Parisaftalen fylder fem år…

I lørdags blev det fejret at Parisaftalen fylder 5 år. Den optimisme deler vi i Klimabevægelsen dog ikke helt. Ja, Parisaftalen er vores bedste chance for at bremse klimaforandringerne, men siden aftalen blev indgået har vi set de fem varmeste år i menneskehedens historie.

Samtidig er både de globale udledninger af drivhusgasser ikke faldet som konsekvens af den grønne omstilling. Vi er derfor ikke på vej i den rigtige retning. Der skal meget mere til. 

Den gode nyhed er at den største del af ansvaret hviler på vores skuldre, da Danmark er blandt verdens største forurenere. Derfor kan vi være med til at gøre den største forskel for vores børns fremtid.

Den dårlige nyhed er at Socialdemokratiet har vedtaget en hockeystav-strategi, som gør at vi ikke kan opfylde Parisaftalen. Det er selvfølgelig også uden at medregne al den forurening som Danmark forårsager i udlandet, men som vi ikke har planer om at gøre noget ved. Hvis Danmark skal leve op til Parisaftalen skal vi som minimum skære i CO2-udledningerne med:

60 pct. i 2025
70 pct. i 2030
100 pct. i 2040

Det er de nøgletal, som vi igen og igen må nævne i vores krav til politikerne. Socialdemokratiet vil ikke engang reducere med 50 pct. i 2025, og har uden den fravalgte klimaafgift ikke store chancer for at reducere med 70 pct. i 2030. Derudover vil Socialdemokratiet først nå 100 pct. i 2050. Der er heldigvis partier i Folketinget som vil nå både 54 pct. i 2025, og 100 pct. i 2040.

Vi er nødt til at sørge for at der kommer flertal for den klimapolitik og de mål, der opfylder Parisaftalen. De to store ‘regeringspartier’, Socialdemokratiet og Venstre går desværre sammen om en utilstrækkelig klimapolitik. Samtidigt bliver de ikke straffet tilstrækkeligt af støttepartier som Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Alle disse partier må presses hvis vi ønsker en ændring mod en tilstrækkelig klimapolitik.

Husk også på at Socialdemokratiets Dan Jørgensen skal fremlægge en redegørelse for Danmarks klimaindsats den 21 december, og her vil det være nødvendigt at samle et flertal, som kræver at Socialdemokratiet tager klimakrisen seriøst.

Hvad er Parisaftalen?

Parisaftalen er en international aftale indgået imellem 195 lande i Paris december 2015 og ratificeret af omkring 171 landes regeringer. Aftalen sigter imod at begrænse udledningen af drivhusgasser således at stigningen i den globale gennemsnitstemperatur holdes under 2 grader og helst under 1,5 grader.

Hvorfor er Parisaftalen vigtig?

Parisaftalen er den mest omfattende internationale aftale på klimaområdet. Selvom aftalen er kompromisfyldt og svag med hensyn til de enkelte landes forpligtelser og det i praksis kniber gevaldigt med tilstrækkelig rettidige og effektive foranstaltninger i deltagerlandene fra dens start i 2020, er aftalen dog en begyndelse og sikrer i det mindste en sigtelinje for nationale tiltag der retter sig imod de menneskeskabte klimaforandringer.

Aftalens effekt blev i 2017 svækket ved at USA ansporet af præsident Donald Trump valgte at forlade aftalen. Den nyvalgte præsident Joe Biden har imidlertid lovet at USA genindtræder i aftalen snarest muligt efter han bliver præsident i starten af 2021. Parisaftalen administreres af FN organet UNFNCCC.

Overholder Danmark Parisaftalen?

Danmark har ratificeret Parisaftalen, men som de øvrige deltagende industrilande har det knebet med handlekraften indtil videre. I slutningen af 2019 fik vi en klimalov med en række løfter bl.a. et CO2 reduktionsmål på 70 pct. i 2030 målt i forhold til 1990. Klimaloven skal udmøntes i en klimahandlingsplan med konkrete virkemidler og tilhørende handlinger.

Denne klimahandlingsplan er under opbygning og politisk forhandling her i 2020 men forventes ikke færdig i dette år. En række af de tiltag, som af stort set alle klimaeksperter og økonomer mener er nødvendige for at overholde klimaloven, herunder en ensartet CO2 afgift, bliver udsat til tidligst 2022-2023.

Parisaftalens mål om at holde den globale gennemsnitstemperatur beror sig på at overholde et snævert globalt CO2-budget. Det er dette budget som blev brugt til at fastlægge 70 pct.-målet. Desværre har Socialdemokratiet valgt at føre klimapolitik i tråd med en hockeystav-kurve. Med en sådan strategi vil CO2-budgettet for 1,5 grader være opbrugt allerede inden vi når 2030 - og derfor overholder Danmark på ingen måde Parisaftalen.

En anden vigtig mangel er at Danmark ikke betaler en fair andel af den klimafinansiering eller klimabistand, der skal bidrage til fattige landes grønne omstilling. Et bud på en finansiering som Klimabevægelsen bakker op om, og som vil være i tråd med Parisaftalen, er at Danmark øremærker 5 mia. kr om året alene til klimafinansiering.