Kom på gratis kursus i Klimalederskab 

Savner du inspiration til, hvordan du kan engagere flere til klimahandling på en strategisk, struktureret og meningsfuld måde?

Og har du lyst til at være med til at skabe engagement og  handlemuligheder sammen med andre?

Så grib muligheden nu.

Endelig kan du sikre dig plads på vores Kursus i Klimalederskab.

På kurset får du mulighed for at mødes med andre klimaengagerede og dele erfaringer, inspiration såvel som udfordringer, man kan støde på i sit klimaengagement.

Du vil få viden om, hvordan du kan komme i gang, i fællesskab med andre, samt konkrete værktøjer indenfor klimalederskab, mobilisering og engagerende kommunikation.

Kurset er både for dig der er helt ny indenfor klimahandling, og nysgerrig på hvordan du kan deltage, såvel som et oplagt kursus for lokalt engagerede i lokalgrupper eller medlemsgrupper, der ønsker flere værktøjer til at styrke arbejdet med klimahandling og lokal organisering.

Tid & Sted 

Søndag 15.9 kl. 10.30-16 i København 

Tirsdag 17.9 kl. 17-18.30 Online 

Hvorfor Klimalederskab? 

Alle har kan spille en rolle i bekæmpelsen af klimaforandringer, og du kan være med til at skabe afgørende handling, der kan mindske klimakrisen. For at få flere med er der brug for folk der kan tage lederskab og være med til at inspirere andre og skabe stærke fællesskaber og  strukturer der gør det meningsfuldt og effektivt for folk at deltage.

Det er særdeles vigtigt, fordi handling og samarbejde forstærker vores politiske påvirkning og evne til at skabe løsninger til gavn for klima, mennesker og miljø.

Klimalederskab handler om at inspirere, organisere og samle mennesker omkring klimahandling. Lederskab er dermed ikke en rolle forbeholdt formelle ledere. Det er en handling og en evne til at arbejde strategisk og målrettet, med at påvirke og inspirere andre til at arbejde mod fælles mål.


Kurset er gratis for medlemmer af Klimabevægelsen i Danmark. Bliv medlem her.

Dagen byder på en kombination af oplæg og øvelser, der giver deltagerne mulighed for at afprøve konkrete metoder indenfor kommunikation, mobilisering og organisering af klimahandling.

Deltagerne får også rig mulighed for at udveksle erfaringer og ideer med andre deltagere, samt få ny inspiration til, hvordan du kan tage del i klimabevægelsens aktiviteter i 2024.

Forrige
Forrige

Mød Klimabevægelsen på Klimafolkemødet

Næste
Næste

Højesterets dom slår fast: Danish Crown greenwashede. Forbydes nu at bruge udsagn om klimagrise