Virkemiddelkatalog
Kommunalvalget 2021
Tiden er knap. Tal fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet viser, at hvis Danmark skal give sit ligelige bidrag til målsætningen om at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader, så kan vi kun fortsætte med de aktuelle CO2-udledninger til mellem 2024-2027. Herefter er CO2-budgettet for dette århundrede opbrugt. Det giver et fingerpeg om opgaven foran os.
Derfor bør kommunerne spille en langt mere aktiv rolle i den grønne omstilling, end de gør i dag. Kommunerne kan gøre en stor indsats gennem offentlige udbud og ved at tage lokalt lederskab for aktiviteterne inden for deres kommunegrænser.
Den næste valgperiode bliver den sidste valgperiode, hvor vi kan nå vores klimamål. Derfor skal vi udvise rettidig omhu og komme så tæt på fossilfrihed som muligt inden udgangen af næste valgperiode. For at bidrage til denne rejse har vi udarbejdet dette virkemiddelkatalog, som indeholder en række anbefalinger til kommunerne, forvaltningerne og folkevalgte.
Der er mange måder at nå vores klimamål på, og den mest omkostningseffektive måde er at håndhæve forureneren-betaler-princippet. Derfor er en af de vigtigste anbefalinger også at indføre en intern CO2-pris i kommunernes planlægning.
Virkemiddelkataloget er udviklet af Klimabevægelsens frivillige og ansatte i sekretariatet. Specielt tak til Peter Bjerregaard, Martin Collignon, Lasse Wagner, Jonathan Sandström, Thomas Meinert Larsen, Andrea Lærke Rasmussen, Ariel Storm, Mette Bohr.
Har du spørgsmål til kataloget så kontakt sekretariatsleder Frederik Sandby på sandby@klimabev.dk.
God læselyst!
Spørgsmål og svar vedrørende skyggepris på CO2
Hvad er forskellen på en afgift og en skyggepris?
Skyggeprisen for et klimatiltag angiver den samfundsøkonomiske omkostning ved at reducere ét ton drivhusgas. Beregningen af skyggeprisen tager udgangspunkt i nutidsværdien af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster. En intern CO2-pris er dog ikke det samme som en skyggepris, da en intern CO2-pris anvendes til at indarbejde skadevirkningen ved klimabelastende produkter i udbudsprocessen. Den foreslåede CO2-pris på mindst 850 kr./ton afspejler Klimarådets tidligere anbefaling til en ensartet CO2-afgift.
Er der nogen kommuner der arbejde med en skyggepris det her?
Ja, Middelfart Kommune. Læs Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensens kommentar i Klimamonitor, hvor han forklarer Middelfart Kommunes erfaring med CO2-pris.
Hvem modtager pengene fra skyggeprisen?
CO2-prisen anvendes i indkøbsprocesserne og har kun til formål at gøre det mere fordelagtigt at købe klimavenligt fremfor klimabelastende. De egentlige leverandørpriser forbliver uberørte, men CO2-prisen skaber klarhed over hvad den økonomiske skadevirkning vil være ved at vælge et klimabelastende produkt.
Er det så ikke bare en regnearksøvelse eller en 'fantasi-afgift'?
Det kan man godt sige. Men det er en regnearksøvelse, der viser de egentlige omkostninger ved at købe klimabelastende produkter, hvilket kan fremme mere bæredygtige indkøb.
Hvordan hjælper det her kampen mod f.eks. nye motorveje i min kommune?
Anlæggelsen af en motorvej har typisk to klimaeffekter: 1) CO2-udledninger i forbindelse med selve anlæggelsen, og 2) en øget transport og dermed øget CO2-udledning. Ved at indføre en CO2-pris på 850 kr./ton får man derfor et mere retvisende billede af samfundsøkonomien ved at anlægge nye motorveje.
Hvorfor ikke kræve noget mere konkret?
Der er mange forskellige krav i virkemiddelkataloget. CO2-priser anvendes allerede flere steder, f.eks. ved større statslige anlægsprojekter, og ved at kræve en høj CO2-pris vil det fremme grønne indkøb.
Hvad nu hvis min nabokommune ikke indfører skyggeprisen? Så er man vel bare en kommune, der har pålagt sig selv ekstra-udgifter?
Nej. En CO2-pris, som anvendes i indkøbspolitikken, udgør ikke en ekstra udgift. Den viser blot hvad omkostningen ved et klimabelastende produkt er. Hvis byrådet eller forvaltningerne foretrækker at købe klimabelastende produkter, så skal de ikke betale en ekstraudgift. Det er kun staten, der kan opkræve den type af afgifter. En CO2-pris vil dog tilskynde grønnere indkøb.
Hvis det kun 'på papiret' bliver mere dyrt at købe fossilt, men ikke i virkeligheden, kommer det overhovedet til at gøre en forskel?
Ja. Det gør det allerede i flere kommuner. Det er dog kun et fåtal af kommuner, der anvender CO2-priser, og de CO2-priser, de anvender, er ofte meget lave.
Kan byrådspolitikeren ikke bare vælge den fossile løsning alligevel - selvom den er dyrere 'på papiret' kan den jo vise sig at være billigere i virkeligheden?
Jo. Byråd kan endda øge deres forbrug af fossil energi, hvis de vil. En CO2-pris vil dog afsløre, hvilken omkostning klimabelastende beslutninger vil pålægge resten af samfundet, hvilket vil fremme mere bæredygtige løsninger.
Har man de tilstrækkelige data på klimabelastningen ifm. indkøb? Altså om der findes tal på, hvad en pakke bleer til børnehaven eller et ton beton koster i CO2?
Det bliver leverandørernes ansvar at tilbyde disse livcyklusanalyser hvis man gerne vil blive leverandør for kommunen. Det giver derudover mening at arbejde med en bagatelgrænse for små indkøb.
Går skyggeprisen på CO2 på nogen måde i clinch med udbudsloven, der skal sikre "bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler."
Nej, en CO2-pris er ikke i clinch med udbudsloven. Udbudsloven omfatter muligheden for at tage højde for CO2-udledninger og andre negative eksternaliteter.
Lad os sige at min kommune skal anskaffe nye biler. Hvordan indgår skyggeprisen i den indkøbsproces skridt for skridt?
Hvis en kommune vil indregne de potentielle CO2-effekter ved køb af nye biler, så skal kommunen anslå det forventede kørselsbehov, det forventede brændstofforbrug samt dertilhørende CO2-udledninger ved køb af nye biler. Herefter skal disse CO2-udledninger prissættes. Disse omkostninger skal herefter sammenstilles med omkostningerne for grønne alternativer. På den måde får kommunen et oplyst beslutningsgrundlag, hvor CO2-effekten er medregnet.