COP 26 i Glasgow – betyder det overhovedet noget?
Fra d. 31. oktober til d. 12. november afholdes FNs klimakonference COP 26 (Conference of the Parties, United Nations Climate Change Conference no. 26) - denne gang i Glasgow, Scotland.
Klimaaktivisten Jamie Margolin til klimamarch i 2019. Fri afbenyttelse, Klimabevægelsen.
Flere af aktivisterne i Den Grønne Studenterbevægelse er taget med toget til Glasgow for at presse politikerne til at handle, da det meget snart er for sent (og med det mener vi, at det nærmest vil være umuligt at holde den globale temperaturstigning til under 1,5 grader celsius). Som det ser ud nu, skal vi faktisk være utrolig heldige hvis vi lykkes med ikke at ramme 2 grader celsius over normalen.
Kigger vi på historien, er der dog intet der taler for at FNs klimakonference ændrer noget som helst – i hvert fald ikke andre steder end på papiret. Det viser målinger af CO2 i atmosfæren nemlig.
Graf af The National Observer, baseret på data fra NOAA ESRL og Global Carbon Projekt, 26. april 2021. https://www.nationalobserver.com/2021/04/26/news/these-graphics-show-how-world-racing-climate-failure
Som det ses, har vores årlige udledninger af drivhusgasser ikke ændret sig siden verdens nationer begyndte at snakke om at gøre noget. Siden den spæde start med UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) i Rio i 1992, som lagde fundamentet for den første COP 1 i Berlin i 1995 og indførelsen af Kyoto protokollen i 1997, har indholdet af CO2 i atmosfæren kun gået én vej – opad. Og ikke bare lineært, men eksponentielt stigende. Hvor CO2 indholdet i 90’erne steg med 1,5 ppm. hvert år, stiger det nu med 2,4 ppm. hvert år. Det er rigtig skidt.
Graf fra Our World in Data: 29. Okt. 2021, som viser vores årlige udledninger af CO2 på verdensplan. Data: CO2-udledninger siden 1900, ekskl. LUCF og andre drivhusgasser (CH4, N2O og f-gasserne HFC, CFC og SF6), https://ourworldindata.org/co2-emissions. Modificeret med dansk tekstforklaring.
Hvis vi kigger på vores konkrete udledninger, betyder det at vi hvert år udleder forholdsmæssigt mere CO2 end året før. I ovenstående graf kan vi se de direkte udledninger i CO2 de sidste 120 år. Da UNFCCC fandt sted i Rio i 1992 udledte verdens nationer 22,44 GtCO2 til atmosfæren hvert år – i år 2019 udledte vi tilsammen 36,44 GtCO2 til atmosfæren, hvilket er en stigning i årlige udledninger på intet mindre end 62,4 % mere end i 1992!
Hvad håber vi så på at COP 26 kan gøre bedre?
Ja, med en realistisk hat på hovedet er det svært at se nogen reelle forandringer komme ud af COP 26. Som Greta Thunberg formulerede det til de unges klimakonference Youth4Climate d. 29. september 2021:
“Der er ingen planet B. Der er ingen planet bla bla bla. Det er alt, vi hører fra vores såkaldte ledere: Ord. Ord, der lyder godt, men som indtil videre ikke har ført til handling. Vores håb og drømme er druknet i deres tomme ord og løfter. Vores lederes bevidste mangel på handling er forræderi mod alle nuværende og fremtidige generationer. De kan ikke sige, at de prøver, for det gør de tydeligvis ikke.”
Men skal vi kigge med positive briller, så på trods af at COP’erne ikke i sig selv ændrer noget, så er de med til at sætte en retning. For de private virksomheder og investorerne. Og for os som borgere.
For hvis politikerne, verdens beslutningstagere, viser at de virkelig vil den grønne omstilling, at de sætter handling bag deres ord og indvilliger i at sætte penge og lovgivning bag den grønne omstilling, så kan vi alle tro lidt mere på det. Og så vil investorerne, pensionsselskaberne og erhvervslivet være mere parat til selv at smide penge og energi efter den grønne omstilling.
Det er det hele vores håb ligger og hviler på – en knivsæg af positivitet, som med stor risiko risikerer at falde sammen. Men strengt taget har vi ikke andre muligheder end at kaste al vores resterende energi efter at sikre det bedst mulige resultat – for alternativet er at give op allerede nu.
Og derfor fortsætter vi med at gøre det eneste som historisk har vist sig at virke – nemlig at bruge vores ytringsfrihed til at lægge pres på politikerne, beslutningstagerne og erhvervslivet. For kun sådan kan vi forandre verden.
Skrevet af Casper Iversen
Kommunikation og klimaformidling, cand. mag. i Klimahistorie.
iversen@klimabev.dk