Hvorfor er det SÅ svært ikke at overforbruge?
I dag er Danmarks Overshoot day. Ressource-kontoen er tom. Resten af året lever vi af overtræk. Vi tager fra de andre. Vi tager fra fremtiden. Lidt over 4 jordkloder skal der til, hvis alle levede som os. Men hvorfor overforbruger vi stadig?
Christina Ihler Madsen, 28. Marts 2023
Måske får du et sug i maven, når den dårlige samvittighed kryber sig ind på dig. Måske skyder du tanken til hjørne. Men det er nok ikke første gang, du hører nyheden om vores voldsomme overforbrug. Det er det samme år efter år. For det meste sammenkoblet med råd der handler om dit individuelle forbrug. Men det kan give et misvisende billede af, at det primært er dig den er gal med.
Hvorfor er det SÅ svært ikke at overforbruge?
Det får du et par grunde til her:
Samfundet er indrettet til, at du skal overforbruge.
Det er billigt og nemt at træffe de skadelige valg.
Det er svært at gennemskue konsekvenserne af ens valg.
De fleste beslutninger træffes ikke hos os som individer. Rammerne for (over)forbruget er hovedsageligt skabt politisk og kan løses politisk. Også ude hos virksomhederne er der stort uudnyttet handlingsrum.
Helt grundlæggende er vores måde at producere på, fra en tid, hvor jordens fysiske grænser ikke var indtænkt. Vi har samtidig indrettet en samfundsøkonomi, hvor det er gratis at forurene og overforbruge af naturens begrænsede ressourcer. Men omkostningerne rammer os alle. Bare i Danmark forurener og skader vi den danske natur og klimaet for 250 milliarder, om året. Det er både dyrt og farligt at fortsætte som vi plejer.
Du kender det godt. Du bombarderes dagligt med reklamer, som er designet til at omgå dine forsvarsmekanismer. Vi jagter økonomisk vækst, for at vores samfundsmodel kan køre rundt. Så når du ikke har et intuitivt behov, bliver det fremelsket i dig.
Så nu har du pludselig et stort behov for, eksempelvis at ligge under en palme. Du vil egentlig gerne være mere bæredygtig, så du undersøger en togtur for familien. Nedslået finder du ud af at toget både er langt dyrere, kræver flere skift og mere tid. Samfundet har ikke investeret i bæredygtig infrastruktur og fly er fritaget fra alverdens afgifter. Derfor er det mest skadelige valg, ofte både det billigste og nemmeste. Også når din vaskemaskine går i stykker, lige efter garantien udløb. Så kan det ikke altid "betale sig" at reparere den, fordi det er "billigere" at købe en ny.
Hvad forskellen er på ét produkt fremfor et andet, er svært at regne ud, særligt i en tidspresset hverdag. De globale varekæder er uigennemskuelige. Nogle virksomheder greenwasher. Mærkningsordninger viser kun et begrænset billede, som når energimærkninger kun viser hvor meget produktet bruger hjemme hos dig, selvom produktionsfasen udleder mere og kræver en masse ressourcer.
Det ovenstående er blot få pointer, ud af en meget omfattende udfordring, som vi ikke kan overlade til forbrugerne.
Det er udelukkende positivt når enkeltpersoner går foran. Du køber os tid, når du tager de gode beslutninger og reducerer din personlige udledning og dit ressourceforbrug. Det kan endda have en positiv afsmittende effekt. Men løsningerne, dem finder du ikke i din indkøbskurv.
Den vigtigste kamp af alle, er at presse på for de samfundsændringer, som vil gøre det nemmere og billigere at træffe de mest bæredygtige valg. For os alle. Også din nabo som ikke tænker så meget over den slags. Også for virksomhederne, som skal have lige vilkår, så de bedste løsninger får plads. Især også for kommunerne og staten, når de træffer beslutninger.
Vi skal sørge for at rammerne ændres.
Det er den kamp vi tager sammen i Klimabevægelsen!
