Demonstration - Red Grøn Trepart i din frokostpause
Tag en frokostpause for klimaet - og vis din utilfredshed med trepartsaftalen.
I morgen, onsdag 30/10, kl. 12-13 inviterer Klimabevægelsen og Den Grønne Ungdomsbevægelse til demonstration foran trepartsministeriet.
Vær med til at gå på gaden for et levedygtigt landbrug, som sikrer at vi alle også kan sætte mad på bordet i fremtiden.
Vi mødes foran trepartsministeriet med taler, kampråb og bannere for at råbe politikerne op og insistere på, at det løfter deres ansvar og skaber strukturel omstilling i landbruget.
Regeringen er i gang med at lande en aftale, som vil lænke dansk landbrug til produktionen af dyr: Den mest ressourcekrævende, klimaskadelige og omkostningsfulde produktionsform overhovedet.
Dansk landbrug skal producere mad til mennesker, ikke foder til dyr, og være robust overfor fremtidens potentielle fødevarekollaps.
Lige nu står dansk landbrug for en tredjedel af Danmarks udledninger, og det vil denne aftale ikke ændre synderligt på.
I stedet for at indføre en høj og målrettet CO2-afgift, så forureneren betaler, belønner regeringen med grøn trepart den minoritet af dansk landbrug, som står for langt størstedelen af svineriet. Og det bliver gjort på danskernes regning - både i bogstavelig og overført betydning.
Kom med og vis din utilfredshed med aftalen:
Onsdag 30/10
Kl. 12:00-13:00
Vester voldgade 123, København
-og inviter gerne dine venner og bekendte med igennem eventet: