Familier som vores – Klimabevægelsen anmelder
Klimabevægelsens sekretariat har set de første to afsnit af TV2’s nye, store klimaserie, Familier som vores. Vi anmelder her serien og kigger nærmere på de klimakonsekvenser, den maler et billede af.
Anne-Sophie Fausing - 31. oktober 2024
Danskerne bliver klimaflygtninge
I seriens første to afsnit præsenteres vi for en fremtid, hvor danskere må forlade deres hjemland og blive klimaflygtninge på grund af stigende vandstande. Serien tegner et skræmmende billede af, hvad konsekvenserne af manglende handling på klimaforandringer kan være for både Danmark og resten af Europa. En vinkel, der ellers ofte bliver overset og negligeret. For konsekvenserne af klimaforandringer foregår jo kun langt væk – eller gør de?
Med stærke skuespillerpræstationer, fra det der må siges at være noget af et stjernespækket hold: Magnus Millang, Esben Smed, Nikolaj Lie Kaas, Paprika Steen m.fl., formår Familier som vores at gøre klimaforandringerne personlige og nære. Serien går tæt på danskernes tilværelse og illustrerer, hvordan klimakatastrofer ikke kun påvirker vores miljø, men også skaber psykologiske og sociale kriser; konsekvenser vi i Klimabevægelsen anser som værende både reelle og aktuelle. Trods seriens dramatisering af disse konsekvenser, er det langt fra et urealistisk fremtidsbillede, der tegnes. Mangel på basale ressourcer som mad og rent drikkevand, varme, elektricitet, tag over hovedet og tryghed fra den vold og kriminalitet som kan opstå fra desperation, er konsekvenser som mange mennesker verden over allerede mærker. Konsekvenser, vi også i Danmark må tage stilling til, hvis vi fortsætter i det nuværende politiske spor.
Hvem er vi, uden vores privilegier?
Familier som vores balancerer elegant mellem det realistiske og det dystopiske. For selvom en total nedlukning af Danmark på grund af klimaforandringer kan virke som et fremtidsscenarie, så er konsekvenser som klimaflygtninge og tab af hjem allerede virkelighed for mange mennesker rundt om i verden. Serien illustrerer, særligt med sit andet afsnit, den ekstreme ulighed der ligger i, at det primært er de mest privilegerede der er ansvarlige for udledningerne af CO2e - og de mindre privilegerede der betaler prisen. På denne måde bidrager serien til samtalen om klimaretfærdighed; et helt centralt begreb i Klimabevægelsens arbejde. Seriens karakterer repræsenterer forskellige samfundslag og viser, hvordan privilegier spiller ind, når kriser rammer. De viser, hvordan nogle er mere sårbare end andre, og hvor stor en udfordring klimakrisen kan være, når ressourcer og sikkerhed bliver knappe.
Her ser vi nemlig hvordan de mest velhavende danskere kan forlade landet i god ro og orden, og selv beslutte hvor i Europa da ønsker at slå sig ned, imens de mindre privilegerede ikke selv har medbestemmelse over hvor de sendes hen, uden udsigter til hvornår de kan se deres familier igen. Ved at placere danskerne som klimaflygtninge giver serien et stærkt og skræmmende billede af, hvordan vores privilegier kan forsvinde i takt med, at klimakrisen eskalerer.
Fiktion med fornemmelser for fremtiden
Begrebet klimaflygtninge er ikke nyt, heller ikke i Europa. Men at vi i Danmark en dag vil blive dem der må forlade hus og hjem – og potentielt også familiemedlemmer – er for de fleste danskere en ny, ubehagelig fremtidsskildring. Ikke desto mindre er det et scenarie, vi må se i øjnene og tage alvorligt. Vi må sande, at stigende havniveauer, flere ekstreme vejrfænomener og uforudsigelige klimaændringer allerede påvirker millioner og at det kan få alvorlige konsekvenser for os i Danmark, hvis vi ikke handler på klimakrisen nu - konsekvenser der ikke ligger langt fra det billede, vi efterlades med når afsnit to er rullet over skærmen.
Med "Familier som vores" har Thomas Vinterberg leveret en serie, der ikke blot er underholdende og kunstnerisk overbevisende, men også en væsentlig påmindelse om klimaforandringernes menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Seriens første to afsnit har indtil videre givet os som danskere mulighed for at se os selv i klimakrisens lys og reflektere over, hvilken fremtid vi ønsker – og mindet os om, at handling er nødvendig, hvis vi vil undgå, at denne dystopiske virkelighed bliver til vores egen.