Er Danmarks klimamål for lave?
I 2019 lykkedes det den danske klimabevægelse at få politikerne til at beslutte at Danmarks klimamål skulle hæves. Dengang var det en sejr. Men er målene høje nok i dag? Der gået næsten fire år, og Klimarådet har regnet på hvad Danmarks ansvar egentlig burde være.
Frederik Roland Sandby, 9. december 2022
Klimarådets analyse er fuld af nuancer, men den overordnede konklusion er at klimamålene er for lave. Her beskriver vi hvordan de er kommet frem til den konklusion, og hvad det bør betyde for den grønne omstilling af Danmark.
Vi har endnu ikke lært at reducere udledningen af drivhusgasser tilstrækkeligt. Udledningerne stiger år for år, men vi ved at de rige lande er nødt til at gå foran med en hurtig og vidtrækkende omstilling af alle dele af samfundet. Det er netop det, som rapporten handler om.
Historien bag de danske klimamål
I 2019 vedtog Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokratiet, at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, målt i forhold til 1990. Det lyder måske højt, men de 70 procent svarer faktisk til en 50 procent reduktion målt fra 2019 til 2030, og reduktionsmålet inkluderer ikke: træ vi brænder af til el og varme, importerede udledninger, fly og international transport. Det omfatter således kun cirka 50 procent af Danmarks egentlige klimabelastning.
Efterfølgende var klimaminister Dan Jørgensen meget stolt af, at klimamålet eftersigende var defineret ud fra videnskabelige beregninger, og at målet er i tråd med Parisaftalen fra 2015. Men husk også lige på, at under valget i 2019, da arbejdede Socialdemokratiet aktivt i mod 70-procentsmålet. Men Dan Jørgensen har ret i være stolt, for det giver mening, at de klimamål der sættes rent faktisk er høje nok. Her det netop forskere, og de internationale aftaler, som man kan benytte til at vurdere om målet er højt nok.
Vurdering af klimamål hænger sammen med Parisaftalen
Danmarks klimamål vurderes ud fra en række parametre, som knytter sig til de to bindende aftaler på området: Parisaftalen og klimaloven.
Ifølge Parisaftalen skal verdens lande arbejde for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader, eller et godt stykke under to grader. Målet er altså at begrænse opvarmningen til 1,5 grader, men det efterlader også et rum til fortolkning. Er det tilladt at overskride 1,5 en lille smule? Må man godt overskride 1.5 grader midlertidigt, hvis temperaturen falder ned under grænsen igen? Det er det man kalder overshoot. Forskellige fortolkninger er mulige.
I klimaloven er det formuleret at Danmark skal holde “Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje.”. Her indskærpes den danske fortolkning af Parisaftalen, og vi må forstå, at det netop handler om at holde temperaturen under 1,5 grader. Men igen er der plads til fortolkning, ligesom med målet i Parisaftalen.
Artiklen fortsætter under grafikken
For at gøre det klart for læserne af rapporten, så forklarer Klimarådet nogle få af de konsekvenser det får, hvis temperaturen stiger 2 grader i stedet for 1,5.
400 millioner mennesker vil ofte blive udsat for ekstreme hedebølger
Havniveauet stiger ekstra 10 cm, og endnu mere efter 2100
Praktisk talt alle koralrev på planeten vil uddø, og millioner af mennesker vil miste det de spiser
Kun ét ud af 12 scenarier overholder 1,5-gradersmålet.
For at vurdere om de danske klimamål leverer nok til 1,5 graders målet, er der tre præmisser, som man som land skal tage stillinger til:
Det globale temperaturmål. Hvor højt må temperaturen komme op, og hvilken grad af overshoot er tilladt? Som nævnt siger Klimaloven intet om et overshoot, så svaret må blot være 1,5 grader.
Grad af sikkerhed for at målet nås. Fremskrivninger af klimasystemet er behæftet med usikkerhed, så hvor høj må risikoen være, for at målet ikke nås? Er man f.eks. tilfreds med at der kun er 50% sandsynlighed for at en given indsats holder temperaturen under 1,5 grader, eller skal der f.eks. være 67% sandsynlighed herom? Hvor stor en risiko tør vi løbe?
De etiske principper for Danmarks ansvar. Hvordan bør den globale reduktionsbyrde fordeles for at nå det ønskede mål, skal det f.eks. være baseret på vores “fair share”, som er baseret på at rige land som Danmark skal reducere mere end de fattige lande, da vi historisk har udledt mest, eller skal alle lande i verden blot reducere lige hurtigt? Klimarådet taler for, at der er mange ting som peger på, at for at nå 1,5 graders målet, så skal alle lande som et minimum reducere lige meget, men de rige lande bør sandsynligvis reducere endnu mere end de fattige.
Disse præmisser præsenterer Klimarådet i en tabel, hvor de har beregnet hvad der vil ske, hvis hele verden følger Danmarks klimaindsats. Altså hvis det vi gør i Danmark efterlignes alle andre steder.
Her bliver det tydeligt, at der kun er ét ud af 12 scenarier, som overholder 1,5 graders målet. Resten gør ikke, og det ene scenarie opfylder kun 1,5 graders målet fordi der tillades, at en 1,5 graders opvarmning faktisk overstiges, men så bringes ned igen i løbet af de efterfølgende 50 år. En 1,5 graders temperaturstigning bliver altså overskredet med vores nuværende mål.
Danmark skal hæve sine klimamål
Det betyder, at hvis alle gør som Danmark, så når vi ikke at begrænse temperaturstigningen til de afgørende 1,5 grader, og det betyder, at Danmark bør hæve sine mål. De målsætninger som ikke lever op til 1,5 graders målet er: 50% reduktion i 2025, 70% i 2030 og 100% reduktion i 2050.
For at give et retfærdigt bidrag til at nå 1,5 graders målet, så bør 2025 målet hæves til 54%, 2030 målet til 80% og Danmark bør nå 100% i 2040, men derudover er det også nødvendigt at vi fokuserer på at reducere udledningen af den kraftigere drivhusgas metan fra den animalske produktion.
Klimarådet nævner at man kan reducere Danmarks globale klimaaftryk for at bidrage mere til 1,5 graders målet og undgå overshoot. De nævner ikke konkret hvad det betyder, men det kunne f.eks. være at vi i 2030 cirka halverer danskernes globale fodaftryk fra ting som soja og biomasse.
Det kan være nødvendigt at reducere helt op til 95% i 2030 og 105% i 2035, altså at vi allerede der skal begynde at indfange og lagre CO2 i skove og lign. for at Danmarks klimamål holder os under 1,5-gradersmålet.
Skal Danmark være et grønt foregangsland, så kræver det som et minimum, at vi bidrager til, at verden når 1,5-gradersmålet.
