Betyder dit personlige forbrug noget?
Danmark har fået en ny klimaminister og han hedder Lars Aagaard. Han er blevet kaldt ‘superlobbyist’ og Danmarks ‘Mr. Energi’. Han vil ikke undskylde for at flyve eller køre dieselbil. Men er det virkelig noget som vi burde blive oprørte over?
Ariel Storm Lokzinsky, 4. januar 2023.
Transskription
Danmark har en ny klimaminister og han hedder Lars Aagaard. Han er blevet kaldt superlobbyist og Danmarks Mr. Energi. Og så vil han ikke undskylde for at flyve eller køre i dieselbil. Men er det virkelig noget som vi burde blive oprørte over? Er det virkelig så vigtigt hvad vi som forbrugere gør?
Her er Jan fra Sorø. Jan er helt almindelig - måske lige bortset fra at han forurener en del mindre end de fleste. Jan sparer på varmen, spiser plantebaseret og transporterer sig grønt. Men selv Jan, der gør så meget som man kan forlange, kommer ikke i mål.
Dette eksempel kommer fra tænketanken Concito. Jan har et årligt klimaaftryk på 10 ton. Det er en næsten en halvering fra landsgennemsnittet på 19 ton. Problemet er blot, at den gennemsnitlige danskers klimaaftryk burde være under 3 ton i 2050.
Eksemplet med Jan fortæller at det gør en forskel hvordan man handler. Jan har jo trods alt halveret sin klimapåvirkning. Men eksemplet fortæller også at uanset hvor meget man bestræber sig på at kontrollere sit forbrug, så kan man ikke nå hele vejen alene.
Det skyldes blandt andet at 5 ton kommer fra det fælles forbrug, altså ting som offentlige ydelser og infrastruktur. Det har vi ikke direkte kontrol over gennem vores pengepung. Dertil kan vores muligheder for at transportere os grønt, og købe grøn strøm kan også være ret begrænsede.
Lad os tage fire hurtige eksempler fra din hverdag: mad, energi, transport og forbrug.
Ved at mindske sit forbrug af især oksekød mindsker man sit klimaaftryk. Concito har for eksempel udviklet en stor database over fødevarer, der viser hvilken mad som udleder mest pr. kilo. Men et af de afgørende rammevilkår er at staten indfører en klimaafgift på landbruget. På den måde vil virksomhederne have et ordenligt incitament til at producere grønnere mad.
Transport forurener meget og man kan spare flere ton CO2 ved at mindske antallet af rejser med fly og fossilbil. Men vi skal også have bedre rammevilkår, så det bliver lettere for dig at rejse grønnere med elbil eller offentlig transport. De nuværende forhold gør det svært for borgere and undvære den fossile bil.
I hjemmet kan man fx sørge for at få sin varmeforsyning gennem fjernvarme eller en varmepumpe. Igen kræver begge dog gode incitamenter og planlægning. Derudover er det vigtigt at energiselskaberne producerer nok grøn strøm. Det er endnu et eksempel på at man ikke kun kan løfte opgaven gennem sit eget forbrug.
Ved at genbruge, dele ting og reparere mere kan du mindske dit klimaaftryk. Men stat og kommuner køber ind for næsten 200 millarder kroner hvert år. Din 'andel' af disse indkøb svarer til godt 30.000 kroner, som du ikke selv kan styre. Der skal retningslinjer for disse indkøb så de bliver så grønne som muligt. Det kan naturligvis kun ske gennem politisk handling.
Samfundet tillader enkelt set ikke sine borgere at leve bæredygtigt.
Flere aktivister mener derfor at deres aktivisme ikke handler om at pege på personligt forbrug. Det er ikke der man gør den største forskel, og det skaber i tillæg dårlig stemning. Fænomenet med at fiksere på forbruget kaldes “individualisering af klimaansvar” af professor Michael F. Maniates fra Yale University.
You know the light bulbs the riding your bike on your own all these individual consumer actions are just a mosquitos on an elephant compared to this. You just can't get to this through individual lifestyle changes it's got to be something more systemic.
Filosof og aktivist Esther Michelsen Kjeldahl Kjeldah kalder denne fokus på individets forbrug for en “afledningsmanøvre”. Det gør os apolitiske, fjerner fokus i medierne og skaber konflikter i befolkningen.
Det er nok derfor du ikke vil se Klimabevægelsen kæmpe for at folk skal tjekke sit klimaaftryk på en smart app. For selvom det altid er godt at mindske sin egen forurening, er vi er sat i verden for at bremse klimakrisen gennem politisk og juridisk handling.
Det består også i at bekæmpe ulovlig greenwashing, af dem, der påstår at vi kan købe bæredygtigt. Vi har sammen med DVF sagsøgt Danish Crown for at vildlede befolkningen til at tro at slagteriets svinekød er klimakontrolleret.
Så for lige at vende tilbage til vores nye klimaminister, Lars Aagaard. Kunne han flyve mindre og spise grønnere? Ja, han kunne måske være et bedre eksempel. En foregangsperson ligesom Danmark er et foregangsland.
Men Klimabevægelsen kommer altså til at bruge vores tid og energi på at presse det politiske arbejde som Lars Aagaard og resten af regeringen og Folketinget finder på.
Kun sådan kan Jan fra Sorø faktisk nå hele vejen til det bæredygtige liv.
—
Er du enige i at vi bremser klimakrisen med politisk handling og ikke gennem vores personlige forbrug så meld dig ind i Klimabevægelsen og støt vores arbejde.