Åbent brev til regeringen: Sådan retter I op på Trepartsaftalen

Trepartsaftalen har nogle graverende fejl og mangler, som kan forpurre klimaindsatsen og landbrugets mulighed for at komme på fremtidens spor.

Læs vores åbne brev til regeringen om, hvordan de retter op på aftalen.

Kære Regering

Sidste år var det vådeste nogensinde i Danmark. Samtidig slog temperaturstigningen globalt alle rekorder, i så høj grad at klimaforskerne står chokeret tilbage. 

Temperaturen ligger nu omkring sikkerhedstærsklen på 1,5 grader, som er den røde linje vi skal holde os under ifølge Parisaftalen. Forskerne er i vildrede: Opvarmningen går hurtigere end forventet og vi har bevæget os ud på ukendt grund!

For at bevare alt det vi elsker ved vores samfund, bliver vi nødt til at omstille de dele, som spænder ben for vores fremtid.

Dansk landbrugs nuværende intensive animalske produktion bidrager i dag til høje udledninger af drivhusgasser i Danmark og i udlandet. 

Det er afgørende at I, politikere, vedtager en plan for at omstille til fremtidens landbrug, som ikke forårsager yderligere opvarmning.

Desværre svigter I ansvaret, med den nuværende trepartsaftale.

På overfladen ser det ud til, at Klimabevægelsen bør klappe i hænderne af en aftale om CO2e-afgift på landbruget og mere skov. 

Men vi er dybt bekymret. For klimaet, fjordene, borgerne og landbruget. 

For under overfladen er det tydeligt, at treparten ikke løser landbrugets klima-udfordringer. Tværtimod, låser aftalen os fast på en fortsættelse af det, der har skabt problemerne.

Her er nogle enkelte nedslag, og Klimabevægelsens anbefalinger til, hvordan I kan få aftalen på rette spor. 

Forureneren betaler ikke:

Formålet med en CO2e-afgift er effektivt, og billigt muligt, at gribe fat om problemets rod. Forureningen fra den ubæredygtigt store produktion af dyr, som står for 85% af landbrugets udledninger.

Men den foreslåede afgift er for lav til at virke. Klimarådet har konkluderet, at de besluttede virkemidler ikke giver landbruget tilstrækkeligt incitament til at igangsætte den nødvendige strukturelle omstilling.  

Det skaber en række udfordringer.

Lav afgift = Tabte arbejdspladser og unødvendigt dyr samfundsregning. 

Hvis landbruget slipper billigere for at forurene end andre erhverv, så vil en dyrere regning forskydes over til andre virksomheder og skatteyderne. Det viser Svarer-udvalgets beregninger tydeligt.

Det er fordi de billigste reduktioner ligger i en omstilling af landbruget. Det vil være markant dyrere pr. ton, hvis andre sektorer skal løfte byrden fra landbrugets forurening. Det leder til et øget tab af arbejdspladser i hele Danmark.

Samtidig vil en høj CO2e-afgift modvirke stigende jordpriser. Landbrugsstøtte, bondegårdsreglen og trepartens øget efterspørgsel, får jordpriserne til at stige, hvilket gør udtagning af jorde til grønne tiltag unødvendigt dyr.

Uden en høj CO2e-afgift til at holde jordpriserne i ro, vil planerne om skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde blive udfordret af for høje priser på jorde eller sende en ekstraregning til skatteyderne. Det sætter trepartens mål om udtagning af landbrugsjorde i fare.

Hvad kan I gøre: 

• Afgiftsstørrelsen skal forøges, så den passer til Svarer-udvalgets model 1: 750 kr. pr. ton CO2e. Det vil sikre incitament til strukturel omstilling, give reelle drivhusgas-reduktioner og spare samfundet milliarder.

Manglende perspektiv for 2050 mål: 

Den grønne trepart fremtidssikrer ikke landbruget. Den leder i stedet landmændene ud i at gældsætte sig, på et spor, som vi ved ender blindt. Selv med massiv satsning på teknologi, ved vi at bestanden skal reduceres med mellem 40-80% for at nå klimamålet i 2050.

