Det ekstreme vejr vi så denne sommer, var endnu engang en øjenåbner for klimakrisens konsekvenser. Vi satte ikke kun varmerekord på 49,6 grader i Canada. Oversvømmelserne i Tyskland og Belgien har resulteret i mere end 199 dødsfald. Overalt på den nordlige halvkugle brænder det: i Siberien, det vestlige Canada, Italien, Grækenland og Tyrkiet hærger naturbrande og sætter rekord for flest naturbrande i julimåned. De ekstreme atmosfæriske forhold i kollision med alvorlige sociale forhold skaber klimavolden.

Borgergrupper og NGO´er fra hele landet går nu sammen. Vi vil have en udvikling af samfundet, hvor klima og natur har en første prioritet, og hvor menneskers trivsel prioriteres og ikke køres over af økonomiske hensyn. Vi har brug for en ny dagsorden.

Op til kommunalvalget den 16. november lancerer Klimabevægelsen et virkemiddelkatalog, der skal vise kommunerne hvordan de kan reducere den kommunale CO2-forurening. En af de centrale værktøjer til at sikre en omkostningseffektiv omstilling er brugen af en intern CO2-pris - en såkaldt skyggepris - ved kommunale indkøb og investeringer.

I går – den 9. august – præsenterede FN’s Klimapanel første del af deres rapport, der tager bestik afklimakrisen og konkluderer på klimaforskningen. Det er 6. gang panelet udgiver denne type rapport, der på baggrund af tusindvis af videnskabelige artikler endevender alle dele af klimakrisens alvor. Og konklusionen er krystalklar: Menneskelig aktivitet har hævet temperaturerne og vil blive ved med at gøre det, med mindre vi sætter alt ind på at dekarbonisere vores samfund.

Selvom det kan være svært at tale om klimaet, er det altafgørende. Jo mere vi taler om klimaet, jo længere rykker det op på den politiske dagsorden. Det handler lige så meget om at få gode snakke om klimaet, som det handler om altid at have et godt argument klar. Her er nogle gode råd til din klimasamtale:

Klimabevægelsen mener at EU-lovgivning er blevet overtrådt i udarbejdelsen af Lytteholmen-projektet. Det bør vurderes af en dommer.

Europa kommisionen har netop udgivet sin længe ventede klimaplan. Formålet er at bidrage til at bremse klimaforandringerne, men ambitionerne mangler. De overordnede målsætninger skal forøges, hvis vi skal kunne holde den globale opvarmning til under 1,5°C, hvilket vi har lovet hele verden at vi vil gøre i Parisaftalen.

Klimabevægelsen i Danmark mener at Lynetteholmen blev godkendt på et forhastet grundlag, der er i strid med EU-lovgivningen. EU-retten har i adskillige tidligere sager gjort det klart, at det er ulovligt at dele et projekts klima- og miljøeffekter op i stykker, for dermed at underdrive disse effekter. Klimabevægelsen udarbejder nu en stævning af regeringen.

Klimabevægelsen i Danmark, Den Grønne Studenterbevægelse og Dansk Vegetarisk Forening vil nu bruge retssystemet til at få Danish Crown til at tale sandt til de danske forbrugere. Kravet er, at Danish Crown dementerer udsagnene med samme styrke og udbredelse, som de er blevet markedsført. Foreningerne har her til morgen sendt anmodningen afsted til Danish Crown, og hvis ikke virksomheden retter ind, er organisationerne parate til at gå hele vejen i retssystemet.

Den 26. maj lukker Folketinget og dermed er endnu et år med utilstrækkelig klimapolitik gået. Samtidigt ved vi gennem det nyligt afsluttede Borgerting på Klimaområdet, at borgerne i Danmark ønsker en langt mere ambitiøs klimapolitik. Klimabevægelsen indkalder derfor til demonstrationer, der forlanger at klimaaftalerne fra 2020-21 bliver genforhandlet.

Danmarks første klimaborgerting afleverede torsdag d. 29 maj klimapolitiske anbefalinger til Folketinget. Klimabevægelsen hæfter sig ved borgertingets markante forslag, der på endnu en måde beviser, at regeringens politik er for uambitiøs. Borgertingets anbefalinger viser at befolkningen ønsker at tage mere indgribende midler i brug.

Den danske klimabevægelse starter i dag et projekt, der skal få klimaet øverst på dagsorden til det kommende kommunalvalg. Især unge skal mobiliseres hvis den målsætning skal opfyldes, siger formanden i Klimabevægelsen i Danmark. Projektet vil bestå af valgdebatter, brevskrivninger og demonstrationer på gaden og støttes af Tuborgfondet med over 1,8 mio. kroner.

Tirsdag den 6 april sejrede Ansvarlig Fremtid og medlemmerne i pensionskassen P+. Begge af Ansvarlig Fremtids forslag blev stemt igennem med pæne flertal. Samtidigt blev der indkaldt til urafstemning til bestyrelsen. Det betyder at alle 100.000 medlemmer af P+ nu skal stemme på bestyrelseskandidater. Klimabevægelsen og Ansvarlig Fremtid anbefaler at man stemmer på kandidater, der ønsker at frasælge og eksludere de virksomheder som aktivt modarbejder Parisaftalen.

Det er afgørende, at vi sammen taler om klimakrisen, om de bekymringer vi hver især går rundt med og om hvad vi sammen kan gøre for at bremse den alarmerende udvikling. Klimabevægelsen har derfor uddannet et Klimaakademi til at holde oplæg om klimakrisens alvor, og hvad vi skal gøre for at gennemføre en grøn omstilling af Danmark.

Klimabevægelsen mener at EU-lovgivning er blevet overtrådt i udarbejdelsen af Lytteholmen-projektet. Det bør vurderes af en dommer.