Hvem har magten? Få svaret ved Klimapåmindelsen på torsdag

Magteliteforsker Christoph Ellersgaard besøger Klimapåmindelsen på torsdag.

Et forskerhold har identificeret 423 personer som udgør kernen i et dansk magtnetværk. Det vil Christoph Ellersgaard gøre os klogere på.

Forskningen er kun blevet mere relevant i forbindelse med “den grønne trepart”, hvor Ellersgaard har udtalt:

“Den grønne “trepart" består i virkeligheden af syv parter, hvoraf størstedelen enten repræsenterer svinelandbruget, er stærkt afhængige af det eller har meget tætte bånd til industrien. Resultatet af den aftale, de har indgået, blev da også præcis, som man kunne forvente. Regningen for landbrugets forurening sendes til skatteborgerne(…) Dermed blev magteliten igen enig med sig selv om at give landbruget endnu mere i støtte og tørre regningen af på os andre.”

Klimapåmindelsen, 25. Oktober 2024

Hvem har egentlig magten i Danmark?

Det er en stadig kilde til undren, hvorfor regering og folketing har været så nølende overfor samtidens allerstørste udfordring: klimaforandringerne!

Mange har tolket det som ”vælgerskræk”, hvor angsten for at miste mandater presser partierne til kortsigtede og utilstrækkelige beslutninger. Og når skaderne indfinder sig, reagerer man med udelt forbløffelse. Det er, som om udviklingen altid kommer bag på lovgiverne.

MF’erne tilhører en gruppe i samfundet, der har en stor indflydelse – og sådan skal det jo også være. Men er de også den mest magtfulde? Det spørgsmål er ikke helt ligetil og er derfor genstand for mange myter og forestillinger om magt. Men forudsætningen for en bæredygtig omstilling er, at befolkningen ved, hvem der sidder på kuskesædet – og hvis interesser der varetages.

Et forskerhold har fundet frem til 423 personer, som de mener, udgør kernen i et dansk magtnetværk. Men man kan ikke tale om et komplot mod statsmagten eller om sammenslutninger, hvor der bliver begået ulovlige handlinger – og der er heller ingen egentlige bagmænd. Det hele er gemt i et netværk af indflydelsesrige positioner, mener man.

Det er interessant at afdække, hvilke uddannelses- og karrieremæssige erfaringer disse magtmennesker er i besiddelse af. Og ikke mindst hvordan der bygges broer mellem forskellige sektorer: Erhvervsliv, faglige organisationer, politik, centraladministration og forskning Det er tydeligt, at der i magteliten findes helt særlige sociale dynamikker. Måske ikke så overraskende – men hvordan fungerer de, og hvad betyder det for demokratiet?

 

Oplev Magteliteforskeren Christoph Houman Ellersgaard fra Copenhagen Business School

Til Klimapåmindelsen på Christiansborg Slotsplads

Torsdag d. 31. oktober - kl. 8.30-9.30

www.klimapåmindelsen.dk

Forrige
Forrige

Demonstration - Red Grøn Trepart i din frokostpause

Næste
Næste

Klimaeffekten af trepartsaftalen, står til at blive ophævet af regeringens planer for at betale for aftalen.