Dette vil lede til ‘stranded assets’ for både landmænd og banker.

Det nuværende danske landbrug leverer i øjeblikket et underskud på protein, som svarer til minus 7 millioner menneskers behov om året. Ved en grøn omstilling af landbruget, kan Danmark blive selvforsynende med både protein og kalorier, og uafhængige af foder fra udlandet. Samtidig kan vi vende produktions-underskuddet til et massivt overskud af protein, der svarer til mellem 7 og 19 millioner menneskers behov årligt i 2050. Samtidig med at vi når vores klimamål i 2050. 

Det kan I gøre:

• Undgå virkemidler og støtteordninger som fastlåser animalsk produktion. 

• Skab gode incitamenter til at omstille landbrugsproduktionen til de klimavenlige plantebaseret fødevarer, som kan levere meget mere mad til mennesker, redde de danske fjorde og sikre vores drikkevand. 

• Skab mål for at Danmark skal være selvforsynende på både protein og kalorier og uafhængige af import af foder fra udlandet.

Øger import af Soja:

Aftalen lægger op til at reducere antallet af marker markant, men uden en nedsat animalsk produktion vil behovet for at importere foder stige. En stigende efterspørgsel på soja vil uundgåeligt føre til mere ryddet natur i udlandet, som har store konsekvenser for klima og biodiversitet.

Det nytter ikke at genoprette natur i Danmark, hvis man som konsekvens rydder naturområder i andre lande. 

Aftalen tager ikke ansvar for de 6.156.400 tons CO2e som allerede nu årligt forårsages i udlandet, gennem dansk import af soja, eller den øget efterspørgsel som eksperter på området forudser som konsekvens af aftalen.

Til sammenligning udleder landbruget i Danmark 12.400.000 tons CO2e årligt i 2030. 

Det kan I gøre: 

• Aftalen skal forudsætte et forbud eller beskatning af importeret soja, som reducerer efterspørgslen og mindsker risiko for lækage af udledninger. 

Mangel på holdepunkter:

Frivillige aftaler med landbruget har historisk set fejlet. Aftalen mangler konkrete og hyppige holdepunkter, som kan sikre fremgang og redskaber til at skrue op for virkemidler, hvis ikke implementeringen gennemføres. 

Hvis ikke en aftale har konkrete holdepunkter, vil manglende implementering opdages for sent og så vil konsekvenserne for de berørte danskere blive abrupte og slå meget hårdere. 

Hvad kan I gøre:

• Aftalen skal indeholde konkrete og hyppige målsætninger og genbesøg, og sanktioner i tilfælde af manglende opnåelse af mål. Hvad skal der være sket hvornår - og hvad sker der, hvis det ikke er udført? 

Usikker pyrolyse:

Den grønne trepart foreslår at bruge 10 milliarder på pyrolyse, for at nå landbrugets klimamål i 2030. Pyrolyse er en usikker teknologi, som vi hverken ved om vil virke i storskala eller hvilke miljøeffekter det har. Klimaeffekten er også yderst tvivlsom.

Nye beregninger fra RGO viser at for gylle, der har været igennem et biogasanlæg, går der mellem 8 og 40 år før det har en klimaeffekt. For træ går der ca. 30 år.

Det kan I gøre: 

• Pyrolyse af gylle ikke må tælles med i opfyldelsen af klimamålene, samt at træbiomasse ikke må bruges til pyrolyse, da det samtidig er en begrænset ressource, der skal bruges andre steder. 

I skal også vide at det ikke kun er Klimabevægelsen som er kritiske overfor trepartsaftalens løfter. 

Hele 59% af danskerne tror ikke på aftalens evne til at nå 70% klimamålet. Mens kun 19% tror at aftalen får Danmark i mål, viser en repræsentativ rundspørge fra otoo.

Husk at befolkningen står bag en hurtig grøn omstilling, men det tunge ansvar at gennemføre den påhviler jer.

Det er vigtigere end nogensinde, at Christiansborg viser vejen.

På vegne af Klimabevægelsen i Danmark

- Frederik Sandby