Derfor er det vigtigt for dig, at landbruget får en høj CO2-afgift
Klimabevægelsen mener, at forureneren skal betale. Det gælder selvfølgelig også for landbruget.
Konsekvenserne for samfundet, klimaet og borgerne er for store, hvis landbruget slipper.
Her kan du få det nødvendige overblik over, hvorfor du også bør støtte en klima-skat på landbruget.
Christina Ihler Madsen, Ariel Storm og Frederik Sandby, 28. februar 2024
Landbruget har stået stille i over 10 år.
Udledningerne falder simpelthen stadig ikke, til trods for gentagne løfter og massiv statsstøtte.
I Klimabevægelsen har vi en vision for et fremtidssikret landbrug. Hvor vi producere mad til flere mennesker, hjælper klimaet, kan få livet tilbage i vores indre farvande, forbedre drikkevandet og få mere skov.
En CO2-afgift er den vigtigste brik, til at skabe den nødvendige strukturelle forandring i landbruget.
Forkert valg, vil koste danskerne dyrt
Hvor stor skal regningen være?
Og hvem skal betale den?
Det er de store spørgsmål.
Der er ingen tvivl blandt eksperterne, om at den billigste og bedste måde at omstille landbruget, er ved brug af en høj CO2-afgift på landbruget. Men der er også andre muligheder.
Ved en lav CO2-afgift eller ingen afgift, så er det nemlig dig og mig der skal betale en endnu højere regning for landbrugets forurening. Det mener vi ikke er rimeligt.
Ligesom Nordic Waste selv bør betale for den forurening de laver, bør landbruget også tage ansvar.
Samtidig vil det koste os milliarder, og tusindvis af arbejdspladser i Danmark, hvis ikke politikerne vælger rigtigt.
Længe ventet rapport - Hvad vælger politikerne?
Ekspertgruppen, Svarer-udvalget, har brugt hele 3 år på at lave tre robuste model for, hvordan landbrugets klimaskader kan blive fjernet.
Opgaven er at få landbruget til at levere lige så mange CO2-reduktioner som alle andre erhverv inden 2030, og det koster milliarder.
Ekspertgruppen foreslår at landbruget skal motiveres af CO2-afgifter, sådan at forureneren betaler-princippet bliver indført for landbruget, ligesom alle andre erhverv i Danmark.
Politikerne, og den “grønne” trepart, skal nu se på de tre modeller som eksperterne har lavet.
Model 1: Landbruget skal betale 750 kr. pr. ton CO2.
Det er en beskeden pris, men det gør, at vi som samfund sparer milliarder, og at landbruget rent faktisk omstilles, da alle pengene føres direkte tilbage til landbruget alligevel, men med krav om at de bruges på grønne tiltag.
De milliarder som spares ved at bruge denne model kan bruges på at redde vores sundhedsvæsen og sætte gang i den grønne omstilling. Der er begrænsede midler i samfundet, og politikerne skal vælge, om det er f.eks. sundhedsvæsnet eller landbruget, som har mest brug for dem.
Med denne model vil prisen på et halvt kilo hakket oksekød alligevel kun stige med 4,5 kroner, mens en liter mælk med 0,6 kroner.
Model 3: Landbruget betale 125 kr. pr. ton CO2.
Til gengæld skal de så have milliarder i støtte, så motivationen når op på de samme 750 kr. pr ton CO2.
Model 2: Landbruget skal betale 750 kr. pr. ton CO2 - men får et bundfradrag, så de kun skal betale 375 kr.
I model 2 og 3, vil det være dig og mig der skal betale en voldsomt stor regning, ved at give statsstøtte til teknofix, fremfor omlægning af produktionen.
Det er utrolig dyrt, og vil være en fuldkommen uforståelig prioritering, da de milliarder som gives til at landbruget, bruges til at fastholde svine- og kvægproduktionen, og betale for usikre teknofix, som vi så om 7 år finder ud af alligevel ikke virker.
