Er “klimahysteriet” gået for vidt?
Mange mener at tonen omkring klimakrisen er for "hysterisk". Men hvad er egentlig på spil? Nu dykker vi ned i klimavidenskabens advarsler for at afdække om der er belæg for den alarmistiske tone. Se vores explainer her.
Ariel Storm Lokzinsky, 4. januar 2023.
Transskription
Mange mener at klimakrisen tales om på en alarmistisk eller ligefrem hysterisk måde. Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen skrev eksempelvis i sommers, at klimaalarmisterne burde få ro på og blot nyde sommeren. Den holdning deles af et stort mindretal af danskere. Efter klimavalget i 2019 var hver tredje enige i udsagnet at “klimahysteriet er gået over gevind” (Mandag Morgen, 2019).
Men hvorfor taler klimaaktivister og forskere alarmerende som de gør? Hvor slemme kan klimaforandringerne egentlig være - i værste tilfælde? Hvorfor slå alarm? Hvad er på spil?
Klimakrise og atomkrise
FN's formand Antonio Guterres har i år sagt om verdenssamfundet:
“Menneskeheden har et valg. Samarbejd eller gå til grunde. Det er enten en klimasolidaritetspagt eller en kollektiv selvmordspagt”
Ordlyden vækker genklang til den kolde krigs advarsler om atomvinter og global kollaps. Enten skulle verdenssamfundet komme til enighed eller også vil den globale civilisation gå til ende.
Den mest kendte organisation af atomforskere, The Bulletin of the Atomic Scientists, rykkede i 1953 organisationens dommedagsur to minutter i midnat. En handling der symboliserede at verden var meget tæt på undergang. De skrev i et medfølgende notat at ‘civilisations overlevelse afhænger af om verdens ledere er rationelle nok til at holde sig fra at bruge atomvåben’. Verdens ledende atomfysikere forstod og advarede med klare ord om faren dengang.
Atomforskerne vender vi tilbage til, da de stadig har en rolle at spille. Den kolde krig er formelt ovre selvom der dog stadig er en atomtrussel. Men hvad så i dag med klimaet og klimakrisen?
Forskningen har fokuseret på 1-2 grader
Selvom der også ofte tales om katastrofale og ødelæggende klimaforandringer, har forskningen ikke vist præcis hvor katastrofale de kunne være. Ifølge en ny artikel fra 2022 skyldes det at forskningen mest har handlet om hvilke ødelæggelser en mindre’ global temperaturstigning på mellem en til to grader vil medføre. Relativt få forskere har kastet sig ind i hvad fx en 3-4 graders opvarmning betyder.
Det skyldes blandt andet en kultur blandt videnskabsfolk om ikke at virke alarmistiske og arbejde med en grad af forsigtighed. Ifølge forfatterne til den nye artikel gør det det sværere at kommunikere og handle tilsvarende på klimakrisen. Eller som de skriver: “Denne forsigtighed er forståelig, men den tilsvarer ikke til risikoen og den potentielle skade fra klimaforandringer.”
Flere har dog nærmet sig forklaringer på hvor klimaforandringer i sidste ende kan lede hen. Eksempelvis Johan Rockström, der sammen med danske Katherine Richardson har skrevet den kendte Hothouse Earth artikel fra 2018. For eksempel beskrives det i artiklen:
“Klimaforandringerne kan blive ukontrollerbare, farlige og i sidste ende er beboligheden af planeten på spil.”
Det er en konklusion der især begrundes i at i man nu har kortlagt hvordan jordens klimasystemer er sat sammen og hvordan bare en mindre temperaturøgning kan vælte den skrøbelige balance. For eksempel kan den menneskeskabte opvarmning vælte balancen ved Arktis så havisen dér smelter. Og det vil så derefter bidrage til yderligere global opvarmning.
Det er derfor at det ses som altafgørende at verdenssamfundet holder den globale temperaturstigningen så lav som muligt. Sådan har verdenssamfundet nemlig den bedste chance for at klimaet ikke løber løbsk, ved at de særlige tipping points udløses.
Klimaets slutspil
Manglen på studier som denne af worst-case scenarier skyldes delvist at det er meget svært at forske i. Men man bør stadig gøre forsøget mener forskerne bag den nye artikel Climate Endgame.
Det manglende fokus på worst-case scenarier har nemlig den konsekvens, at politikere bliver udsat for en “systematisk underdrivelse” af hvad der egentlig er på spil, skriver de. Forfatterne til artiklen opfordrer derfor FN’s klimapanel IPCC til at ændre sine metoder frem mod næste store klimarapport. Studiet af katastrofale klimascenarier kalder forfatterne "Climate Endgame" eller 'klimaets slutspil'.
Forfatterne beskriver at klimaets slutspil kommer som "fire ryttere": 1) hungersnød og underernæring, 2) ekstremt vejr, 3) konflikt og 4) vektorbåren smittespredning og sygdom.
I det meste af verden vil produktionen af de største og vigtigste afgrøder - som hvede, ris, majs og soya - falde som følge af klimaforandringer. Det vil føre til hungersnød i allerede pressede lande.
Med klimaforandringer vil vi se stærkere storme og ekstremt vejr. Den varmere temperatur i havet vil eksempelvis kunne give ekstra energi til orkaner. En mere energiholdig atmosfære vil skabe en mere ekstremt klima. Oversvømmelser som dem vi så i Pakistan i 2022 vil også ske oftere.
Med klimaforandringer vil den politiske situation i og mellem lande blive anspændt, og skabe øget risiko for krig og konflikt. Det kan blandt andet blive forårsaget af ressourceknaphed og den førnævnte risiko for hungersnød. Her spiller atomvåben igen en risiko, da en ressourcekrig kan udvikle sig til en atomkrig.
Og til sidst vil klimaforandringer ændre betingelserne for spredning af sygdomme. Det skyldes at smittebærere som myg kan sprede sig til nye levesteder. Det betyder at vi i højere grad vil kunne se infektioner og død i mennesker.
De fire ryttere bidrager altså hver især til en stigende risiko for massedødelighed på jorden. Det er klimaets slutspil hvis vi ikke bremser udledningerne.
Med hvert ekstra ton CO2 i atmosfæren nærmer vi os ‘slutspillet’, selvom vi ved ikke præcis hvornår det aktiveres. Det er en af de primære grunde til at det er så vigtigt at holde sig til maksimalt 1,5 graders opvarmning af atmosfæren. Ellers kan vi hurtigt risikere at bevæge os ind i klimaets slutspil.
Som forfatterne til Climate Endgame-artiklen konkluderer:
“Der er rigeligt med beviser for, at klimaforandringer kan blive katastrofale. Vi kunne gå ind ‘slutspillet’ gennem selv en beskeden mængde global opvarmning. At forstå disse ekstreme risici er vigtigt for solid beslutningstagning.”
Overordnet peger det altså på at klimasituationen er særdeles farlig og den ovenikøbet ofte underdrives i medier og blandt politikere.
Men til sidst vender vi lige tilbage til atomforskerne, der holdte nøje øje med truslen om atomkrig under den kolde krig. Deres organisation eksisterer stadig i dag og i 2018 rykkede de dommedagsuret frem til to minutter i midnat - samme sted som i 1953. Men i dag beskriver de atomkrise og klimakrise side om side:
“The existential threat from human-caused global warming is ominous and getting worse.”
Urets visere står i dag ved 1 minut og 40 sekunder i midnat. Tættere på midnat end nogensinde før. Tættere end ved den kolde krigs højde.