Landsmødet: 2025 handler om kommunalvalget og klimaloven

Landsmødet har vedtaget en handleplan for 2025 og besluttet at foreningens fokus er på kommunalvalg, klimalov, at få flere med i klimasagen og at styrke kommunikationen til beslutningstagere.

Hvert år beslutter landsmødet en handleplan, og det er den handleplan som foreningens ressourcer målrettes. Her kan du læse et lille sammendrag af handleplanen for 2025, og hvis du vil læse hele handleplanen kan du downloade den her ->

Kommunalvalg 2025

Den 18. november 2025 afholdes Kommunal- og Regionsvalg, hvilket er sidste chance for kommunerne til at bidrage afgørende til 2030-målene. Klimabevægelsen vil gennem hele 2025 fokusere på at gøre klimaet til en central del af valgkampen ved at støtte lokalgrupper og borgere i at skabe politisk og offentlig opmærksomhed om akut klimahandling.

Vi styrker videndeling og mobilisering på tværs af landet med uddannelsestilbud, fælles møder og en tovholdergruppe, der koordinerer indsatsen. Et virkemiddelkatalog med politiske forslag med stort klimapotentiale vil understøtte dialogen med politikere. Vi vil etablere nye lokalgrupper og udvælge en fælles mærkesag, der kan samle og fokusere vores indsats på tværs af kommuner.

Med kampagner, der både inkluderer digital og fysisk mobilisering, vil vi sikre synlighed og politisk pres gennem klimamarcher, grønne vælgermøder og læserbrevskampagner. Sammen vil vi styrke kommunernes indsats for klimahandling og sikre, at klimaet bliver en topprioritet i valgkampen.

Flere med i klimasagen

Klimabevægelsen ønsker at engagere flere mennesker i klimakampen ved at gøre det nemmere at deltage i foreningens arbejde og byde nye medlemmer velkommen. Vi vil øge gennemsigtigheden i vores aktiviteter og lancere kampagner, der opfordrer folk til at melde sig ind og modtage vores nyhedsbreve. Nye medlemmer inviteres til at deltage i lokale eller tematiske arbejdsgrupper og tilbydes uddannelsesmoduler for at styrke deres engagement.

For at styrke vores indflydelse vil vi etablere arbejdsgrupper med fokus på høringssvar og juridisk arbejde, udvikle politiske positioner og forberede materiale til folketingspolitikere. Desuden vil vi oprette grupper til at planlægge landsmødet 2025 og Klimabevægelsens deltagelse på folkemøder som Klimafolkemødet i Middelfart.

Vi inviterer kernefrivillige til at skabe kommunikationsmateriale og repræsentere Klimabevægelsens diversitet på vores platforme. Gennem disse initiativer vil vi sikre, at flere får mulighed for at tage del i arbejdet for en ambitiøs og retfærdig klimapolitik.

Styrke kommunikation til beslutningstagere

Klimabevægelsen arbejder for handling frem for snak og har som kerneopgave at organisere og støtte græsrodsaktiviteter over hele landet. Vi formidler vigtig klimaviden fra eksperter og viderebringer den gennem vores netværk og aktiviteter. Samtidig prioriterer vi dialog med beslutningstagere både lokalt og i Folketinget for at sikre, at vores budskaber, mål og krav står klart.

I det kommende år vil vi sende 1-2 breve til alle folketingsmedlemmer for at opdatere dem med den nyeste klimavidenskab og de vigtigste klimapolitiske handlinger, de kan tage. Ved behov vil vi desuden opsøge møder og svar i klimasager, hvor der kræves hurtig handling. På den måde sikrer vi, at Klimabevægelsens stemme altid er til stede i de politiske beslutningsprocesser.

Klimalovens utilsigtede konsekvenser skal lappes

I 2025 vil Klimabevægelsen arbejde for at sikre, at Klimalovens utilsigtede konsekvenser vedrørende import af biomasse og soja bliver adresseret. Selvom Danmark følger FN-principperne for opgørelse af klimaskadende aktiviteter, skader vores massive brug af importerede bioenergiressourcer og dyrefoder den danske klimaindsats. Disse aktiviteter har betydelige klimakonsekvenser, der ikke tælles med i Danmarks officielle klimaregnskab.

Udledningen fra importeret træbaseret biomasse er steget markant som følge af kuludfasning på kraftvarmeværker og udgør i dag omkring 30% af Danmarks samlede klimagasser. Trods dette bliver disse udledninger ikke medregnet, hvilket giver et misvisende billede af Danmarks reelle klimaindsats. Samtidig importeres store mængder soja til dyrefoder, hvilket beslaglægger arealer i udlandet og ofte fører til skovrydning og monokulturel landbrug. Den importerede soja forårsager halvt så mange klimagasser i udlandet, som dansk landbrug gør inden for landets grænser, men da denne forurening ikke tælles med, mangler der værktøjer til regulering.

For at sikre en retvisende og effektiv klimalov anbefaler vi, at der fastsættes særskilte mål for at reducere udledningerne fra biomasse og sojaimport. Brug af biomasse bør udfases i et tempo, der matcher klimakrisens alvor, og klimaloven bør indrettes til at tackle disse væsentlige kilder til klimapåvirkning.