Dystopiske scener udspiller sig i en lille tysk by.
Tusindvis af aktivister bruger deres kroppe som skjold mod en gigantisk gravemaskine, som flår brunkul op af undergrunden.
Christina Ihler Madsen, 19. Januar 2023
Efter 1.5 års civil ulydighedskamp har Tyskland sendt politiet ind for at rydde aktivisterne fra landsbyen, omgivet af en lille skov, som står i vejen for udvidelsen af en brunkulsmine. Op mod 35.000 demonstranter blokerede, men der blev slået hårdt ned. Byen skulle nu være ryddet. Men aktivisterne fortsætter den civile ulydighed, mens de råber Lützilebt og Keep It In The Ground. Tyskland kan ikke holde sig under 1,5 grader og samtidig fortsætte med at grave efter mere brunkul til afbrænding.
Der er altid en undskyldning
Den tyske regering siger at udvidelsen af brunkulsminen er nødvendig, på grund af krigen i Ukraine og energikrisen. Der er altid en undskyldning. Altid en grund til at fortsætte status quo. Argumenter som altid vægtes højere end klimakrisen og vores fremtid.
Derfor er byen blevet et symbol for klimakampen, i et system som fortsætter ufortrødent til trods for videnskabens klare advarsler.
Artiklen fortsætter under grafikken
Udvidelser sprænger CO2-budgettet
Videnskabens budskaber er tydelige. Der er allerede planlagt at blive udvundet mere end dobbelt så meget kul, som vi kan brænde af, hvis vi skal stoppe klimakaos. Der er derfor ikke råd til at planlægge endnu mere kuludvinding. Brunkul er også den værste slags fossil energi for klimaet. Samtidig udledes svovldioxid, nitrogenoxider og tungmetaller som kviksølv og cadmium når det brændes af.
»Under hver eneste kvadratmeter af den jord, vi her står på, befinder der sig 46 tons kul i gennemsnit. Det betyder, at for hver kvadratmeter vi kan forsvare, bliver der lukket mindre CO2 ud«. Sagde en af aktivisterne til Politiken i sommer.
Ingen ved, hvad der vil forandre verden.
I Klimabevægelsen i Danmark bruger vi andre metoder end civil ulydighed for at skabe forandring.
Men vi støtter alle dem, der udøver fredelig civil ulydighed.
Det er nok de færreste, der troede, at det kunne ændre noget, at en lille skolepige lavede civil ulydighed ved, at sætte sig foran det svenske parlament på en skoledag.
Fremtiden vil vise, hvilken effekt det har, at hun og tusindvis af tyske aktivister sætter sig på kanten af en brunkulsmine.