Pengene går tilbage til landbruget - men må ikke fastholde ubæredygtig produktion.
Det er umuligt at udvikle dansk landbrug, hvis ikke de har en motivation til rent faktisk at redde klimaet og miljøet i form af kroner og ører.
Men det er ikke ligegyldigt, hvor afgiften lægges. Heller ikke hvordan pengene sendes tilbage til landbruget.
En CO2-afgift skal primært ligge på produktionsleddet, og ikke bare ude hos forbrugerne. Der findes nemlig en række løsninger, som det i øjeblikket ikke giver mening for landmændene at bruge, simpelthen fordi det er gratis at forurene.
Derfor er det nødvendigt at give landmanden et økonomisk incitament til at omstille sin produktion. I dag er det bare frivillige ordninger som gør at landmændene måske, eller måske ikke, gør en lille indsats for faktisk at redde klimaet.
Samtidig er det vigtigt at politikerne ikke fastholder landmændene i en klimaskadelig produktion. Eksempelvis ved at sende pengene tilbage som understøttelse til for eksempel biogas eller foderstoffer, som fastholder en ubæredygtig stor animalsk produktion.
Mangel på afgift koster 6x så mange arbejdspladser
Det må ikke koste arbejdspladser i landbruget, siger modstanderne af en CO2-afgift.
Men det vil koste hele 6 gange så mange arbejdspladser i Danmark, hvis landbruget ikke får en høj CO2-afgift, ifølge de økonomiske vismænd.
Derfor er flere erhvervs organisationer, som Dansk Metal, ude og kræve at landbruget får samme CO2-afgift som industrien på 750 kr, da det vil koste alle andre industrier dyrt, fordi landbruget slipper for at plukke de lavest hængende frugter, altså de billigste reduktioner for samfundet.
Beskæftigelsen i landbruget har været støt faldende. I dag er der blot 63.000 ansatte i landbruget, hvoraf 33% er udlændinge. I 1960erne var 7% beskæftiget i landbruget, i dag er det faldet to 2%.
Vi kan derfor ikke redde arbejdspladserne i landbruget ved bare at gøre som vi plejer - vi skal omlægge og fremtidssikre landbruget.
De skjulte omkostninger - omstillingen er nødvendig
Vi eksporterer omkring 80% af vores kød til andre lande. Men det koster dyrt for danskerne, klimaet, havmiljøet og drikkevandet, at vores lille land har udviklet sig til at være verdens største kødproducent målt pr indbygger.
Spørgsmålet er om det giver mening at fortsætte massiv statsstøtte til produktion af klimaskadelige eksportvarer, når det samtidig er på bekostning af livet i vores farvande og danskernes rene drikkevand?
Flere nye rapporter viser at de skjulte omkostninger for det globale landbrugs de nuværende produktionsformer er svimlende 70+ billioner kroner om året. Det er skjulte sundheds-, klima- og miljø-omkostninger.
Heldigvis viser eksperterne også, hvordan en omstilling af landbruget kan fjerne de omkostninger, samtidig med at vi kan brødføde flere, passe på klimaet, drikkevandet, biodiversiteten og livet i havet.
Løsningen: Mad til mennesker, fremfor foder til dyr
Kilde: Information og Kraka
I Klimabevægelsen har vi en vision, som skal løse landbrugets største udfordringer. Vi skal fremtidssikre landbruget, ved at gå fra at lave foder til dyr og i stedet lave mad til mennesker.
Det danske animalske landbrug kunne faktisk lave mad til op til 4 gange så mange mennesker, hvis man omlægger til plantebaserede fødevarer til mennesker. Kraka har regnet på, hvor meget vi har at vinde ved omstille fra foder til dyr til plantebaserede fødevarer.
