Afgørelse om Lynetteholm byggestop kommer i morgen
Bliver Lynetteholm sat på pause? Det bliver afgjort af Østre Landsret fredag 22. marts.
Læs her, hvad du kan forvente af afgørelsen:
Imens du læser dette, bliver tonsvis af sten fyldt ned i Øresund.
Anlægsarbejdet af Lynetteholm-perimeteren er nemlig i fuld gang.
Klimabevægelsen har sagsøgt staten og By&Havn over Projekt-Lynetteholm. Men denne retssag vil tage flere år før den er færdig. Når vi endelig får en dom, kan ødelæggelserne allerede være irreversible.
Derfor har Klimabevægelsen krævet byggestop, imens retssagen kører, eller indtil forholdene er bragt i orden. Dette har udløst en retssag i retssagen.
I denne mindre retssag om "opsættende virkning" får vi afgørelsen fredag, 22. marts.
Klimabevægelsens advokater Eskil Nielsen (mf.) og Jonas Christoffersen (th.)
Klimabevægelsens vidner afvist
I vidneskranken var det udelukkende By&Havn og Transportministeriets vidner, der kom til orde.
De fem vidner som Klimabevægelsen ville belyse sagen med, blev afvist af Landsretten efter indsigelser fra By&Havn.
“Såfremt de sagsøgte får medhold i deres protester, vil den mundtlige bevisførelse bestå alene af de sagsøgtes partsrepræsentanter og vidner, hvilket er helt uholdbart,” skrev vores advokater i en anmodning, før Landsretten afviste samtlige seks vidner.
Blandt vidnerne var Sveriges tidligere miljøminister, Per Bolund, som selv havde indvilliget i at vidne.
Også professor, og en del af ministeriets ekspertgruppe, Stiig Markager, ønskede vi, at landsretten skulle høre fra.
Samtidig ønskede Klimabevægelsen at vidneskranken skulle besøges af Jacob Steen Møller, civilingeniør og ph.d., som var leder af miljøundersøgelserne for både Storebæltsbroen og Øresundsbroen; Carl Lindqvist fra Skånes Länsstyrelse; samt Sif Zimmermann fra Miljøstyrelsen, som var ESPOO kontaktperson.
Afvisningen af vores vidner har forstærket ulighedsforholdet, og gjort vores opgave endnu sværere.
Det er en kamp, der er værd at kæmpe.
Sagens kerne
Hvis der er risiko for at et byggeprojekt kan forårsage væsentlig skade på andre landes økosystemer, så skal de lande høres. Det er tydeligt i EU lovgivningen.
Klimabevægelsens hovedsynspunkt er, at væsentlige negative virkninger af Lynetteholm ikke kan udelukkes med sikkerhed. Derfor skulle Danmark have foretaget en såkaldt ESPOO-høring af alle Østersølandene. Men kun Sverige blev hørt.
“Inddragelsen af nabolandene, som er et krav ved projekter af denne størrelse og beliggenhed ifølge Espoo-konventionen og VVM-direktivet, har også været yderst begrænset”, slår Ellen Margrethe Basse, professor emerita i miljøret ved Aarhus Universitet, fast da hun oplister en lang række problemer med vedtagelsen af anlægsloven om Lynetteholm til DM.dk.
Men hvad sker der, hvis reglerne om internationale høringer ikke overholdes?
Hvis anlægsloven er vedtaget uden at følge reglerne, burde byggeriet ikke være igangsat, og vi mener derfor at byggeriet bør stoppes. I hvert fald indtil reglerne er blevet fulgt.
Retten skal derfor forholde sig til:
om der er risiko for væsentlig forværring af Østersøen,
om reglerne for ESPOO-høringer er overholdt,
om skadesvirkningerne er store nok, til at det ikke kan vente til retssagen er helt afsluttet,
om konsekvenserne ved et byggestop, er for store til at retfærdiggøre opsættende virkning.
“Væsentlig” eller “Ubetydelig”?
Hvorvidt blokeringen af vand- og saltgennemstrømningen til Østersøen er “ubetydelig” eller kan være “væsentlig” er der stor uenighed om.
Ikke kun imellem parterne i retssagen.
Der findes nemlig ingen grænseværdier for hvor høj en blokering må være. Og effekterne af en blokering er ikke blevet ikke undersøgt.
Dansk Hydraulisk Institut beregnede en blokeringseffekt af Lynetteholm, men skulle ikke vurdere om det tal var et problem. Heller ikke hollandske Deltares, som undersøgte om modellen der er brugt til at estimere blokeringen er realistisk, skulle undersøge betydningen af blokeringseffekten:
“Vi har ikke set på, om det er acceptabelt eller ej. Det er den danske regerings opgave,” sagde Dirk-Jan Walstra direktør i Deltares til landsretten.
Alligevel er blokeringseffekten blevet vurderet som “ubetydelig”, men hvordan?
Rambøll var dem der kom med vurderingen, at Lynetteholm har en »ubetydelig« og »negligibel« effekt, som seniorkonsulent Ole Hansen også udtalte under retssagen:
“Hvis man ser på variationen over 100 år, så ville vi ikke være i stand til at registrere” konsekvenserne af Lynetteholm. “det ikke er noget der findes »grænseværdier for (…)Men det er den umiddelbare vurdering.” - Ole Hansen, Rambøl
Men der er i særdeleshed ikke enighed om Rambøls vurdering.
