Kommunalvalget 2021: Det første grønne kommunalvalg

Ved det seneste kommunalvalg i 2021 fik debatten om klimaet og den grønne dagsorden en afgørende indflydelse på udfaldet af valget. Kommunalvalget i 2021 er senere blevet beskrevet som det første grønne kommunalvalg grundet et markant fokus på klimaet under hele valgkampen. Det var Klimabevægelsen - sammen med andre grønne organisationer og gode lokale ildsjæle - med til at sikre. 

Forfatter: Sabina Thulin og Mette Kaehne Høgh Petersen, 26. februar 2025.

Ved kommunalvalget i 2021 var vælgerne i høj grad optaget af velfærd og den grønne dagsorden. Det viser en undersøgelse foretaget af Electica, baseret på interviews med 1.500 landsrepræsentative vælgere, der alle afgav deres stemme ved KV21. Kommunalvalg har traditionelt set fokuseret på lokale forhold og den nære velfærd og lokale forhold. Dette var også tilfældet i 2021. Samtidig viste Electicas undersøgelse, at spørgsmålet om klima og den grønne dagsorden havde en afgørende indflydelse på resultatet af KV21. Den grønne dagsorden og spørgsmålet om kommunernes ansvar for klimahandling var med til at mobilisere en betydelig andel af vælgere på tværs af traditionelle partiskel (Electica, 2021).

Mens mange vælgere ved kommunalvalget stemte med udgangspunkt i klassiske emner som den nære velfærd, eksempelvis forhold for ældre, børn og daginstitutioner, viste undersøgelsen også, at en stor andel af vælgerne tog klima-, miljø- og naturspørgsmål med ind i stemmeboksen. Det er ikke set i samme omfang ved et kommunalvalg før (Electica, 2021).

Hovedresultaterne fra undersøgelsen viste at: 

  • Klima og den grønne dagsorden var et emne som mere end 1,35 mio. vælgere, der stemte ved KV21, havde med sig ind i stemmeboksen

  • 32 procent af vælgerne, der stemte ved KV21, oplevede at klima og den grønne dagsorden isoleret set havde en høj grad af indflydelse eller var det helt afgørende emne for deres partivalg

  • Klima og den grønne dagsorden har mobiliseret vælgere på tværs af partiskel og en række partier på både rød og blå blok har betydelige andele af ”grønne vælgere” ved KV21.

Samme tendens viste Borgmesterbarometeret.. Her var klima og miljø det tredjemest omtalte emne i valgkampen. Undersøgelser både før og efter kommunalvalget viste, at klima og miljø havde trængt sig ind på vælgernes dagsorden til kommunalvalget. 

Sådan bidrog Klimabevægelsen til at gøre kommunalvalget grønt/ til et klimavalg 

Til Kommunalvalget i 2021 satte Klimabevægelsen - sammen med borgere fra hele landet - fokus på at få klimaet øverst på dagsordenen. Vi gjorde det klart, at klima ikke er et storbyfænomen, men en sag der er vigtig for borgere i hele Danmark. Vi stod sammen med borgere, der alle krævede handling og gik sammen på tværs af partipolitiske interesser for at skabe fokus på behovet for kommunal klimahandling. Det mærkede politikerne. Vi fik skabt god dialog og debat omkring behovet for klimahandling i kommunerne. Ikke mindst fik vi også øget opmærksomheden på og synlighed af klimasagen - både til vælgermøder, på gaden og i de lokale og nationale medier. Kommunalvalget 2021 blev også en anledning for naboer og lokale borgere til at finde sammen i nye fællesskaber og starte nye lokalgrupper af Klimabevægelsen op. Deres mål var at sikre et større fokus på klimahandling i deres kommune og skabe bedre samarbejde med lokale politikere og grønne aktører i deres lokalsamfund.

Op til kommunalvalget i 2021 var klimabevægelsens medlemmer med til at sætte fokus på kommunal klimahandling og vores klimakrav gennem valgdebatter, foredrag, aktioner, uddeling af flyers og demonstrationer i hele landet.

Tak til alle der var med - uden jer havde vi ikke kunne gøre det 

En kæmpe tak til alle der var med til at bakke op og deltage i vores valgkampagne i 2021. En stor tak skal der også lyde til de mange lokalpolitikere, der bakkede op om vores klimakrav og siden har arbejdet for at sikre en mere ambitiøs handling i deres kommuner. Tak til alle der var med til at skrive debatindlæg, organisere lokale arrangementer, samle borgere i lokale grupper og skabe dialog med lokale beslutningstagere. Alle jer der delte vores opslag på sociale medier, delte flyers ud i efterårskulden og mødte op til vælgermøder og stillede politikerne spørgsmål om klimaet. Og en stor tak til alle medlemmerne og alle der støttede kampagnen økonomisk. Uden jeres støtte og deltagelse var vi ikke nået så langt, som vi gjorde.

Nu går vi igen igang og varmer så småt op til kommunalvalget i november 2025. Siden 2021 er der sket meget på klimafronten - også i kommunerne. Nu er tiden inde til, at vi skal sikre at kommunerne kan gå fra flotte klimahandleplaner til at sikre, at planerne rent faktisk bliver omsat til reel, ambitiøs og rettidig handling.

Kilder og mere information  

Electica og Jesper Claus Larsen (2021). Vælgernes dagsorden KV21. Electica, November 2021. Link til artikel.

Borgmesterbarometeret (2021). Borgmesterbarometeret: Vi fik et grønt kommunalvalg. Altinget.dk, 22. november 2021. Link til artikel.

Kommunalvalget 2021: Klima flyttede stemmer ved kommunalvalget, men det gjorde flere parkeringspladser formentlig også, Dagbladet Information. Link til artikel.