“Man kan mætte fire-fem gange så mange mennesker pr. hektar ved at producere plantebaserede fødevarer til mennesker frem for at producere foder.” - Seniorøkonom, Tænketanken Kraka, Andreas Lund Jørgensen
Der er med andre ord et stort potentiale for at lave mad til det samme antal, eller flere, mennesker og samtidig frigive plads til naturen, ved at reducere vores ressourcekrævende animalske landbrug.
Vi er gået sammen med en række andre grønne organisationer, inklusiv Økologisk Landsforening, om at skabe rapporten “Fra foder til føde II” som viser mulighederne for dansk fødevareproduktion.
Herunder finder du flere argumenter for, en høj CO2-afgift på landbruget:
Dansk landbrug er ikke mere klimaeffektiv end andre lande
Selvom vi konstant bombarderes med påstanden om at dansk landbrug skulle være særligt klimaeffektivt, så findes der ikke belæg for det.
Det gentages af politikere og lobbyister i en uendelighed, selvom eksperter, gang på gang, har fastslået at vi ligger på niveau med alle andre industrialiserede fødevarenationer.
Påstanden bruges som argument for at en nedgang i kødproduktionen i Danmark, vil flytte produktionen til udlandet (lækage) og som så vil udlede mere til atmosfæren. Det er dog heller ikke korrekt.
Det vil have en reel effekt på klimaet, hvis Danmark producerer færre klimaskadelige produkter. Alle andre lande skal nemlig også reducere deres udledninger, samtidig er vores produktion ikke mere klimaeffektiv end de andres. Derfor vil der være en lav lækage, viser flere rapporter.
Ingen handling i 10 år
Vi når ikke vores klimamål uden en CO2-skat på landbruget.
Landbruget står for 1/3 af Danmarks udledning og andelen vil stige støt de kommende år.
Der er store udfordringer forbundet med at reducere landbrugets klimaaftryk. I modsætning til andre sektorer er udledningerne de seneste 10 år ikke faldet, men har ligget stabilt højt. Som følge heraf udgør landbruget en stadig større andel af de samlede danske CO2-udledninger.
Fremskrivninger viser, at uden en stor indsats, så vil landbrugets CO2-udledninger udgøre halvdelen af Danmarks samlede udledninger allerede i 2030. Tendensen tyder endda på en stigning frem mod 2025, hvor landbruget ifølge Energistyrelsens beregninger vil stå for flere CO2- udledninger end i 2021. Landbruget står altså overfor et stort arbejde for at bryde de stigende emissionskurver og bidrage til at nå klimamålene.
Det er økonomisk fornuftigt at omstille landbruget
Regningen for at omstille Danmark vil stige fra 4 milliarder (4.000.000.000) til 12 milliarder (12.000.000.000) kroner årligt, hvis landbruget friholdes en CO2-afgift. Det skyldes, at hvis ikke landbruget leverer på klimaindsatsen, så vil resten af samfundet skulle reducere mere i stedet. I resten af samfundet findes allerede CO2-afgifter, og både de Økonomiske Vismænd og Klimarådet konkluderer, at alle de billige reduktionsmuligheder i resten af samfundet er anvendt, hvorimod man i landbruget ikke er gået i gang endnu. Det er derfor langt billigere for os alle sammen, hvis landbruget leverer på omstillingen, i stedet for igen at slippe uden af skulle bidrage.
En CO-afgift vil skabe strukturel forandring i landbruget
Ifølge blandt andre FN’s Klimaråd (IPCC) kan det industrielle kød landbrug ikke fortsætte som i dag, hvis de internationale klimamål skal nås. Derfor skal dansk landbrug omstilles, mens der stadig er tid til, at det kan gøres over en årrække. Ifølge Danmarks Klimaråd vil en CO2-afgift på landbrugets udledninger resultere i, at en del af det industrielle landbrug bliver tvunget til at skifte produktion fra kød til planter.
