Den grønne trepartsaftale sørger for at videreføre den logik som har bragt landbruget på vildspor.

Ser man tilbage på de sidste 140 år landbrugshistorie, så er der ikke meget nybrud over aftalen. Faktisk er det blot en videreførelse. Det skriver landbrugshistoriker Esben Bøgh Sørensen i Politiken. Landbrugsarealerne skal dyrkes mere intensivt og den eksportorienterede husdyrproduktion kan fortsætte stort set som hidtil:

"Formålet med klimaafgiften synes således ikke at være en strukturel omlægning af landbruget fra intensiv husdyrproduktion til mindre intensiv produktion af plantebaserede fødevarer. Formålet er i stedet gennem udtagning af landbrugsjord til skovdrift og natur og gennem afgifter og tilskud at skubbe til implementeringen af ny teknologi på bedrifterne i form af eksempelvis nye staldanlæg, bovaer og biokul. (…) vægten på kapitaltunge teknologiske løsninger vil skubbe yderligere til den strukturudvikling, landbruget har været igennem siden 1960’erne." skriver landbrugshistorikeren.

Du tænker måske, hvilken strukturudvikling?

Det Esben Bøg Sørensen henviser til, handler om at de små landbrug bukker under i flæng, mens koncentrationen af jord og indkomst samles på færre og færre hænder. Ifølge Information var der i 1979 omkring 30.000 små landbrugsbedrifter på 10-20 ha, de er nu faldet til kun 5.000. Imens er store bedrifter (over 200 ha) vokset fra 500 til 3.700 styk.

Strategien har været stordrift, stadig mere intensiv dyrkning og industriel masseproduktion af kød. - Understøttet af vores støttekroner, som tilgodeser store bedrifter.

»Udviklingen mod færre og færre brug foregår med søvngængeragtig sikkerhed, og det rejser spørgsmålet, hvad det ender med,« sagde økonomen Mogens Ove Madsen i 2022 til information.

Den udvikling er alt sammen sket på bekostning af naturen, klimaet og de små landbrug.

Blind vej forude

"Landbruget vil med aftalen fortsætte ned ad den vej, som alle ved ender blindt." - her rammer Forfatter Eskil Halberg hovedet på sømmet.

Han kalder aftalen for en historisk magtdemonstration af en lille gruppe jordbesiddere:

"Aftalen er grundlæggende et kompromis, hvor kød- og mælkeindustrien afgiver en lille del af deres areal til naturen, mod at CO2e-afgiften bliver så lav, at den mange steder slet ikke vil få nogen betydning. Tilmed får landbruget store pengegaver af skatteyderne, der skal finansiere teknologiske fix, så de kan fastholde deres intensive industrilandbrug. Håbet er, at det kan reducere klimaeffekterne med den yderst usikre pyrolyseteknologi og det metanreducerende fodertilsætningsstof Bovaer til køerne."

Altså lægger aftalen op til en fortsættelse og intensivering af de produktionsformer, som har skabt så mange af samfundets og landbrugets udfordringer.

"Større maskiner, mere gæld, flere indgreb og mindre diversitet på produktionsjordene for fortsat at kunne øge udbyttet. Dette betyder samtidig, at landbrugere, der vil dyrke jorden på en mere skånsom måde, eksempelvis unge, der vil dyrke regenerativt, får vanskeligere ved at komme til på grund af jordprisstigninger som følge af de statslige opkøb." - skriver Eskil Halberg i information.

Den grønne trepart skulle understøtte en grøn omstilling af landbruget…

I stedet ser den ud til at skubbe landbruget længere ud af en blindgyde.