Borgerne har ordet - og de vil have ambitiøs klimapolitik
Danmarks første klimaborgerting afleverede torsdag d. 29 maj klimapolitiske anbefalinger til Folketinget. Klimabevægelsen hæfter sig ved borgertingets markante forslag, der på endnu en måde beviser, at regeringens politik er for uambitiøs. Borgertingets anbefalinger viser at befolkningen ønsker at tage mere indgribende midler i brug. Samtidigt ærgrer Klimabevægelsen sig dog over, at Klimaministeriet ikke har sikret nok ressourcer til at drive borgertinget i fuld overensstemmelse med OECD’s principper for borgerinddragelse.
Aktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse til Folketingets åbning 2019. Foto: Henrik Vindfeldt (fri afbenyttelse)
Klimaborgetinget (officielt: Borgertinget på Klimaområdet) har nu afleveret 117 anbefalinger til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg. Det er kulminationen på en proces der startede i 2019, da organisationer som Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse afleverede et krav om et klimaborgerting til Folketinget.
Nu er resultaterne altså landet og flere af anbefalingerne er bemærkelsesværdige. Disse anbefalinger bekræfter erfaringen fra udlandet om, at når først borgere bliver bevidste om klimakrisens alvor, vælger de at tage mere gennemgribende midler i brug.
Klimabevægelsen mener, at Folketinget bør behandle borgernes forslag med en høj grad af seriøsitet. På områder hvor både borgere og eksperter enige - f.eks. på spørgsmålet om en generel drivhusgasafgift - bør politikere handle resolut og hurtigt. Tiden er moden til ambitiøs klimahandling på en række områder - borgerne er tydeligvis klar. Brancheorganisationerne, her især Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri, må ikke lykkedes med at blokere klimatiltag, der ellers nyder så stor opbakning blandt eksperter og borgere.
Derudover bør politikerne yderligere styrke borgerdeltagelsen - bl.a. ved at implementere Borgertingets anbefaling 2.1 og 2.2, der hhv. opfordrer til at danne et permanent nationalt borgerting og danne lokale borgerting i landets kommuner.
Mangler fuld finansiering
Danmarks Statistik (der har leveret de simple og stratificerede stikprøver som bruges til at fylde borgertinget med medlemmer) har desværre ikke kunne levere en borgersammensætning af samme høje kvalitet som flere af vores nabolandes borgerting har formået. For eksempel var Frankrigs borgerting i 2020-21 i højere grad stand til at sørge for fuld repræsentativitet i indkomst, uddannelse og socioøkonomisk status.
Også borgertingets høje frafaldprocent er bemærkelsesværdig og ville kunne undgås med effektive fastholdelses- og suppleringsmetoder.
Disse problemer skal dog primært ses som afledte konsekvenser af, at borgertinget ikke er blevet tilstrækkeligt finansieret. Den franske præsident Emmanuel Macron viste stor seriøsitet og økonomisk støtte til det franske borgerting. Denne seriøsitet og støtte har ikke i samme grad været til stede fra statsminister Mette Frederiksen og klimaminister Dan Jørgensens side.
Forfatter(e)
Ariel Storm
Koordinator
ariel@klimabev.dk
+ 45 27 36 82 36