Spin, talmagi og nøl får regeringen til at fejre 2025-målet.

Klimaministerens “gode nyheder for klimaet” betyder i virkeligheden at klimaet er belastet langt mere af lavbundsjordene i de seneste årtier, end forskerne tidligere troede.

Christina Ihler Madsen, 11. Januar 2024

Vil regeringen det egentlig godt for klimaet, eller er det kommunikationsøvelser og talmagi?

Det bør du nu ikke længere være i tvivl om!

I går tonede Klimaministeren glædeligt frem med "gode nyheder for klimaet". Vi når 2025-målet - fordi lavbundsjorde ikke ser ud til at udlede så meget nu, som vi havde regnet med. Derfor lukker og slukker ministeren for de fejlslående 2025-forhandlinger, så der nu ikke skal findes yderligere reduktioner end dieselafgift og fodertilsætning til kvæg.

Men den gode nyhed, er i virkeligheden en virkelig dårlig nyhed!

Forskeren, som fandt frem til at lavbundsjordene udleder mindre i dag, står forbløffet tilbage. For det var absolut ikke en god nyhed for klimaet. Grunden til, at de udleder mindre CO2 er, at CO2'en allerede er udledt og forsvundet op i atmosfæren, forklarer de til DR.

Det betyder, at klimaet er belastet langt mere af lavbundsjordene i de seneste årtier, end forskerne tidligere troede.

 Forskerne slår også fast at regeringen ikke når 2025-målet, fordi de har reduceret yderligere i CO2-udledningerne - Regeringen har ikke gjort noget aktivt for at reducere det her. Udledningerne er mindre, fordi arealerne er forsvundet.

Tænk at fejre, at politikere og landbruget har nølet så meget, at store dele af klimaskaden er sket, bare fordi det ser pænere ud regeringens regneark for i år. Og så ovenikøbet konkludere at vi ikke behøver forhandle om yderligere klimatiltag.

Dertil kommer endnu en foruroligende detalje. Forskernes arbejde om lavbundsjorde er slet ikke færdiggjort. For der er andre beregninger på vej, der kan pege i den modsatte retning, nemlig at udledningerne fra en stor del af arealerne er større end det, forskerne troede, påpeger seniorforskeren Jørgen E. Olesen overfor Politiken »Det er bare ikke inkluderet i den opgørelse endnu«.

Det er en grotesk udvikling, som tydeligt afslører at regeringen kun vil se grønne ud, og ikke reelt bekymrer sig om din klimasikkerhed.

Du skal dog ikke blot blive vred og frustreret, du skal komme med i Klimabevægelsen og tage kampen op.

Vis din modstand:

Forrige
Forrige

Se fem års klimabilleder

Næste
Næste

Klimakrisen kræver en hurtig og retfærdig udfasning af fossile brændstoffer