Dansk byggeri vil sprænge sit CO2-budget - Ny regulering er ikke god nok, ifølge branchen selv.

ENDELIG KOM BYGGERIETS NYE GRÆNSEVÆRDIER - og de ses som noget nær en falliterklæring.

Byggebranchen kæmpede for at få regulering, som lever op til Parisaftalen. Men regeringen svigtede.

Det store spørgsmål er: Hvis man ikke kan få klimaregulering, når majoriteten af en hel branche går sammen og beder flertalsregeringen om det, hvornår kan man så?

Christina Ihler Madsen og Signe Sand, 24. maj 2024

Ambitiøs aftale eller en falliterklæring?

Spørger du Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), så var det en "ambitiøs" aftale om der landede tidligere i år.

De nye regler sænker grænseværdierne på byggeriets udledninger, tilføjer byggeplads og regulerer også meget mindre bygninger.

Nybyggeri får et loft på 7,1 kilo CO2 per kvadratmeter per år, gældende fra juli næste år.

 

Det lyder jo godt, og det er det på nogle områder også, MEN samtidig er det en falliterklæring:

 

🌱Aftalen skal ses i lyset af et intens pres fra byggebranchen selv (!). Branchen vil gerne leve op til Parisaftalen. Men hvis det skal ske, har de behov for en markant sænkning af grænseværdierne, så de reelt kunne komme i gang med den grønne omstilling.

🌱 Parisaftalen kan kun overholdes med en værdi på maks. 5,8 kilo CO2 pr kvm i 2025, så med aftalen på 7,1 kilo skyder man endegyldigt forbi Parisaftalens 1,5 grads målsætning.

»Det er opsigtsvækkende, at den politiske aftale for grænseværdier lader byggeriet i Danmark ’spise’ en langt større andel af CO2-budgettet, end der egentlig burde allokeres,« siger Steffen Maagaard, der er markedschef ved Artelia og en af parterne bag Reduction Roadmap.

Byggeriet i Danmark kommer til at udlede omkring 120% mere CO2, end hvad vi har forpligtet os til i Parisartalen, skriver klimamonitor.

 

Hvis denne aftale er et billede på regeringens klimapolitik, så ser det sort ud!

Når byggeribranchen både kan og vil tage sin del af ansvaret - og meget aktivt mobiliserer og presser på for at få det - hvorfor "tør" politikerne så ikke give branchen den grønne politik de selv beder om?

 

Svaret hænger nok i høj grad sammen med arbejdspladser - og det er lige så trist som det er dumt. Pointen er jo, at sorte arbejdspladser skal væk! Og så mangler vi faktisk arbejdstagere i byggeriet, så en eventuel lille opremsning ville slet ikke være det værste.” skriver arkitekt og rådgiver for grøn omstilling af byggeriet, Signe Sand.

Som mange påpeger: hvis ikke vi kan lave klimapolitik når en branche beder om det, hvornår kan vi så?

 ”Der planlægges de facto efter et helt andet opvarmningsscenarie i Folketinget, end Danmark har forpligtet sig til. På trods af flere forbedringer i aftalen, virker det ikke til, at folketingspolitikerne til fulde har forstået alvoren af klimakrisen og de fatale konsekvenser det vil have, hvis vi overskrider en global temperaturstigning på 1,5 grader,” siger Sinus Lynge fra EFFEKT.

 

Samtidig er det dybt kritisabelt at forhandlingerne er blevet udskudt igen og igen. De nye grænseværdier skulle være aftalt i 2023, men på grund af regeringens langsommelighed er den altså først kommet nu, og det betyder at grænseværdierne først træder i kraft 1. juli 2025 i stedet for januar. Derudover ser det ud til at næste genbesøg er udskudt med et år.

Stor ros til Reduction Roadmap og alle dem der har kæmpet for at få mere ambitiøse rammer for byggeriet!

Forrige
Forrige

Pyrolyse - klimaløsning eller dyrt vildspor?

Næste
Næste

Åbent brev til politikerne fra grønne kræfter: Treparten låser landbruget fast i kødproduktion