“Et forsøg på masseforførelse”. Uddrag af en retstale mod Danish Crown
Den 5. oktober fremlagde Klimabevægelsen og DVF’s advokater hovedargumenterne i klimaretssagen mod Danish Crown. Advokat Kurt Helles Bardeleben fik understreget, at Danish Crown bryder med markedsføringsloven, ved at masseforføre befolkningen om den reelle klimabelastning ved svinekød. Her er et uddrag fra talen.
Marc Malmbak Stounberg brugte en time og tre kvarter på at fremlægge hovedparten af proceduren - den afsluttende retstale. Kurt Bardeleben støttede derefter op om Marcs Stounbergs tale og uddybede derefter med sine egne kommentarer. Kurts tale er delvist gengivet herunder. Henvisninger til bilag er udeladt.
Høje landsret.
Min datter på nu 35 år blev født i 1987. Samme år om Brundtlandrapporten Vores Fælles Fremtid udkom. Brundtlandrapporten var en påmindelse om, at der skulle handles aktivt af hensyn til vores fælles fremtid.
For kun få uger siden udkom FN's Emissions Gap Report 2023, med konklusioner og forudsigelser så dystre, at FN's generalsekretær António Guterres sagde, at der ikke længere var tale om et gap [mellemrum] men en canyon [kløft] fyldt med "brudte løfter, ødelagte liv og brudte rekorder”.
Vi står i dag så tæt på afgrunden, at der selv blandt de mest rabiate politikere ikke længere tales om "klimatosser". Og faktisk er der i den europæiske og ikke mindst den danske befolkning en tiltagende bevidsthed om klimaforandringerne. Men samtidig en stor tvivl om, hvordan man kan handle som individ og forbruger.
Med andre ord er der i markedet et voksende antal forbrugere, der faktisk ønsker at lade deres bekymringer for klimaforandringerne afspejle sig i det daglige indkøb, og hvad der sættes på spisebordet.
[…]
Jeg vil her fremhæve, at der mellem parterne under denne sag er enighed om, at kødprodukter generelt har en højere klimabelastning end plantebaserede fødevarer.
Der er tilsyneladende også enighed om, at en stor del af forbrugerne vælger at reducere deres kødforbrug, fordi de anser det som bedre for klimaet.
Der er altså mellem parterne enighed om, at kød generelt har en betydelig klimapåvirkning i forhold til plantebaseret kost, og at der blandt forbrugerne er en tiltagende bevidsthed om kødprodukternes relativt høje klimabelastning.
[…]
Klimaforandringerne er nok menneskehedens største udfordring, og det påhviler alle, som arbejder med produkter og produktioner, som belaster klimaet betydelige etiske forpligtelser.
Situationen er på alle måder for for alvorlig til at der kan ses gennem fingre med virksomhedernes forsøg på at fastholde markedsandele ved at give forbrugerne indtryk af, at produkter med høje klimaaftryk er “klimakontrollerede” eller “mere klimavenlig end du tror”.
Når et milliardforetagende som Danish Crown uden substantielt belæg bomber markedet med reklamer for “klimavejen” og gennem reklamer giver indtryk af at deres svinekød er både klimavenligt og klimakontrolleret, er der tale om et forsøg på masseforførelse.
En masseforførelse af en kødelskende befolkning, der gerne vil høre det, der bliver sagt:
At her det går godt.
At man er på rette vej.
At man er bæredygtig,
At man bliver CO2-neutral i 2050.
Men som Danish Crowns COO Preben Sunke selv forklarede, at uden en bæredygtighedsstrategi ville der blive produceret og dermed solgt mindre svinekød i Danmark.
Det er jo det, som det først og fremmest handler om for Danish Crown: At sælge så meget kød som overhovedet muligt. Altså en accept af, at svinekød var under pres, og der var en reel risiko for, at de klimabevidste forbrugere ville vælge alternativer til svinekød, når middagen skulle sammensættes.
Danish Crown har som sagt tæppebombet markedet med klimaudsagn, men den dokumenterede realitet er, at Danish Crowns svinekød faktisk ikke har et lavere klimaaftryk end andet svinekød fra vores nabolande og USA.
I Danmark kan vi ikke ændre verden alene, men vi fremhæver gang på gang os selv som et førende foregangsland og med den selvbevidsthed følger forpligtelser - ikke mindst for de danske virksomheder, der agerer globalt
Jeg har tillid til, at Vestre Landsret med en dom vil kunne sætte en grænse.
Vi skal nemlig helst ikke kun være rollemodel, når det kommer til evnen til at tjene penge på den grønne omstilling. Vi skal også gerne være det, når det kommer til etiske standarder, troværdighed og en reel vilje til at skabe forandringer.
[…]
I og omkring denne sag, har der været talt en del om, at der mangler klare retningslinjer.
Det er jeg ikke enig i.
Reglerne og praksis giver efter min mening fine anvisninger på hvordan man kan reklamere med grønne tiltag uden at komme på kant med gældende lovgivning og retspraksis.
Det er således fastslået med syvtommersøm, at der i sager om miljøudsagn stilles strenge beviskrav.
Danish Crowns udsagn er alene baseret på intentioner, og da Danish Crowns Sustainability Manager Hana Nielsen tidligere blev spurgt, om hun troede på, at det var muligt at komme i mål med 2030-målsætningen, svarede hun at det bliver “kostbart”.
Men uanset hvad, der gøres, så vil jeg understrege, at man kan sparke et svin lige så højt i luften, man vil; den kommer aldrig ned igen som en gulerod.
Sagt med andre ord; svineproduktion er og bliver klimabelastende; det er det aktuelt, og det vil det være så langt øjet rækker.
Den realitet må ikke undertrykkes for den klimabevidste forbruger under dække af gode intentioner, der reelt mest handler om at nedbringe produktionsomkostningerne.
Ved at fastholde retten til at anvende de omtvistede anprisninger plæderer Danish Crown i virkeligheden for en retstilstand, hvor vage intentioner om bæredygtighed og hule, konsekvensløse certificeringer uden reelle konsekvenser, frit kan anvendes i markedsføringen af et produkt med betydelige CO2 emissioner - til skade for vores fælles fremtid.
Og det giver for så vidt god mening, når vi ved, at formålet for Danish Crown er, at opretholde en absurd stor kødproduktion.
At Landbrug og Fødevarer er indtrådt i sagen under påberåbelse af, at udsagnene klimakontrolleret gris og mere klimavenlig end du tror er omfattet af den kommercielle ytringsfrihed, og derfor ikke kan forbydes som led i markedsføringen af klimabelastende kødproduktion, er bemærkelsesværdigt, mindst ikke fordi interesseorganisationen formentlig har medlemmer, som gør sig umage med at producere madvarer, der faktisk er klimavenlige. Og disse medlemmer lades unægtelig i stikken.
Og når Dansk Industri indtræder i sagen til støtte for hvad jeg vil betegne som åbenlys "greenwashing", må det være fordi denne interesseorganisation ikke bryder sig om regler, der begrænser den enkelte virksomheds udfoldelsesmuligheder, når der skal laves busreklamer. Dansk Industri har dermed afsløret sig selv, som en organisation, der ikke selv har styr på det etiske kompas, når det kommer til anprisninger af grønne tiltag, der reelt ikke gør en forskel.
Konsekvenserne af en frifindelse af Danish Crown er store: Klimasagen vil blive parkeret i virksomhedernes markedsføringsafdelinger. Klimaet vil handle om ord, frem for handling.