Forandringens vinde ved folketingets åbning? 11 unge sultestejkende så politikerne i øjnene.

Var det forandringens vinde der blæste over Christiansborg Slotsplads? Det håber vi.

Klimabevægelsen gik sammen med Den Grøne Ungdomsbevægelse og Bedsteforældrenes Klimaaktion, og krævede en reel grøn omstilling af landbruget. 11 unge sultestejkende så politikerne i øjnene.

Sammen råbte vi igen de folkevalgte op til Folketingets Åbning.

Mens Mette Frederiksen inde på talerstolen undrer sig over, hvorfor danskerne dog ikke får flere børn, sidder 11 unge mennesker i sultestrejke foran Christiansborgs murer.

Fordi den "historiske" politik som Mette er så stolt af, fører os direkte ud i klimakollaps og ødelægger vores fremtid.

Afmagt. Vrede. Selvopofrelse.

For mange års kamp for et levedygtigt landbrug, er ved at blive slugt af lobbyisternes egeninteresser.

Det er klimaet og borgerne der betaler. Ikke forureneren.

Men Mette tog bagdøren, og undgik borgernes kritik. Hun undgik at se de unge sultestrejkende i øjnene.

Men mange andre politikere blev konfronteret med det klimasvigt som deres politik afføder.

De er igen blevet mindet om, hvad der skal til for at rette op på trepartsaftalen:

FORURENEREN SKAL BETALE:

Afgiftsstørrelsen skal forøges, midst til Svarer-udvalgets model 1. Men helst følge Klimarådet anbefaling. Det vil sikre incitament til strukturel omstilling, give reelle drivhusgas-reduktioner, understøtte udtagning af landbrugsjorde og spare samfundet milliarder.

TAG ANSVAR FOR SOJA:

Aftalen skal forudsætte et forbud eller beskatning af importeret soja, som reducerer efterspørgslen og mindsker risiko for lækage af udledninger.

RETVISENDE KLIMAEFFEKT:

Pyrolyse af gylle ikke må tælles med i opfyldelsen af klimamålene, da klimaeffekten først indtræder om flere årtier, og træbiomasse må slet ikke bruges til pyrolyse.

HUSK 2050-MÅL:

Undgå virkemidler og støtteordninger som fastlåser animalsk produktion.

Understøt omstilling til plantebaseret fødevareproduktion.

INDFØR HOLDEPUNKTER

Aftalen skal indeholde konkrete og hyppige målsætninger og genbesøg, samt sanktioner i tilfælde af manglende opnåelse af mål.

Tusind tak til alle der trodsede blæsevejret og gav jeres tirsdag formiddag for klimaet.


Husk at give din støtte til de sultestrejkende: www.dgub.dk/stotte-strejke



Forrige
Forrige

Husk KLIMAPÅMINDELSEN hver torsdag

Næste
Næste

KOM TIL FOLKETINGETS ÅBNING