Husdyrproducenter har generelt færre muligheder for rent faktisk at omstilling til at blive mere klimavenlig, da det i hovedsageligt handler om, at det er for ineffektivt at hælde tonsvis af mad ind i et dyr, for så på et senere tidspunkt at få meget mindre mad ud af det samme dyr ved slagtning.
De seneste ti år er der ikke sket nok for at reducere udledningerne i landbruget. Vi skal fremtidssikre landbruget ved at producere mere mad til mennesker frem for foder til dyr. En CO2-afgift vil skabe den nødvendige strukturelle forandring i landbruget.
Tekno-fix er ikke bæredygtigt
En CO2-afgift skal indrettes på en sådan måde, at der ikke kan ydes støtte til landmænd, som overgår til hverken pyrolyse, produktion af biogas eller lignende overgangsløsninger.
Disse teknologiske påfund er besnærende, og kan hjælpe til at udfase den fossile naturgas, men på sigt skal både naturgas og biogas ud af gashanerne.
Klimabevægelsen mener at det er spild af penge at støtte landbruget i en generel omlægning til disse teknologier, og det vil levetidsforlænge det industrielle kød-landbrug en rum tid. Alle er dog enige om, at også disse CO2-udledninger på sigt skal fjernes, og det er derfor bedst at handle i tide.
Fylder for meget - på bekostning af biodiversiteten
Vi bliver nødt til at tale om mængden af dyr. Samt hvor meget dyrkningen af foderet til de dyr fylder. Fordi planeten, som bekendt, er begrænset på plads, så er det massive husdyrhold en primær årsag til biodiversitetskrisen.
60 % af Danmark er landbrugsareal. Lige nu bliver 76% af al landbrugsareal i Danmark brugt til at lave foder til dyr. Derudover importerer vi en masse foder, som påvirker afskovning i udlandet. Landbruget står for 1/3 af Danmarks udledninger, og 85% af det, er knyttet til husdyrproduktionen.
For at illustrere udfordringen med mængden af husdyr, kunne man tage alverdens landlevende pattedyr op på en vægt. Så vil kun 3% af den fulde masse bestå af vilde dyr - resten er mennesker og de dyr vi spiser, eller har som kæledyr.
Landbruget får uforholdsmæssigt meget støtte
Landbruget får, ifølge Danmarks Statistik, over fire gange så meget statsstøtte, som de betaler i skatter og afgifter. Det er uden at medregne den afgiftsfri diesel, rabat på grundskyld, eksportstøtte og statsstøtte til erhvervets eget forskningscenter.
Faktisk får landbruget mere end 1000 millioner kroner i støtte om måneden. I 2022 alene fik de 15 milliarder kroner i støtte. Det er mere end alle andre erhverv tilsammen.
Derfor kan vi godt begynde at stille krav og tilrettelægge den støtte, så fremtiden landbrug holder sig indenfor de planætere grænser.
Kilde: Danmarks Statistik. Nationalregnskabet. Emil Nielsen har trukket afgifter/subsidier på de forskellige brancher.
Hvem går støtten til?
Landbrugsstøtten går til storlandbrug, på bekostning af små landbrugsbedrifter, klima og miljø.
Landbruget betaler næsten igen grønne afgifter
Selvom landbruget, ifølge Danmarks Statistisk, står for:
1/3 af Danmarks af drivhusgasudledning
90% af den menneskeskabte kvælstofforurening
95% af pesticidforbruget
60% af vandforbruget
Så betaler landbruget kun 2% af de samlede grønne afgifter.
Kvælstof dræber havene
CO2-afgiften vil medføre strukturel omlægning af landbruget. Det betyder færre husdyr, og at der produceres mindre gylle. Gylle spredes ud på markerne, og resulterer i, at kvælstof fra gyllen ender i de indre farvande. Derfor er Danmarks indre farvande nu døde. Der er behov for en genoplivning af de danske fjorde og have, men den industrielle kødproduktion står i vejen.
