Klimabevægelsen lancerer kommunalt virkemiddelkatalog. Centralt er en pris på CO2.

Op til kommunalvalget den 16. november lancerer Klimabevægelsen et virkemiddelkatalog, der skal vise kommunerne hvordan de kan reducere den kommunale CO2-forurening. En af de centrale værktøjer til at sikre en omkostningseffektiv omstilling er brugen af en intern CO2-pris - en såkaldt skyggepris - ved kommunale indkøb og investeringer.

Klimabevægelsens virkemiddelskatalog er nu klar til at blive læst af borgere, politikere og forvaltere. Virkemiddelkataloget er udarbejdet af Klimabevægelsens frivillige med input fra landets ledende klimarådgivere. Det er vigtigt at kommunerne kommer i gang med grøn omstilling. Klimabevægelsens sekretariatsleder Frederik Roland Sandby skriver i Altinget:

Kommunalvalget 16. november vil uundgåeligt blive Danmarkshistoriens vigtigste kommunalvalg og det næste klimavalg. Det skyldes, at den næste valgperiode vil være kommunernes sidste chance for at bidrage til at holde jordens gennemsnitstemperatur under 1,5 grader.

En af de vigtigste elementer i virkemiddelkataloget er en intern CO2-pris - også kaldt en skyggepris. Frederik Roland Sandby fortsætter:

I praksis betyder en intern CO2-pris for eksempel, at når forvaltningen planlægger indkøb af nye skraldevogne til kommunen, så skal prisen på både skraldevognene og CO2-udledningen fra produktion og drift heraf indgå i beregningen. Dette vil gøre, at elektriske skraldevogne bliver meget billigere end forurenende dieselskraldevogne.

Læs Frederik Roland Sandbys indlæg i Altinget her.
Find hele virkemiddelkataloget her.


Forrige
Forrige

Demonstration mod ny fossil infrastruktur

Næste
Næste

“Beskyt klimaet – mere og hurtigere” –udtalelse fra Bedsteforældrenes KlimaAktions landsmøde