EU-udvalgsformand beder EU-Kommissionen om at gå ind i Lynetteholmen-sagen
På grundlag af en borgerklage fra Klimabevægelsen inddrages EU-Kommissionen nu i anlæggelsen af Lynetteholmen i København. Klimabevægelsen i Danmark glæder sig over nyheden, og håber, at det kan sætte en stopper for anlægsarbejderne, indtil en fyldestgørende klima- og miljøredegørelse foreligger.
Billede: By & Havn (beskåret)
19/07/2021 I Pressemeddelelse
Projektet Lynetteholmen i København bliver ramt af endnu en sag. Denne gang fra EU, hvor formanden for Europa - Parlamentets Udvalg for Andragender, Dolors Monserrat, nu beder Kommissionen om at foretage en indledende undersøgelse af, om EU-lovgivning er blevet brudt. Samtidigt har hun sendt klagen videre til parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.
Det fremgår af et brev som Klimabevægelsens advokater har modtaget fra Dolors Monserrat.
Sagen sker på baggrund af en borgerklage, som Klimabevægelsen i Danmark indgav til EU’s borgerklageudvalg i februar. I klagen påstår Klimabevægelsen, at forberedelsen af Lynetteholm-projektet ikke lever op til EU-miljølovgivningen.
Klimabevægelsens sekretariatsleder, Frederik Roland Sandby, udtaler:
“Der er kun én forklaring på, at udvalgsformand Dolors Monserrat nu beder Europa-Kommissionen om at gå ind i sagen. Hun mener, at der kunne være sket en tilpas stor lovovertrædelse ved forberedelsen af Lynetteholmen. Det er en vigtig udvikling for Klimabevægelsen, da det beviser, at det faktisk er muligt at stoppe politiske katastrofeprojekter, hvis de overtræder den lovgivning, som er skabt for at beskytte klima og miljø.
Med denne sejr håber vi at kunne få stoppet projekt Lynetteholmen, indtil der er lavet en klima- og miljøredegørelse for hele projektet, sådan som EU-retten kræver det. Hvis jeg var transportminister lige nu, så ville jeg se dette som et klart signal om at der er sket en lovovertrædelse, og at projektet skal standses.”
Klimabevægelsens advokat i sagen, Eskil Nielsen, udtaler:
”Miljø og klimapåvirkning er et internationalt problem, som derfor må reguleres mellemstatsligt. Det er uhyre komplekst at balancere indsatsen mellem staterne, og alt det bringes i fare, hvis enkelte lande falder for fristelsen og omgår reguleringen. Det er derfor i høj grad glædeligt, at vi nu ved, at der faktisk er en kontrolinstans, der helt sikkert vurderer tingene i det større, mellemstatslige perspektiv.”
Overblik over klagen
Lynetteholmen-projektet handler om at anlægge en ny kunstig ø i København med 2½-3 mio. etagemeter bolig- og erhvervsbyggeri til 35.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser. Med Metro og ny ringvej. Klimabevægelsen mener, at projektet lige nu er ulovligt, da man ved forberedelsen har forsøgt at opdele projektet i mindre projekter, så vi ikke kender klima- og miljøpåvirkningen for hele projektet. Dette trick kaldes også salamimetoden.
Klimabevægelsen mener, at der bør laves en klima- og miljøredegørelse for hele projektet sådan som EU-retten kræver det. Det vil sige en VVM-redegørelse for både anlæggelse og drift, byggeri, metro og ringvej af selve Lynetteholmen. Først derefter kan politikere og borgere tage den endelige beslutning og vurdere projektet på oplyst grundlag.
Salamimetoden eller -taktikken. Projektet deles op i skiver for at gøre det samlede projekt mere spiseligt.
Klimabevægelsen har derfor klaget til EU’s borgerklageudvalg. Formålet med klagen er at standse projektet øjeblikkeligt, indtil klima- og miljøpåvirkningen er vurderet på lovlig vis. Uanset de holdninger man ellers har til Lynetteholmen-projektet, skal det ikke startes op på baggrund af en ufuldstændig VVM-redegørelse, mener Klimabevægelsen.
Klimabevægelsen i Danmark tillader sig hermed at klage over den danske regerings mulige tilsidesættelse af EU-lovgivningen, nærmere af bestemt EP/Rdir2011/92 (som ændret) og anmoder i den forbindelse om HASTEBEHANDLING, jf. nærmere nedenfor.
Klagen angår Projekt Lynetteholmen i København. Projekt Lynetteholmen blev af statsministeren ved præsentationen sammenfattet: ”Vi vil anlægge en ø, en ny ø i Øresund mellem Refshaleøen og Nordhavn. … Boliger til 35.000 mennesker, ligeså mange arbejdspladser, en havnetunnel, metro, klimasikring af København.”11 Imidlertid agtes projektet iværksat på grundlag af en VVM-redegørelse, der alene omfatter øens afgrænsning og ikke boliger, havnetunnel, metro mv.
Klagen er overordnet begrundet med, at regeringen ved transportministeren agter at påbegynde projekt baseret på en VVM-redegørelse, der alene berører en del af et langt mere omfattende samlet projekt, at dette er i strid med EU-retten, der fordrer, at de kumulative virkninger af projektet indgår i redegørelsen.
Sagen bør således vurderes under hensyn til de særlige omstændigheder,
- at den danske regering har introduceret projektet som et samlet projekt og indgået en formel, skriftlig aftale om et samlet projekt, der indeholder en række yderligere endog meget omfattende arbejder mv., der udelades af VVM-redegørelsen,
- at det i VVM-redegørelsen helt åbenbart og udtrykkeligt tilkendegives, at VVM-redegørelsen alene omfatter en del af det samlede projekt, nemlig kun konstruktion af øens afgrænsning og ikke arbejderne vedrørende infrastrukturprojekterne Østlig Ringvej og metro til Lynetteholm, byudviklingen og en eventuel fremtidig dokport mellem Lynetteholm og Nordhavn,
- at regeringen derved aftalemæssigt er bundet og fuldt vidende om planerne for det samlede projekt og desuagtet med fuldt overlæg og helt bevidst søger projektet iværksat på et grundlag, der ikke tager højde for den samlede sandsynlige indvirkning på miljøet, herunder klimaet.
Forfatter(e):
Ariel Storm er kommunikationsansvarlig i Klimabevægelsen, og arbejder blandt andet med politikudvikling, grafik, videoproduktion og sociale medier i Klimabevægelsen.
