Hvad skal der kæmpes for i Europa? Forstå de 9 vigtigste grønne mærkesager

Hvordan genkender du en grøn kandidat? Mange går med pyntegrønt op til valget, men vi hjælper dig med at gennemskue, hvem der fortjener dit kryds.

Vi har stillet de politiske kandidater 9 spørgsmål, som efter vores bedste overbevisning, vil afgøre hvem der er de grønneste, og mest ambitiøse kandidater, når det kommer til at skulle bremse klimakrisen. Her på siden kan du læse om de 9 mærkesager.

- og du kan se kandidaternes svar på klimavalg.nu

De sidste fem år har Europa Parlamentet været historisk grønt. Det har skabt en bølge af essentiel EU-klimalovgivning. Men i det mest kritiske øjeblik forsøger sorte kræfter at kvæle den grønne bevægelse.

EU føles måske langt væk, men betyder meget for, hvordan vores fremtid formes.

Vi må omstille Europa nu, for at beskytte alt det vi elsker.

Derfor er det vigtigt at skabe enighed blandt kandidaterne om, hvad der skal gøres for klimaet i EU nu og her.

Forstå klimakolliationens ni mærkesager herunder.

Men før vi går i gang: Overvej lige at støtte Klimabevægelsens arbejde. Kun med din hjælp kan vi fortsat lave valgtests, folkelige demonstrationer og klima-kampagner, som den den der udfolder sig nu under Europa-Parlamentsvalget.

1# EU skal nå klimaneutralitet i 2040

Det er på tide at samtalen flyttes fra at tale om at skulle reducere CO2-udledningen, til hvornår den helt skal stoppes. EU må gå foran med et ambitiøst mål. Vi mener derfor, at EU bør sætte et klart mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2040.

Dette vil vise EU's stærke globale lederskab på klimaområdet og signalere, at Europa tager dette alvorligt.

EU har et af verdens højeste klimaaftryk per indbygger, og vi har udledt store mængder CO2 til atmosfæren. Det er den CO2 som lige nu opvarmer kloden, og vi har derfor et større ansvar for at gå foran med et ambitiøst mål.

Lige nu er der verden over tale om at verden skal nå en 100% reduktion i 2050, men det mener vi er for sent, hvis Parisaftalen skal overholdes.

I dag har EU følgende målsætninger: 55% reduktion i 2030 og 100% i 2050. Med 100% menes der at der der udledes lige så meget CO2, som der optages i f.eks. skovområder.

2# Landbrugsstøtten skal gøres grøn

I dag er vores landbrug indrettet på en sådan måde, at der gives milliarder i støtte til at udvide og drive en stor industriel animalsk produktion.

Det har for mange konsekvenser for klima og miljø, og støtten bør derfor forandres, sådan at pengene gives til et grøn og primært plantebaseret europæisk landbrug.

3# Forbud mod lån til fossile energikilder

Et fossilfrit Europa forudsætter, at den finansielle sektor stopper med at give lån til fossile selskaber, der med nye kul–, olie- og gasprojekter trodser klimavidenskabens advarsler.

Europæiske banker er en massiv kilde til fossil ekspansion. Siden Parisaftalen har europæiske banker lagt omkring 9000 mia. kr. i fossile selskaber. Denne massive pengestrøm udgør en livline for de fossile selskaber og deres udbygning.

Derfor har mange kaldt finanssektoren ”den sidste sektor”, der mangler at komme med i reguleringen af den grønne omstilling.

4# Stop for olie-, gas- og kulprojekter inden 2040

Klimakrisen forårsages primært af de fossile brændsler kul-, olie- og gas. Europa producerer selv store mængder, og vi har set, senest med Nordsøaftalen i Danmark, at der med nuværende politik på området, vil blive investeret i, og udvundet meget, end klimaet kan holde til.

Derfor bør al statsstøtten omgående fjernes, da det vil gøre det meget svært for f.eks. olieselskaberne at lave nye projekter i EU. De fossile brændsler skal holdes i jorden, hvor de ikke gør skade på os mennesker.

5# Fjern afgiftsfritagelsen for flybrændstof

 

Flyrejser binder verden sammen, og det har været argumentet for at gøre flybrændstof billigt. Men flyrejser er den mest klimaskadelige transportform, og derfor bør EU ikke holde hånden under den med kunstigt lave priser.

I stedet bør pengene bruges på bedre, billigere og hurtigere tog i EU. Verden, og EU, skal bindes sammen af et grøn super-tognet.

6# Stop salget af nye benzin- og dieselbiler

Hvis Parisaftalen skal overholdes, så skal persontransporten transformeres. Det vigtigste element er at stoppe salget af fossile personbiler.

Med bilers gennemsnitlige levetid på 17 år betyder det, at de fleste fossilbiler vil være skrottet inden 2050.

7# Klimabistand skal forøges markant frem mod 2030

Verdens lande forhandler i år om et nyt mål for klimabistand til udviklingslande. Ifølge det nuværende mål fra COP15 i København, skulle de rige lande samlet set skal bistå med 100 milliarder US-dollars om året. Den aftale overholdes ikke.

Aftalen er, at hvis de rige lande betaler klimabistand, så springer de fattigere land kul, olie og gas over, og går direkte til f.eks. sol og vind. Når vi ikke overholder vores del af aftalen, så er det ikke muligt for de fattigere lande at gå direkte til de grønne løsninger.

Klimakatastrofer rammer i høj grad dem som ikke er ansvarlige for klimaforandringerne. EU har derimod historisk haft meget høje udslip af drivhusgasser, og aktuelt er udslippet per indbygger klart over verdens-gennemsnittet.

Udviklingslandene skal både have ekstra hjælp til at bygge deres samfund på vedvarende energi fremfor fossile brændsler og til at tilpasse sig klimaforandringerne samt til at håndtere de klimakatastrofer, som uværgeligt vil ramme dem. Derfor bør EU’s fælles klimabistand mangedobles i de kommende år.

8# Biomasse skal stemples som værende klimaskadelig

Når man brænder træ af, så udleder det mere CO2 end kul.

Alligevel regnes det i EU som værende klimaneutral. For et træ kan jo teknisk set suge CO2’en op igen om 50 år.

Problemet er, at træerne sjældent genplantes, og at vi har brug for mindre CO2 i atmosfæren i dag, og ikke først om 50 år. Derfor er biomasse-afbrænding meget klimaskadelig.

9# Bindende krav om naturgenopretning

Naturen er blevet systematisk dræbt i EU, og vi har brug for den, hvis økosystemerne skal kunne absorbere de enorme mængder af CO2, som vi har udledt til atmosfæren.

Derfor skal EU stille bindende krav om at sikre minimum 30 pct. beskyttet natur i land- og havområderne, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet natur.

Vi har stillet disse 9 vigtigste klima- og naturspørgsmål til samtlige kandidater.

Se hvem der vil løfte disse mærkesager for dig:

De 9 mærkesager er udviklet i Klimakolliationen, et samarbejde mellem Klimabevægelsen i Danmark, Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace, Care, Mellemfolkeligt Samvirke, Verdens Skove, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Bedsteforældrenes Klimaaktion og Folkets Klimamarch.