Kommunalpolitik

Kommunerne har mulighed for at bidrage til den grønne omstilling på mange måder, både direkte og indirekte, gennem deres forskellige funktioner og tilgange. I det følgende beskrives først de fire primære roller, som kommunerne spiller i forbindelse med omstillingen. Derefter gennemgås de konkrete muligheder, kommunerne har for at reducere udledningen af drivhusgasser og for at tilpasse sig klimaforandringer. Kommunernes indsats på klimaområdet Kommunernes forskellige styrker og handlemuligheder kan illustreres gennem fire overordnede roller:

Her er en omskrivning af teksten, så den fremstår anderledes, men stadig bevarer den oprindelige betydning:

• Kommunen kan fungere som en virksomhed. Gennem driften af egne institutioner som plejehjem, børnehaver, kulturtilbud, hjemmepleje og administrative funktioner har kommunen mulighed for at påvirke omstillingen direkte. Selvom kommunens egne aktiviteter kun står for under 5 % af Danmarks samlede drivhusgasudledning jf. EA, 2023, kan den via politikker for indkøb, bilpark, byggeri og drift bidrage til at reducere udledninger. Samtidig kan kommunen være med til at skabe efterspørgsel på bæredygtige løsninger. Beslutninger vedrørende infrastruktur og indkøb kan sætte gang i forandringer på tværs af sektorer i hele landet, især hvis der sker en koordineret indsats blandt flere kommuner.

• Kommunen kan også træde ind i rollen som myndighed, hvor den anvender sine regulative redskaber. Dette omfatter blandt andet fysisk planlægning gennem kommune- og lokalplaner, planlægning for varme, affald og vandforsyning samt miljøgodkendelser. Disse områder er afgørende for omstillingen, og kommunen kan fremme den grønne udvikling ved eksempelvis at stille krav til mindre ressourcekrævende byggeri i lokalplaner. Det kan inkludere materialevalg, størrelse, energieffektivitet og løsninger til regnvandshåndtering.

• Derudover kan kommunen agere som leverandør, især i relation til forsyningstjenester og ydelser til borgerne. Det dækker eksempelvis områder som vandforsyning, spildevandshåndtering, fjernvarme, fjernkøling, bygas, kollektiv transport, infrastruktur og i visse tilfælde elektricitet.

• Endelig kan kommunen spille en vigtig rolle som facilitator, hvor dens direkte indflydelse er begrænset. Her kan kommunen indirekte fremme omstillingen ved at inspirere og skabe dialog mellem aktører som borgere, virksomheder og organisationer i det geografiske område. Facilitatorrollen kan eksempelvis udfoldes gennem samarbejder med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, borgerdialog eller ved at aktivere lokale fællesskaber.

Kommunerne har generelt den største direkte indflydelse i rollen som virksomhed, mens deres indflydelse som facilitator ofte er mere indirekte. Samtidig er det som facilitator, at kommunerne har mulighed for at påvirke de største drivhusgasudledninger. For at understøtte den samlede samfundsmæssige omstilling er det derfor afgørende, at kommunerne udnytter alle deres roller optimalt. I det følgende belyses det, hvordan kommunerne kan bidrage både til at reducere drivhusgasudledninger og til at tilpasse samfundet til de udfordringer, klimaforandringer medfører.

Her skal der sættes turbo på omstillingen

Kommunernes klimabelastning kan puljes i fire kategorier: landbrug, transport, energi & industri og affald & diverse. I diagram 1 illustreres forventningerne til kommunernes drivhusgasudledning fra 2021 til 2030. Det er værd at bemærke, at dette er baseret på Energistyrelsens beregninger, og udledningen af drivhusgas fra afbrænding af træer ved kraftvarmeværkerne tælles derfor ikke med. Grundet den store mængde træer som brændes af må den reelle klimabelastning fra Energi & industri derfor forventes at være ca. dobbelt så stor og ikke falde så betragteligt, som diagrammet herunder viser.