Imens prisen på offentlig transport stiger, vil regeringen gøre det billigere med indenrigsfly.
Du skal grave dybere i lommerne, for at køre med bus og tog efter nytår. Igen stiger priserne på den offentlige transport.
Men midt i klimakrisen vælger regeringen at prioriterer at indenrigsfly, skal gøres billigere:
Regeringen vil momsfritage indenrigsflyvning
Sender flere penge til lufthavne
Og sender støttekroner til "grønne" flybrændstoffer, som mere skadelige end de fossile.
Tekst og fotos: Christina Ihler - 04/12 2024
Hvorfor vælger regeringen at understøtte den kulsorte transportform?
Èn af Danmarks rigeste mænd, har bedt transportministeren om at momsfritage indenrigsflyvning, så det bliver billigere og nemmere at flyve i privatfly.
Under behandlingen i folketinget argumenterede Anders Kronborg (S) momsfritagelsen med at "jyder, det er også mennesker, og jyder vil altså også gerne flyve". Derfor ønsker han at understøtte flyruter til København fra Esbjerg, Krarup, Sønderborg og Aalborg, fordi der er "enormt mange folketingsmedlemmer" der flyver derfra.
Og så spørger Kronborg (S) kritikerne "Hvis der ikke er indenrigsflyvninger, hvordan skal man så lave en grøn indenrigsrute?"
Det sidste vil vi i Klimabevægelsen gerne svare på:
Grønne flyruter bliver mere skadelige end de sorte
Der kommer ikke grønne indenrigsruter fra 2025, som statsministeren lovede, fordi de "grønne flybrændstoffer" slet ikke er grønne: De er kulsorte!
De næste mange år vil der nemlig blive brugt "andengenerations" biobrændstoffer, som er det eneste sikkerhedsgodkendte "grønne" brændstof. Men det er faktisk er værre for klima og biodiversitet end det flybrændstof flyene bruger nu.
Alligevel har regeringen sat 800 millioner kroner af til de "grønne brændstoffer" til "grønne indenrigsruter" frem til 2029.
"Det er spild, at hælde penge i noget, der er værre end fossilt. Det er en blindgyde", siger Professor Jannick Schmidt.
= Regeringens grønne flyruter fra 2025 er ren greenwashing!
Mere i statsstøtte til lufthavne, med få passagerer
Som om det ikke var nok, giver regeringen også lufthavne ekstra millionstøtte.
Eksempelvis Karup lufthavn, som fra 2025 til 2030 vil modtage 10 millioner kroner i årlig støtte. Plus 9 mio. fra lokale kommuner. Hvis passagertallet forbliver det samme som i 2023, svarer det til en statsstøtte på 1.700 kroner pr. passager! I januar var der i snit kun 4,5 passagerer med på hver afgang.
Når du næste gang står i et overfyldt tog, kan du jo lige overveje om du er enig i regeringens prioriteter.
Regeringstoppen vælger privatfly
Men Mette, Troels og Lars, kommer heller ikke selv til at mærke stigningerne i den offentlige transport. De har nemlig valgt at lease et privatfly til at transportere regeringstoppen rundt, til 300 millioner kroner, betalt af dig, mig og klimaet.
En 4 timers privat-flytur udleder man det samme, som en gennemsnitseuropæer vil gøre på et helt år!
Selvom bus- og togpriserne er steget med mere end 10% i år og nu stiger igen efter nytår, så skal du ikke forvente hjælp fra transportministeren. Han udtalte tidligere i år, at det skal være dyrt med den offentlige transport, så du ikke fristes til at fravælge cyklen...
Synes du også det er helt sort?
Så støt Klimabevægelsen, så vi fortsat kan kæmpe imod greenwashing og arbejde for at den klimavenlige transport bliver billigere og nemmere.