Særligt eksperterne Professor Stiig Markager, oceanograf Morten Holtegaard Nielsen, og civilingeniør Jacob Steen Møller (tidligere divisionschef hos DHI under Storebæltsbroen), har været offentlige i deres klare kritik af vurderingen.
“De beregninger, som er udført af DHI, er ikke tilstrækkelige til at afvise en væsentlig effekt på saltholdigheden i Østersøen. (…) I DHIs rapport er de potentielle effekter af blokeringen nedtonet, i forhold til det som resultaterne i rapporten faktisk viser. Der er stor sikkerhed for, at selv en mindre reduktion i Østersøens saltholdighed, vil have betydelige negative konsekvenser for biodiversiteten og den økologiske tilstand i Østersøen.” skriver Professor Stiig Markager i et notat, som By&Havn forsøgte at få blokeret fra retssalen.
Blokeringenseffekten er større, end det var tilladt under byggeriet af Øresundsbroen, hvor man valgte en såkaldt nulløsning, og afgravede for at udligne effekten.
Nulløsninger er vigtige, da man kan bygge mange projekter, hvis blokering kaldes “ubetydelig”, men hvor de i sig selv eller kumulativt har en væsentlig effekt.
Nulløsninger har været normen, men det er ikke gjort med Lynetteholm. Desværre ser det ud til at nulløsninger fjernes i regeringens nye havstrategi, som vil svække beskyttelsen af Østersøens skrøbelige økosystemer yderligere.
Havene er klimaets lunger og deres tilstand er enormt vigtig for et stabilt klima. Hvis Østersøen skades, så skades klimaet.
Østersøens tilstand er en fælles interesse. Derfor skal reglerne følges til punkt og prikke. Staten burde have fulgt forsigtighedsprincippet i reglerne og hørt alle Østersølandende inden vedtagelsen af anlægsloven for Lynetteholm.
Miljølove og klageadgang sat ud af kraft
Dette er en principiel kamp.
Politikere omgår miljølovgivningen via anlægslove, og det er dybt problematisk for vores klima, miljø og demokrati. Og det vil fortsætte…
Miljøprofessor, Ellen Margrethe Basse, kalder anlægsloven til Lynetteholm er et “miljøretligt misfoster”, da det sætter miljølovgivningen ud af kraft.
“Projektet er baseret på, at samtlige danske miljølove er tilsidesat og erstattet af særloven. Og det er både problematisk for vores klima, vores miljø og vores demokrati” udtaler Ellem Margrethe Basse til dm.dk
Det betyder bl.a. at krav om tilladelser og dispensationer udgår, samt at almindelige miljømyndigheder bliver afkoblet.
Samtidig fjernede Transportministeriet klageadgangen i 2021. Det betyder at borgere og miljøorganisationer, som vores, ikke har mulighed for at klage, heller ikke over ændringer i byggeriet.
“Det betyder i praksis, at det kun er domstolene, der kan anvendes som led i kontrollen med projektændringer og de konsekvenser, ændringerne kan have for miljøet. Adgangen til at føre retssager er imidlertid både langt mere begrænset og ressourcekrævende end adgangen til at indbringe sager for klagenævnene,” siger Ellen Margrethe Basse.
Samme fremgangsmåde ser ud til at blive benyttet til at bygge det omdiskuteret projekt, Holmene, i Køge bugt.
Vi kan ikke sidde disse advarsler overhøring, ligegyldigt om sandsynligheden for opsættende virkning spås som lave.
Der må tages en principiel kamp om, hvordan anlægsprojekter planlægges og gennemføres i Danmark.
David mod Goliat - ikke tradition for opsættende virkning
Det vil være skelsættende, hvis landsretten bremser Lynetteholm-byggeriet.
Der er ikke tradition for, at domstolene følger påstande om opsættende virkning, udtaler professor, Ellen Margrethe Basse, til licitationen.dk
Klimabevægelsen har krævet opsættende virkning, velvidende at kampen vil foregå i modvind og op ad Mount Everest. Alligevel er det en kamp vi bliver nødt til at tage.
“Min umiddelbare forventning vil dog være, at retten afviser kravet ved en kendelse. Der er ikke i Danmark retspraksis for at tillægge søgsmål opsættende virkning. Afvisningen vil bl.a. være begrundet i de omfattende økonomiske konsekvenser, som en standsning af et stort anlægsprojekt medfører” - Ellen Margrethe Basse
Når lovgivningen tilsidesættes og klageadgangen fjernes - så har vi ikke andre muligheder, end at gå rettens vej.
Konsekvenserne for klimaet, livet i Østersøen og Europas borgere kan blive massive. Samtidig er der stor videnskabelig uenighed om blokeringens effekter. Det burde have ført til yderligere undersøgelser og grundig høring af alle Østersølandende.
Som vores advokat Eskil Nielsen sagde i den afsluttende procedure, om den forhastede beslutningsprocess op til vedtagelsen af Lynetteholm:
“Ingen ville trække i nødbremsen, selvom det var det rigtige at gøre”
Vi håber, at Landsretten nu vælger at trække i den nødbremse.
Mød advokaterne efter dommen
På dagen hvor Østre Landsret afgør, om Lynetteholm-byggeriet skal sættes på pause, stiller Klimabevægelsens advokater op til spørgetime om den igangværende retssag.
Eskil Nielsen og Jonas Christoffersen giver en dugfrisk status på sagen indtil nu og svarer på spørgsmål om næste fase.
Det foregår fredag den 22. marts kl 16.00 i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 København.
Fri entré uden billet, men meld gerne at du kommer:
Retssagen startede med opbakning fra de fremmødte
