Pave Frans’ klimabudskab, er måske dét verden har brug for nu.
I 2015 kom en af de mest kraftfulde og systemkritiske klimaopfordringer fra et sted, vi mindst ventede det.
Pave Frans’ bog, Laudato si’, var ikke bare en religiøs tekst – det var et frontalangreb på systemisk grådighed, ulighed og ødelæggelse af vores fælles hjem. I en tid, hvor naturen presses til bristepunktet, stillede Pave Frans spørgsmålet, vi alle burde stille os selv: Hvad er egentlig fremskridt?
Klima- og retfærdighedsaktivisten, Pave Frans er gået bort - men hans budskaber bør leve videre.
For de er måske lige det, du og verden har brug for nu.
Christina Ihler Madsen, 22.04.25
Jeg sad chokeret tilbage…
En pressekonference fra Vatikanet var lige slut. Året var 2015 og emnet var Pave Frans´ nye bog om klimaet, Laudato si’.
Jeg kunne næsten ikke tro mine ører. Det var blandt det mest progressive og systemkritiske, jeg havde hørt blive sagt højt - og budskaberne kom fra én af de mest konservative institutioner vi har: Den katolske kirke. De kom direkte fra Pave Frans.
De ord jeg havde hørt, lød som sød melodi af de mest progressive miljø- og klimaaktivister, historiske borgerrettighedsforkæmpere, de vigtigste økonomi-, og samfundskritikere, de dygtigste klimaforskere og poetisk indfødt naturvisdom - alt sammen bundet sammen med teologiske argumenter.
Håbet voksede af at læse bogen. Hvis også Paven har forstået klimakrisens store sammenhænge, så er der håb endnu.
En milepæl - som understøttede Parisaftalen.
For første gang satte et pavebrev miljø, klimaforandringer og global ulighed i centrum for en spirituel og politisk samtale. Laudato si’ blev en milepæl i både religiøs og miljøpolitisk diskurs – der insisterede på, at miljø, klima, etik og social retfærdighed hænger uløseligt sammen.
Samtidig formåede paven at forbinde vores økologiske og sociale kriser, med vores økonomiske systemer, skævvredet internationale relationer og skadelige fortolkninger af biblen, som sætter mennesket over naturen.
Pavens bog er anerkendt af flere, som en medvirkende faktor til at Parisaftalen kom i hus. Det satte klima og miljø på dagsordenen blandt verdens 1,3 milliarder katolikker, men er også højst relevant for os alle andre at læse.
Sønderrivende kritik og opgør
Paven leverede en sønderrivende kritik af teknokratisk dominans, blind økonomisk vækst og frie-markeds fundamentalisme.
Han angreb den "strukturelt perverse" profit-drevet tilgang til naturen og mennesker, som særligt går ud over verdens mest sårbare. Den blinde grådighed blandt de profit maksimerende, som sender regningen til vores fælles livsgrundlag og verdens mest udsatte.
"Kort sagt handler det om at omdefinere vores opfattelse af fremskridt. En teknologisk og økonomisk udvikling, som ikke efterlader en bedre verden og en samlet højere livskvalitet, kan ikke betragtes som fremskridt."
En af de stærkeste budskaber er, at mennesket ikke står hævet over naturen, men indgår i "skaberværket", og har et særligt ansvar for at beskytte den. Dette står i modsætning til tidligere fortolkninger af biblen. Senere deklarerede han det for en synd at skade miljøet.
Samtidig er bogen håbefuld og poetisk
“Alt er ikke tabt. Mennesket er i stand til at hæve sig over sig selv, vælge det gode og begynde på ny.”
Han fremhævede at omsorgen for vores fælles hjem fungerer som et håbets horisont - mod grådighed, arrogance, dominans, manipulation og udnyttelsen af Jorden såvel som menneskers rettigheder og værdighed.
Og Paven sender en særlig støtte til os der kæmper klimakampen:
"Menneskeheden har stadig evnen til at arbejde sammen med at opbygge vores fælles hjem. Her vil jeg genkende, opmuntre og takke alle dem, der stræber på utallige måder for at garantere beskyttelsen af det hjem, vi deler."
Paven fortsatte sin tid på at kalde på en økologisk omvendelse, en ny måde at tænke mennesker, livet, samfundet og vores syn på naturen - som gave, ikke som forbrugsgoder.
Må klima- og retfærdighedsaktivisten, Pave Frans, inspirere til handling hos dig - og især hos de ledere, som i disse dage hylder Pave Frans som en vis mand, samtidig med at deres politik er det diametralt modsatte af, hvad Paven prædikede.
