Klimabevægelsen i København

 

Klimabevægelsen i København er mødested for klimabekymrede Københavnere, der ønsker at kæmpe aktivt for en grønnere hovedstad i et engagerende og trygt fællesskab. Vi arbejder målrettet på at påvirke klimapolitikken i Københavns Kommune og nationalt i Folketinget.

Gruppen er for folk i alle aldre og med forskellige baggrunde og kompetencer. Vi forsøger at opnå så stor indflydelse som muligt, men har samtidigt stærkt fokus på, at man skal kunne deltage aktivt, også hvis man har travlt med børn, uddannelse eller arbejde.

På nuværende tidspunkt har vi tre arbejdsgrupper, du kan blive del af: Vedvarende energi, Klimaborgerting og Transport. Der er også mulighed for selv at starte en ny arbejdsgruppe.

Vi mødes hver første onsdag i måneden kl. 16:30-18:30 hos Klimabevægelsen på Grundtvigs Sidevej 2, Frederiksberg. Derudover holder de enkelte arbejdsgrupper møder efter behov.

Kontakt: Morten Ammitzbøll,

klimabev.b9zph@simplelogin.com,

tlf. tyvetoogtredsniogtyvetreoghalvtreds