Klimarådets nye rapport: Situationen er “kritisk”

26. februar 2021

I dag er Klimarådets længe ventede Statusrapport 2021 udkommet. Kort sagt konkluderer Klimarådet at regeringen ikke lever op til klimaloven da klimaindsatsen “ikke anskueliggør, at klimalovens 70-procentsmål i 2030 nås” (s. 6). Der er overordnet yderligere tre punkter at bemærke.

• Vi er kun nået en tredjedel af vejen

• Den grønne omstilling fravælges til fordel for risikofyldt ny teknologi

• Klimarådet siger til Folketinget genforhandling af klimaaftaler

Dyk ned i den nedenstående forklaring eller handl på situationen nu på følgende måder:

1. Vi er kun nået en tredjedel af vejen

Klimaaftalerne fra sidste år har kun vist vejen til en tredjedel af de nødvendige reduktioner. Det er ifølge Klimarådet “kritisk”, særligt fordi der er knap tid og fordi regeringen baserer omstillingen på uprøvede teknologier (s. 6). Indsatsen, som der stadig mangler, bliver langt sværere at finde - for regeringen har primært koncentreret sig om “de lavthængende frugter”, står der i rådets statusrapport (s. 12).

2. Den grønne omstilling fravælges til fordel for risikofyldt ny teknologi

Klimarådet slår fast, at regeringens planer for at nå de resterende ⅔ af de nødvendige reduktioner er så ukonkrete, at de ikke kan siges at sandsynliggøre en vej til 70 pct. reduktion i 2030. Klimarådet fastslår også, at regeringens forventninger til teknologierne CO2-fangst og -lagring (CCS) og CO2-fangst og anvendelse (CCU) er forbundet med høj risiko for, at de ikke vil være mulige at realisere i 2030 - dette gør sig vel at mærke gældende både for regeringens høje og lave estimat (s. 33). Det er højst kritisabelt, eftersom regeringens plan for at nå de 70 procent i 2030, står og falder med, at der kan fjernes op til 9 mio. ton CO2 direkte fra røg og luft. Regeringens plan er dermed meget risikabel og uansvarlig.

Strategien er ydermere kritisk eftersom regeringen har fravælger initiativer, der hurtigere og med større sikkerhed kan reducere vores udledninger. Her nævner Klimarådet bl.a. indførelsen af en gradvist stigende, ensartet og høj CO2e-afgift, udtagning og vådlægning af kulstofholdige lavbundsjorde og en højere pris på drivhusgasser i samfundsøkonomiske beregninger.  

3. Klimarådet til Folketinget: genforhandl klimaaftalerne

Det er ifølge Klimarådet nu nødvendigt med en helt anden tilgang end den regeringen har præsenteret. Deres centrale anbefaling er, at der i år må laves en konkret og realistisk køreplan, som kan bruges som rettesnor. Køreplanen må i stedet bygges på faglige vurderinger af forskellige teknologiers realistiske potentiale. Og så må omstillingen i langt højere grad baseres på nu-og-her reduktioner i stedet for fremtidige teknologiske fixes.

Det samlede billede er tydeligt: De klimaplaner som Folketinget har lavet over det sidste år, går ikke langt nok. Efter Klimarådets vurdering er der i disse aftaler “yderligere reduktionspotentialer med beherskede samfundsøkonomiske omkostninger”. Aftalerne bør genbesøges med henblik på at “vedtage yderligere virkemidler der sikrer markante ekstra reduktioner af udledningerne i 2030” (s. 12).

Beskeden er derfor ret klar. Der er adskillige reduktionspotentialer, som regeringen ikke har taget fat på. Potentialer som i princippet kunne implementeres nu-og-her. Det gælder bl.a. omlægning fra olie- og gasfyr til varmepumper, elektrificering af industri og vådlægning af lavbundsjorde. Derudover savner Klimarådet det mest effektive værktøj - en klimaafgift efter forureneren betaler-princippet (s. 78).

Folketinget har derfor to muligheder nu. De kan enten støtte op om Regeringens forestående klimalovbrud eller kræver en grøn genforhandling af klimaaftalerne fra 2020. Da de fleste af Folketingspartierne var med i én eller flere af de centrale klimaaftaler betyder det derfor at, at du bør kontakte dit partis klimaordfører og kræve at aftalerne fra 2020 genforhandles med henblik på at finde flere reduktioner.