Klimabevægelsen udarbejder stævning af regeringen for Lynetteholmen-hastværk

Klimabevægelsen i Danmark mener at Lynetteholmen blev godkendt på et forhastet grundlag, der er i strid med EU-lovgivningen. EU-retten har i adskillige tidligere sager gjort det klart, at det er ulovligt at dele et projekts klima- og miljøeffekter op i stykker, for dermed at underdrive disse effekter. Klimabevægelsen udarbejder nu en stævning af regeringen.

Den 4. juni 2021 vedtog Folketinget en lov, der tillader anlæggelse af første del af den kunstige ø Lynetteholmen i København. Men som Klimabevægelsen tidligere har klaget er det i strid med EU-lovgivnignen at gennemføre projektet på et så forhastet grundlag.

Regeringen har nu med Folketingets opbakning påbegyndt projektet baseret på en redegørelse, der alene berører en del af et langt mere omfattende samlet projekt. Vi ved at projektet er langt mere omfattended - bl.a. fra statsminister Lars Løkke Rasmussens præsentation af Lynetteholmen den 5. oktober 2018.

Det er ikke kun anlægsfasen af øen, der skal redegøres for. Hele projektet - inklusiv, metro, byggeri og havnetunnel - skal analyseres i en samlet redegørelse. At skjule disse elementer er ulovligt - det har EU-retten i adskillige tidligere sager gjort klart.

Klimabevægelsen udarbejder nu en stævning, der skal standse projektet indtil en komplet redegørelse for hele projektet er udarbejdet.

Kontakt
Frederik Roland Sandby
Sekretariatsleder
22 95 40 47


Du kan bakke op om vores søgsmål ved at blive medlem af Klimabevægelsen. Kampen om Lynetteholmen kommer givetvis til at strække sig over en længere periode. Derfor har vi brug for vedvarende støtte til vores arbejde.

Forrige
Forrige

‘Fit for 55’-pakken forstærker EU’s klimaindsats, men den bidrager ikke til at overholde Parisaftalen

Næste
Næste

Danmarks første klimaretssag er på vej: Grønne organisationer vil trække Danish Crown i retten for grov vildledning af forbrugere