Landbrugsforhandlinger skal føre til ny landbrugskultur, men er regeringen klar til det?
Forfatter(e): Frederik Roland Sandby, Formand i Klimabevægelsen og Simon Kran Christensen, Frivillig i Klimabevægelsen.
Som optakt til forhandlinger vedrørende omstilling at landbruget er partier, landbrugsrepræsentanter og interesseorganisationer onsdag den 3. februar hasteindkaldt til online konference af landbrugsminister Rasmus Prehn. Her blev det tydeligt at der er to veje frem for dansk landbrug.
Før vi dykker ned i de to veje frem, er det nødvendigt at lave en kort opgørelse over regeringens klimahandlingsplan, og hvad landbrugssektoren bør levere i omstillingen indtil 2030.
Landbruget står for ca. en tredjedel af de danske drivhusgasudledninger, og hvis man skulle lave en fair fordeling af klimamålet på 70 pct. (hvilket svarer til en total reduktion på 21 mio. tons CO2-ækvivalenter), så skal landbrugssektoren levere en reduktion på cirka 7,6 mio. tons
Når vi tager det med i betragtning, at Danmarks største udleder Aalborg Portland ikke skal reducere CO2-udledningen i 2030, at transportaftalen ikke levere flere reduktioner, og at der ikke er besluttet en ensartet CO2e-afgift, er det realistisk at reduktionen fra landbruget skal være større.
Intensivering og effektivisering
Den første vej er at intensivere og effektivisere den nuværende landbrugspraksis. Klimapartnerskabet for landbruget har allerede fremlagt en plan for at reducere med blot 5,1 MtCO2e i 2030. En væsentlig del af reduktionen i planen kommer fra udtagning af lavbundsjorde, men det er tvivlsomt, om dette tiltag overhovedet kan levere det nødvendig bidrag. En stor del af lavbundsjorden kan ikke udtages uden at det fx går ud over anden type landbrugsjord ved vådlægning, Dette nødvendiggør andre tiltag i landbruget.
Landbrug & Fødevarer forklarer, at de ønsker en klimastrategi, hvor landmænd kompenseres for deres klimaindsats, og at man anvender markedsbaserede løsninger til at fremme omstillingen. Det må dog ikke inkludere en CO2e-afgift på landbrugets drivhusgasudledninger. Det skal i stedet være udelukkende støtteordninger og frivillig omstilling fra landmændene. De tilstedeværende eksperter mente dog, at der også er brug for politisk indgriben på landbrugsområdet, hvilket er et synspunkt vi deler til fulde i Klimabevægelsen. Markedet har haft 30 år til at bremse klimakrisen. Nu er det tid til politisk lederskab.
Agroøkologi
Som modpol til den første vej står udviklingen af agroøkologi. Det inkluderer blandt andet permakultur, økologi, mindre dyrehold og mindre, men flere landbrug som leverer kvalitets mad til nærområdet. Desuden blev erfaringer med Conservation Agriculture præsenteret, som viste, at der er et større potentiale i denne landbrugsform, som går ud på at lagre CO2 i jorden ved blandt andet mindre jordbearbejdning.
Danmarks Naturfredningsforening og Alternativet pointerede, at man bør halvere husdyrproduktionen i Danmark af hensyn til at nå både klimamålet på 70 pct. i 2030 og bedre biodiversitet. Dette var der ikke synderlig lydhørhed over for fra fødevareministeren, selvom han anerkendte problematikken med henvisning til de nye kostråd om mindre kødforbrug. Klimarådet har også anbefalet en markant reduktion af den animalske produktion, og vi i Klimabevægelsen mener også at en halvering af husdyrproduktionen er nødvendigt for at nå 70 pct.-målet.
Udtagning af lavbundsjorde er også med i den anden vej landbruget kan gå. Men strategien ser fra Landbrug & Fødevarer ud til at være at tjene uretfærdigt mange penge på salg af disse områder. Alle er i bund og grund enige om at udtage store dele af områderne, men diskussion om kompensation udestår. Vi så dog med mink-sagen, at landbruget har dygtige forhandlere, og stor indflydelse på Christiansborg.
På vej mod endnu en utilstrækkelig aftale
Konferencen bærer præg af en dynamik som dominerer den Socialdemokratiske klimastrategi. Det gælder for socialdemokraterne om at føre dialog med de der producerer udledningen, og på alle tænkelige måder, at efterleve deres ønsker. Det så vi blandt andet også i sidste uge da klimaminister Dan Jørgensen forærede en 853 millioner kroner dyr gasrørledning til Danmarks anden største forurener, det tyskejede selskab Dan Sugar, og i sommers da ministeren fritog Danmarks største forurener Aalborg Portland fra at skære ned på CO2-udledningen. Det er også den samme dynamik som de syv principper, som Socialdemokratiet har lagt for landbrugsforhandlingerne, lægger op til.
Til trods for at konferencen også gav taletid til eksperter, der bidrog med gode forslag til at udvikle landbruget mod agroøkologi og færre husdyr, så var det tydeligt at Landbrug & Fødevarer, samt de fleste politikere, er mere interesseret i at intensivere og effektivisere. Det er med al tydelighed i mod eksperternes råd og ikke en tilstrækkelig metode til at bremse klimaforandringerne.
Tag del i debatten
Sidder du tilbage med en lyst til at skubbe til grøn omstilling i landbruget? Så er det nu du skal slå til. Debatindlæg til dagbladene og lokalavisen eller anden kreativ deltagelse i debatten er nødvendigt netop nu. Skriv gerne til os i Klimabevægelsen hvis du har brug for gode råd til at komme i gang, eller deltag i vores Klimaværksted hver onsdag fra 19:30 - 21:00 online.
Vi kan fanges her: kontakt@350.dk
Forfattere
Simon Kran Christensen, aktiv i Klimabevægelsen og uddannet jurist med speciale i klimaforandringer. 25 år fra Herning. Simon kan kontaktes på simon@kran-christensen.dk
