En sort dag - Lynetteholm sættes ikke på pause

Klimabevægelsen kæmpede til det sidste, for at bremse skaderne ved blokeringen af Kongedybet. Desværre vandt David ikke over Goliat i denne omgang.

En sort dag for Østersøen og klimaet.

"Klimabevægelsens begæring om opsættende virkning tages ikke til følge"

Det var det nedslående budskab fra landsretten den 22/3.

Vi måtte gøre forsøget, for at få stoppet Lynetteholm, inden Kongedybet blev blokeret helt.

Desværre vidste vi godt, at det ville være en meget svær kamp. Derfor kommer afgørelsen ikke som en overraskelse.

"Vi har gjort, hvad vi kunne. Det var hele tiden David mod Goliat. Der er enormt mange kræfter, der ønsker det her projekt gennemført. Det er brandærgerligt, men jeg er ikke skuffet, for vores bevægelse har kæmpet hårdt og rejst en vigtig kritik af Lynetteholm" - udtaler vore sekretariatsleder, Frederik Sandby.

Advokat Eskil Nielsen og Sekretariatsleder Frederik Sandby gik i detaljer med dommen til event efter domsafsigelsen.

Manglende høringer kan aldrig bremse byggerier

Hvis et projekt kan påvirke andre landes økosystemer, så skal de lande høres, siger international lov.

Men kendelsen siger, at selv hvis den internationale høringsproces var fuldstændig gal, så ville det ikke være en alvorlig nok lovovertrædelse til, at projektet kunne blive sat på pause. Så politikerne kunne have brudt alle regler for høringer, og Lynetteholm vil stadig ikke kunne blive sat på pause.

"Det er meget vidtgående" - Advokat Eskil Nielsen.

Der er dog et lysglimtet i dommen.

By & havn forsøgte at få afvist sagen, ved at sige at kun stater kunne føre denne type sager - det blev afvist af landsretten.

Det kan åbne op for flere lignende søgsmål.

"Grundlæggende har man slået fast at foreninger som Klimabevægelsen kan føre denne type sager" - Advokat Jonas Christoffersen.

Retssag fortsætter upåvirket

Dagens kendelse har dog ikke effekt på næste del af retssagen mod Lynetteholm.

"Den næste del af retssagen skal vi ned i kernen om anlægsloven. Dér er der så mange professorer som har været ude og sige at "det er bund ulovligt", så vi er optimistiske og vil give By&Havn kamp til stregen" - Frederik Sandby.

Hvis vi får ret, vil gøre, at man fremadrettet vil være tvunget til at undersøge de fulde effekter på klima og miljø, inden man vedtager et projekt i Folketinget.

Det vil være en dom, som kan sætte præcedens for at ændre den måde man bygger på.

Så ligegyldigt om det er Lynetteholm, Egholm, Kattegat eller Aarhus Havn, så skal man have styr på klimapåvirkningen før man vedtager anlægslove.

Dette er en principiel kamp.

Tak til alle der har støttet.

Vi er ikke færdige med at bekæmpe Lynetteholm!

Retssagen startede med opbakning fra de fremmødte

Forrige
Forrige

Åbent brev til Hans Majestæt Kong Frederik d. 10. af Danmark

Næste
Næste

Afgørelse om Lynetteholm byggestop kommer i morgen