Klimarådet udgav i slutningen af 2024 en rapport om hvad Danmarks næste klimamål for perioden 2031-2035 skal være. Rapporten kan læses her ->

Klimarådet anbefaler at Danmarks 2035-mål formuleres som et CO2-budget i stedet for et punktmål i procent. Konkret foreslås det, at målet defineres som et samlet loft for udledninger over en 5-årig periode fra 2031 til 2035, i stedet for at fokusere på en enkelt reduktionsprocent.

Det skyldes at:

1. Budgetmål tilskynder til tidligere reduktioner, fordi drivhusgasreduktioner gennemført tidligt i perioden får mere vægt. Dette hjælper med at undgå en situation, hvor drastiske reduktioner skal presses ind mod periodens afslutning.

2. Budgetmål sikrer, at alle udledninger over perioden tælles med, hvilket bedre reflekterer klimapåvirkningen sammenlignet med punktmål, der kun ser på ét enkelt år. Det gør også, at der samlet set udledes mindre CO2, da reduktionen indtræffer tidligere

3. Budget kan reducere unødig tvivl og diskussioner om status for klimamålene, som tidligere har været en udfordring, da det er en samlet mængde CO2 som skal fortrænges, og ikke blot en procent i et givent år, som så kan skifte igen året efter.

Klimarådet anbefaler et 2035-mål på over 80%, enten 85% eller 90%. I Klimabevægelsen mener vi at 90% er nødvendigt for at være et ansvarligt og grønt foregangsland. At nå 90% vil ifølge Klimarådet koste det samme som Trepartsaftalen: 45 milliarder.

Klimarådet konkluderer også at Danmark har en historisk høj udledning pr. indbygger og har ressourcer til at gå foran. Der skal derfor også en global indsats til, som inkluderer eksport af grønne teknologier, klimastøtte til udviklingslande og ansvar for international transport.

Vejen til 2035 bør tage højde for klimaneutralitet i 2045 og fremad. Tidlige strukturelle og adfærdsændringer (feks i landbrug og transport) vil mindske behovet for drastiske tiltag senere. Stop for afbrænding af biomasse vil bidrage til muligheden for fremtidige reduktioner.

De 45 mia. kr. ved 90 % reduktion i 2035 er et engangsbeløb målt i nutidsværdi for hele perioden frem mod 2035. Dette beløb dækker de samlede samfundsøkonomiske omkostninger fra i dag og frem til 2035 for de nødvendige ekstra tiltag udover den nuværende politik.

Der konkluderes også igen at biomasse er en knap ressource globalt, og mange lande vil have brug for biomasse til deres egne klimamål. Det betyder, at Danmarks afhængighed af biomasseimport kan skabe problemer for andre landes klimaindsats og biodiversitet. Samt at øget brug af biomasse kan føre til drivhusgaslækage og potentielt forværre klimaproblemerne. Eksempelvis kan hugst af biomasse skade biodiversitet og øge udledninger i eksportlandene.