Hvad fik vi at vide om klimaet under politisk superweekend?

Weekenden til den 17. september var en travl weekend for politikerne, da hele tre folketingspartier holdte deres års- og -landsmøder lige efter hinanden. På talerstolene stod Morten Messerschmidt fra DF, Mette Frederiksen fra S, og Sofie Carsten-Nielsen fra RV.

Zehra Aktas - 29. september 2022

Selvom partierne havde forskellige budskaber var hovedtemaerne ens. De var sundhedsvæsenet, udlændinge, og de ældre. Vi fik dog også lov til at få en snært af klimapolitik fra S og RV, mens DF fuldstændig valgte at undlade at nævne det.

Ifølge DF’s formand Morten Messerschmidt er Danmarks største trussel indvandrere, og ikke klimakrisen. En historisk sommer med hedebølger, tørke og skovbrande, som truede flere menneskers dagligdag, var ikke noget som bekymrede DF. For hvad er klimakrisen, når vi har en hel beduinlejr af udlændinge, som går med tørklæde, spiser halal-kød og fejrer ramadan? Det er nemlig dem vi skal bekæmpe fremfor klimakrisen, så vi kan vende tilbage til det gode gamle Danmark. Det er uden betydning at kloden opvarmes med over 1,5 grader, og natur, dyr og mennesker dør, når udvisning af udlændinge og strammere udlændingepolitik er vejen frem til danskernes velbefindende. Det er os bekendt at udlændinge - og ældrepolitik er DF’s mærkesager, men hvor længe vil de blive ved med at ignorere klimaudfordringerne som ødelægger vore yndige Danmark? Selvom DF lovede bedring på klimapolitikken efter valgnederlaget i 2019, lader det til at være glemt igen. I sektionen på DF’s hjemmeside, som hedder miljø og klima, er det vigtigste budskab, at den grønne omstilling ikke må skade dansk økonomi og erhvervsliv. DF svarer ikke på, hvordan udledningerne reduceres, når de store forurenere, som skal skære drastisk ned på deres udledninger, er urørlige. Dette viser ret godt hvor død og begravet klimaet står hos DF. 

I Aalborg stod statsministeren foran sit bagland og talte om velfærden, sundhedsvæsenet og udlændinge. Da hendes tale faldt på klima var der stolthed at spore i hendes stemme. I gennemsnit er der blevet gennemført én grøn aftale hver anden uge i hendes regeringstid, og hun er ikke bare i gang med at gøre Danmark, men hele EU til en grøn stormagt med internationale vindmølleprojekter i Nordsøen og Østersøen. Hvor grønne alle aftalerne reelt har været kan diskuteres. Den famøse hockeystav som regeringen har ledet under, og Klimarådets to dumpekarakterer til regeringen de to sidste år, fandt ikke vej til talen. Det lader til, at regeringen flirter med tanken om, at gøre klima til et udtalt tema i valgkampen, men vi mangler at se en konkret handling. Heldigvis har rød blok gode forudsætninger for at gøre klima til et fælles projekt. Hun stillede også det åbne spørgsmål, om hvordan Venstre og Konservative, ville forvalte klimakrisen, hvis de var bundet til klimaskeptiske partier på højrefløjen. For statsministeren fik tydeliggjort, at blå blok aldrig kan blive grøn, så længe de står sammen med de små blå partier som ikke tager klimakrisen seriøst. 

Mette Frederiksen talte meget om de brede linjer: Om vigtigheden af at handle hurtigt og tage ansvaret på sig. Men hun prikkede også forsigtig hul på nogle af de lidt sværere emner i den grønne omstilling, såsom landbruget. Hun havde bemærket sig Venstres undvigende svar på om landbruget skal have en Co2-afgift. Vi har brug for en Socialdemokratisk ledelse, der tør tage klimaprojektet på sig for alvor. Nye løfter kan ikke udeblive som de gjorde i talen i Aalborg. Hvis Socialdemokratiet vil beholde de 73% vælgere, som skiftede fra blå til rød blok i håb om klimahandling, skal der mere end bare fine ord til. 

Mens Mette Frederiksen hakkede ned på de to blå statsministerkandidater, var stemning i Nyborg opbygget omkring samarbejde og Sofie Carsten-Nielsens vision om at genopfinde politik i Danmark, netop med de blå. En ny udarbejdet klimaplan, som skal gøre Danmark 110% grønt, var ifølge RV dét, der skulle hjælpe Danmark ud af klimakrisen. En genforhandling af den eksisterende klimalov skal hjælpe Danmark med at nå netto-nul udledninger allerede i 2040. En af partiets essentielle krav, som oftest bliver overset af andre partier, når der snakkes om klima, var at Danmark skal reducere sin globale aftryk med 60% i 2030. Mens hele talen understregede vigtigheden af samarbejde hen over midten, udtalte Carsten-Nielsen samtidig sig om, at et samarbejde med Pernille Vermund, Inger Støjberg og Morten Messerschmidt ikke var en mulighed. Det der var lidt paradoksalt var dog, at mens hun fravælger at samarbejde med nogle partier fra højrefløjen, er hun ikke bange for at nævne muligheden for at pege på en liberal eller konservativ statsminister. Man skal dog huske at, hvis vi får en blå statsministerkandidat, så vil et samarbejde med de resterende klimaskeptiske partier fra højrefløjen være næsten uundgåeligt, hvis ikke netop samarbejdet kan ske over midten. Læg dertil at selvom Jakob Ellemann-Jensen fortabt prøver at snakke om klimaet, kan han ikke svare på, om han vil gå med til de drastiske reduktioner i erhvervslivet og landbruget. Og De Konservatives klimaplan behøver vi slet ikke at snakke om, da den er ikke-eksisterende. Selvom RV kommer med en ambitiøs klimaplan, kan deres ivrige ønske om at samarbejde med blå blok stå i vejen for udførelsen af dette. En blå blok med flere klimaskeptiske partier som DF, Nye Borgerlige, LA og Danmarksdemokraterne, vil nemlig ikke tillade en ambitiøs klimaplan komme til livs. Det ser derfor ud til at klimaet er det, der komme til at holde S og RV sammen, og hvis RV ønsker handling indenfor klimaet, opfordres der til at samarbejdet med S og de resterende røde/grønne partier bibeholdes. 

Udfaldet af de tre møder for klimaet tegner klimanølende blå tendenser og  rød blok partier med lidt mere blod på tanden, men hvor enten løfterne udebliver eller hvor håbet om et samarbejde med blå blok truer klimaplanerne. I en tid med stigende klimabekymring, har vælgerne krav på at vide hvordan partierne står i forhold til klimaet og hvis der skal handles på klimaets vegne, er det nødvendig at bide i det sure æble og stå sammen med de partier som reelt vil gøre en indsats for klimaet.