Sådan rækker du ud til en du kender

Skriv en sms, en e-mail eller en Messenger besked til nogen du kender, som du tænker kunne være interesseret i at blive medlem.

Der er flere måder du kan tale til din ven om, hvorfor de bør melde sig ind i Klimabevægelsen. Du kan bruge et eller flere af følgende argumenter i din besked

  • Klimabevægelsen har brug for 1.000 nye medlemmer inden juni for at kunne fortsætte klimakampen.

  • Klimabevægelsen har brug for flere medlemmer for at kunne gennemføre nye kampagner og retssager.

  • Vi har brug for en stærk forening som Klimabevægelsen, der tør udfordre de store interesseorganisationer. 

  • Klimabevægelsen når ud til 60.000 årligt og har fået 504 medlemmer i Folketinget og i kommunalbestyrelserne til at arbejde for bevægelsens klimakrav. Hvis det arbejde skal fortsætte, er der brug for at flere melder sig ind.

  • Klimabevægelsen er den samlende organisation for mange af landets klimagrupper. Hvis vi fortsat skal kunne løfte den opgave, har vi brug for 1.000 nye medlemmer inden juni.

Vi har skrevet nogle eksempler her, som du nemt kan gøre personlige og sende ud:


Hej [navn]

Jeg vil lige høre dig om noget.

For noget tid siden blev jeg medlem af Klimabevægelsen. Det var fordi, jeg synes det er fedt at de kan samle så mange til klimademonstrationer, lave klima-retssager og fordi de understøtter alt fra de seje klima-bedsteforældre til de unge klimaforkæmpere.

 Nu har jeg lige fundet ud af at de kun har 3.500 medlemmer. Er det ikke vildt? Det er jo alt for få. Derfor har jeg bestemt mig for at prøve at sætte en lille bølge i gang. Og det er derfor jeg skriver til dig nu.

Vil du ikke blive medlem af Klimabevægelsen, sammen med mig?

 Hvis du har lyst kan du melde dig til her: [link]

De bedste hilsner

[dit navn]


Kære [navn]

Jeg plejer ikke at skrive ud på denne måde, men jeg føler at det er tid til at gøre noget mere.

 Det bekymrer mig virkelig, at der ikke bliver gjort nok ved klimakrisen.

Jeg er træt af at stå alene og bare at sortere affald og forbruge mindre, mens politikerne ikke gør deres arbejde. Jeg tænker, at du måske har det på samme måde.

 Derfor har jeg meldt mig ind i Klimabevægelsen. De tager kampen op ved at samle og mobilisere danskerne, lave klimaretssager, politiske kampagner og uddanne frivillige, så vi kan få sat gang i klimahandling både lokalt og nationalt.

 Nu vil jeg opfordre dig til også at blive medlem, måske får vi sat gang i en lille bølge sammen. [Link]

 De bedste hilsner

[Dit navn] 


Kære [navn]

Jeg har fået en ide.

Min fornemmelse er, at de fleste gerne vil gøre mere for klimaet. Men vi er lidt handlingslammet. Selv er jeg bekymret for klimakrisen, men det er ikke særlig tit jeg bliver bedt om at gøre noget konkret.

Så fik jeg tanken, måske skal vi bare spørges? 

Derfor vil jeg prøve at sætte en lille bølge i gang. Og det er derfor jeg skriver til dig nu.

Vil du ikke blive medlem af Klimabevægelsen sammen med mig?

De tager kampen op, ved at samle og mobilisere danskerne, lave klimaretssager, politiske kampagner og uddanne frivillige, så vi kan få sat gang i klimahandling både lokalt og nationalt. Men de har brug for flere medlemmer.

Hvis du har lyst, så kan du bruge det her personlige link: [Link]

De bedste hilsner

[Dit navn]


Kære [navn]

Kender du det med, at man ikke bare kan sidde på sine hænder længere?

Jeg er blevet aktiv i Klimabevægelsen og håber at kunne gøre en forskel, men jeg det vil betyde meget for mig med din opbakning.

Vi tager kampen op ved at samle og mobilisere danskerne, lave klimaretssager, politiske kampagner og uddanne frivillige, så vi kan få sat gang i klimahandling både lokalt og nationalt.

Jeg ved godt at du har travlt, men jeg håber at du har lyst til at støtte op, ved at blive medlem af Klimabevægelsen: [Link]

De bedste hilsner

[Dit navn]

Forrige
Forrige

Sejr i retten: “Klimakontrolleret” svin var greenwashing

Næste
Næste

Klimapåmindelsen står stadig og kræver klimahandling af magthaverne