Byggebranchen kræver regulering, hvorfor ignorerer politikerne?
Klimabevægelsen støtter op om byggebranchens krav om regulering som lever op til Parisaftalen.
Det store spørgsmål er: Hvis man ikke kan få klimaregulering, når majoriteten af en hel branche går sammen og beder flertalsregeringen om det, hvornår kan man så?
Reduction Roadmap, 24. maj 2024
Regeringen ignorerer byggebranchens krav om strammere regulering – hvorfor?
Lige nu forhandler politikerne om, hvor meget CO2 nybyggeri maksimalt må udlede.
Denne beslutning er afgørende for vores fremtid og klima. Over 610 aktører fra den danske byggebranche har samlet sig under initiativet "Reduction Roadmap".
Denne brede koalition inkluderer kommuner, brancheorganisationer, fagforbund, investorer, developere, rådgivere, entreprenører og materialeproducenter.
Sammen repræsenterer de en betydelig del af arbejdspladserne i dansk byggeri og står nu sammen for at opfordre politikerne til handling.
Deres budskab er klart: Vi har brug for en byggelovgivning, der afspejler klimavidenskabens anbefalinger og Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.
Business as usual forslag fra regeringen
Regeringens forslag om en grænseværdi på 7,7 kg CO2/m²/år for nybyggeri virker ambitiøst, men det er faktisk blot en fortsættelse af nuværende praksis.
Dette skyldes, at der i 2025 vil være mere grøn strøm i vores energimix. Dermed vil udledningen fra byggeri automatisk blive reduceret. Regeringens forslag indebærer derfor stort set ingen reel forbedring, da branchen kan fortsætte som hidtil uden at ændre noget.
Ambitiøst men opnåeligt
Ifølge "Reduction Roadmap" skal udledningen fra nybyggeri maksimalt være 5,8 kg CO2/m²/år fra 2025 for at overholde Parisaftalens mål. Selvom det virker ambitiøst, er det opnåeligt.
Byggebranchen har de nødvendige økonomi, teknologi, viden og løsninger. Mange projekter opfylder allerede de krav, branchen selv forslår. I modsætning til andre sektorer, der ofte modsætter sig omstilling, har byggebranchen valgt at forene sig og aktivt søge mere ambitiøs regulering. Dette viser deres engagement i klimakampen og tro på, at klog regulering er godt for erhvervet og økonomien. På kort sigt vil det tiltrække grønne investeringer til Danmark, og på lang sigt vil det sikre Danmark en konkurrenfordel
Men her er udfordringen:
Udfordringen er at selvom byggebranchen har alt, hvad der skal til – penge, teknologi, viden og konkrete løsninger – mangler vi den nødvendige efterspørgsel. Regulering vil kunne skabe denne efterspørgsel og dermed drive markedet fremad. Med de rette politiske rammer kan byggebranchen levere på klimaambitionerne og sikre, at Danmark bliver en global leder inden for bæredygtigt byggeri. Vi har som branche taget ansvar, nu har vi brug for poltikerne lytter, ikke kun for branchens skyld men for os alle sammen.
Hvis politikerne ikke kan indføre grønne tiltag, selv når en hel branche efterspørger det, hvornår kan de så? Hvis de nu ikke lytter til dem, der allerede har løsningerne og viljen til at opnå disse mål, hvem vil de så lytte til?
Politikerne har nu to valg:
De kan fastholde status quo og risikere at miste Danmarks fordel i den globale kamp for en grønnere byggebranche. Eller de kan skabe rammerne for et grønt væksteventyr, der både vil gavne klimaet og sikre langvarig økonomisk vækst og innovation i Danmark.
Danmark har potentialet til at blive det første land i verden, der tilpasser bygningsreglementet til klimavidenskaben og Parisaftalens mål. Vores fælles fremtid og Danmarks position på verdensmarkedet afhænger af de valg, der træffes nu.
Hvis ikke nu, hvornår så? Og hvis ikke os, hvem så?
