ved en grøn omstilling af landbruget, kan Danmark blive selvforsynende med både protein og kalorier, og uafhængige af foder fra udlandet. Samtidig kan vi vende produktions-underskuddet til et massivt overskud af protein, der svarer til mellem 7 og 19 millioner menneskers behov årligt i 2050. Samtidig med at vi når vores klimamål i 2050.
Hvad kan politikerne gøre:
Undgå virkemidler og støtteordninger som fastlåser animalsk produktion.
Skab gode incitamenter til at omstille landbrugsproduktionen til de klimavenlige plantebaseret fødevarer, som kan levere meget mere mad til mennesker, redde de danske fjorde og sikre vores drikkevand.
Skab mål for at Danmark skal være selvforsynende på både protein og kalorier og uafhængige af import af foder fra udlandet.
Sender bevidst udledningerne til udlandet
Ny afsløring viser at trepartsaftalens klimaeffekt frem til 2030, vil blive slugt af blot én af regeringens kyniske finansieringsmetoder.
Regeringen vil betale for dele af trepartsaftalen, ved at tillade merudledning på 4 millioner tons CO2 i udlandet, frem mod 2030. Altså det samme som trepartsaftalen skulle reducere i Danmark i samme periode.
Dette vil foregå ved at sælge CO2-kvoter som skulle have været slettet, til fordel for klimaet, men nu vil regeringen i stedet sælge for at finansiere 2,6 mia. af trepartsaftalen. "Noget af det dårligste man kan gøre for klimaet" udtaler Andreas Lund Jørgensen, seniorøkonom, Kraka til Jyllandsposten.
Regeringen flytter altså, med vilje, hele udledningen til udlandet = 100% lækage. Altså ingen gavn for klimaet!
Hvad kan politikerne gøre:
Droppe salget af kvoter til udlandet, og annullere kvoterne som tidligere lovet.
Finansiere aftalen ved at lave en højere klimaafgift, så forureneren betaler.
Øger import af Soja:
Aftalen lægger op til at reducere antallet af marker markant, men uden en nedsat animalsk produktion vil behovet for at importere foder stige. En stigende efterspørgsel på soja vil uundgåeligt føre til mere ryddet natur i udlandet, som har store konsekvenser for klima og biodiversitet.
Det nytter ikke at genoprette natur i Danmark, hvis man som konsekvens rydder naturområder i andre lande.
Aftalen tager ikke ansvar for de 6.156.400 tons CO2e som allerede nu årligt forårsages i udlandet, gennem dansk import af soja, eller den øget efterspørgsel som eksperter på området forudser som konsekvens af aftalen.
Til sammenligning udleder landbruget i Danmark 12.400.000 tons CO2e årligt i 2030.
Hvad kan politikerne gøre:
Aftalen skal forudsætte et forbud eller beskatning af importeret soja, som reducerer efterspørgslen og mindsker risiko for lækage af udledninger.
Usikker pyrolyse:
Den grønne trepart foreslår at bruge 10 milliarder på pyrolyse, for at nå landbrugets klimamål i 2030. Pyrolyse er en usikker teknologi, som vi hverken ved om vil virke i storskala eller hvilke miljøeffekter det har. Klimaeffekten er også yderst tvivlsom.
Nye beregninger fra RGO viser at for gylle, der har været igennem et biogasanlæg, går der mellem 8 og 40 år før det har en klimaeffekt. For træ går der ca. 30 år. Andre forskere påpeger at hele grundlaget for pyrolyse som klimateknologi hviler på falske forudsætninger.
Hvad kan politikerne gøre:
Pyrolyse af gylle ikke må tælles med i opfyldelsen af klimamålene, samt at træbiomasse ikke må bruges til pyrolyse, da det samtidig er en begrænset ressource, der skal bruges andre steder.
