Klimabevægelsens forslag til et grønt regeringsgrundlag
Hvordan ser et grønt regeringsgrundlag ud? Det har vi givet et bud på. Med inspiration fra de mange grønne løfter fra valgkampen, og med andre vigtige mærkesager.
Klimakrisen er mere akut end i 2019, og krisens alvor er hastigt tiltagende. De sidste otte år har været de varmeste målt på jorden. Krisen er denne politiske generations største opgave, og de næste år bliver altafgørende. Vores nationale klimamål skal leve op til Parisaftalen og andre internationale konventioner, og vi skal begynde at tage ansvar for vores globale udledningers påvirkning på verden omkring os. I denne regeringsperiode skal man oversætte reduktionsmålene til konkret implementering, der sikrer hurtige og markante reduktioner i alle samfundets sektorer på en social afbalanceret måde. Sådan kan en ny regering føre grøn politik, der accelerer den grønne omstilling og skaber den tilstrækkelige klimahandling - både herhjemme og i udlandet.
En ny regering vil:
Hæve de eksisterende klimamål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag om at hæve de eksisterende mål for 2025, 2030 og 2050, så de igen er på linje med Paris-aftalen. En opdatering af Danmarks klimamål vil indeholde:
2025-målet vil opjusteres fra 50-54 pct. til 54-60 pct. i 2025 i forhold til niveauet i 1990.
2030-målet vil opjusteres fra 70 pct. til 80 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Reduktionerne mellem 2025-2030 skal følge en lineær reduktionssti.
Målet om klimaneutralitet for Danmark fremrykkes, så målsætningen ligger før 2040 i stedet for det nuværende i 2050. Reduktionerne mellem 2030-2040 skal følge en lineær reduktionssti.
At Klimarådet får til opgave at udarbejde en model for hvordan man implementerer nationale CO2-budgetter. Budgetter der skal give Danmark en årlig ramme for, hvor meget vi som land kan udlede, hvis vores samfund skal operere i overensstemmelse med de planetære grænser. Dette skal forhindre, at reduktionsindsatser udskydes til sent i 2020’erne.
Et reduktionsmål for Danmarks globale udledninger med et lignende niveau som reduktionsmålene for de nationale udledninger. Dette vil kræve et årligt klimaprogram for disse udledninger på linje med det nationale klimaprogram.
At forbruget af biomasse ikke længere figurerer som CO2-neutralt i Danmarks klimaregnskaber, men fremgår med de tilhørende udledninger fra afbrænding. Disse udledninger skal også tælle med i Danmarks klimamålsætninger, og udledningerne skal reduceres og beskattes på lige fod med andre drivhusgasudledninger.
At Klimarådet skal sikres en tilstrækkelig finansiering og indflydelse til at kunne bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler, der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalen.
Et fremtidigt landbrug
Vi skal have et bæredygtigt landbrug i Danmark, der opererer inden for de planetære grænser. Landbrugssektoren står overfor en stor omstilling, og det vil kræve politiske tiltag, at hjælpe erhvervet til at nedbringe dets drivhusgasudledning. Det betyder, at man i denne regeringsperiode skal vedtage en række politiske tiltag:
En høj, ensartet CO2-afgift på landbrugets udledninger, der får os i mål med reduktionsmankoen for 2025 og 2030. Afgiften vil omstille store dele af den animalske produktion til bæredygtig produktion, og dele af provenuet vil føres tilbage til erhvervet. Den resterende del af provenuet skal sikre, at afgiften bliver social retfærdig.
En ny regering skal udforme en jordreform, der sikrer en ny arealfordeling i det danske landbrug. Der skal være plads til mere sammenhængende natur, udlægning af lavbundjorder og frivillige statslig opkøb og opdeling af bedrifter, der vil fremme et bæredygtigt landbrug og give nye muligheder for, at flere mennesker kan tage del i landbruget.
Der skal oprettes et klimapartnerskab for regenerativt landbrug. Dette vil danne grundlag for, at en stor del af landbruget i Danmark bliver regenerativt inden 2030, så vi kan bevare de økosystemer og den næringsrige jord, der giver os afgrøder som landbruget og befolkningen er afhængige af. Det vil give forudsætningerne for en omlægning til nye dyrkningformer ved hjælp af biologiske virkemidler, der muliggør et bæredygtigt landbrug hvor konverteringstabet reduceres.
En ny regering skal sikre, at vi lever op til EU's vandrammedirektiv med en konkret plan for at reducere kvælstofsudledningerne til max 38.000 ton om året inden 2027, så miljøet omkring landbruget kan genoprettes til vand og til lands.
Omstilling af transportsektoren
Skal Danmark have grøn mobilitet er en lang række initiativer nødvendige
for at sikre den grønne omstilling af transportsektoren:
En ny regering vil genforhandle infrastruktursaftalen fra 2021 for at stoppe udbygning og udvidelse af motorveje. Dette vil sikre markante reduktioner i transportsektoren og frigive ressourcer og kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling. Samtidigt træffes der beslutning om, at man i den kommende valgperiode ikke at planlægge nye veje og vejbroer med en klimabelastning på mere end 50.000 ton CO2e fra anlægsfasen.
En fuld udfasning af salget af nye person- og varebiler med forbrændingsmotor (inkl. hybridbiler) inden 2025 og skærpede miljøzoner, der forhindrer fossil kørsel i de eksisterende miljøzoner senest i 2025.
En ny bilbeskatning baseret på ejerskab, klimabelastning, kørsel og vægt, der skal sikre en målsætning om, at antallet af personbiler på vejene i 2030 ikke overskrider 2,5 millioner biler.
En undersøgelse af hvordan Danmark kan etablere et landsdækkende statsligt delebilssystem, der skal være et værdifuldt tillæg til den danske kollektive transport.
En ny regering vil etablere en bæredygtig transportpulje på 80 milliarder over en 10-årig periode, der skal hjælpe den kollektive transport, delebilisme og cyklisme med at fortrænge privatbilisme.
Man vil også vedtage en progressiv flybeskatning med prisniveauer lig andre europæiske lande såsom Storbritannien, og beskatningen bør også stige i takt med antallet af flyrejser.
Implementere de grønne regnemodeller. Hensynet til planetære grænser og den grønne omstilling skal integreres i Finansministeriets regnemodeller, og derfor skal de mest hensigtsmæssige grønne regnemodeller implementeres snarest muligt. Den kommende regering skal sikre denne implementering af grønne regnemodeller, således at den danske økonomi opererer inden for de planetære grænser. På baggrund af de nye regnemodeller, skal der udarbejdes en redegørelse for, hvordan man vil sikre tilstrækkelig absolut afkobling mellem drivhusgasudledning og BNP i Danmark.
