Fem tips til
Handling
Alle har en vigtig rolle i bekæmpelsen af klimaforandringer, og du kan være med til at skabe afgørende handling, der kan mindske klimakrisen. Din deltagelse, er vigtig, fordi handling og samarbejde forstærker vores politiske påvirkning og evne til at skabe løsninger til gavn for klima, mennesker og miljø.
Selvom ændringer i individuelle forbrugsvaner har betydning, er der behov for fælles indsatser, hvis vi skal skabe de strukturelle forandringer, klimakrisen kræver.
Derfor har vi lavet en guide med fem tips til klimahandling som du kan tage del i - sammen med andre.
Vil du gøre noget lige nu?
Støt Klimabevægelsen med et valgfrit beløb.
1. Skab fokus på handling
Vis dine omgivelser, at du bakker op om ambitiøs klimahandling.
Det er vigtigt, fordi det skaber synlighed og viser andre, at du også̊ er klar til at handle.
Tal med andre om, hvorfor det betyder noget, og hvad vi kan gøre sammen.
-
Rigtig mange ønsker mere klimahandling, men det kan være svært at overskue hvad man selv kan stille op.
For mange kan oplevelsen af manglende handling fra andre og fra politikerne virke demotiverende og handlingslammende. Derfor kan du ved at tale med andre om hvorfor du anser klimahandling som vigtigt og hvilke ønsker du har til handling være med til at styrke handlelysten hos andre.
Det at tale med andre om klimaet, vores bekymringer såvel som vores håb og ideer til handling er afgørende for at styrke det fælles engagement og viljestyrke for forandringer.
Nedenfor kan du læse om en ny global undersøgelse der belyser behovet for flere samtaler og fokus på klimahandling.
-
1. Start samtaler om klima
Tag initiativ til samtaler om klimaet med din familie, venner eller kollegaer.Du kan være med til at skabe en god ramme for samtaler om klimahandling, hvor i sammen bliver klogere på hinandens tanker og overvejelser. Målet er ikke en diskussion hvor nogen skal prøve at overbevise andre, men derimod en samtale med plads til forskellige holdninger og erfaringer.
🡪 Du kan læse vores Guide til samtaler om klima her:
🡪 Se video om klimasamtaler her.
2. Del de gode historier om klimahandling
Vær med til at dele de gode historier og eksempler på folk, der handler og skaber løsninger sammen. Det kan være med til at øge handlelysten hos andre.3. Tal om klimahandling - også i de formelle roller du besidder
Klimaet berører os alle og vores fælles fremtid. Derfor kan du også være med til at udbrede en kollektiv forståelse af, at vi selvfølgelig også skal forholde os til klimaforhold i de foreninger, arbejdspladser og institutioner vi er en del af. Overvej om du kan få klimaet på dagsordenen med forslag om et konkret tiltag, fx i din grundejerforening, på din uddannelsesinstitution, i bestyrelsen i din andelsforening mv.
-
Ifølge en ny global undersøgelse, er langt de fleste villige til at bidrage til klimahandling - men tror ikke at andre vil.
Undersøgelsen viser et tydeligt billede af den globale befolknings villighed til at samarbejde og handle for klimabeskyttelsen.
En farlig misforståelse
Der hersker ifølge forskerne dog en bekymrende misforståelse. Folk tror, at andre er mindre villige til at handle for klimaet, end de i virkeligheden er. Undersøgelsen viser hvordan personer rundt om i verden undervurderer andre menneskers villighed til klimahandling. Denne pessimisme i forhold til andres klimaengagement kan være med til at begrænse ens eget engagement og villighed til at handle.
Ifølge forskerne kan der være en række grunde til den pessimistiske fejlopfattelse – og det er her vi alle kan være med til at gøre en forskel.
En del af fejlopfattelsen kan stamme fra Medier og den offentlige debat gennem årene har givet en masse opmærksomhed til en lille gruppe af klimaskeptikere. Oveni kan folk komme til at drage den konklusion, at de langsomme fremskridt i kampen mod klimaændringer skyldes en udbredt mangel på personligt engagement.Fokus på klimahandling
Ifølge forskerne er vejen ud af den handlingslammede misopfattelse at sætte fokus på den klimahandling, der faktisk sker.
Her kan du og andre også være med til at bidrage positivt. Vær med til at sætte fokus på, og fortæl andre om, hvordan et stort flertal af mennesker i verden er villige til at handle mod klimaændringer og forventer det samme af vores regering.Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på 130.000 individuelle interviews med personer fra 125 lande. Undersøgelsen er lavet som del af den tilbagevendende Gallup World Poll. Undersøgelsen sætter fokus på hvordan den menneskelige faktor er kritisk i kampen for klimaet, fordi personers egne handlinger såvel som påvirkning af politiske processer er afgørende for resultatet.Undersøgelsen er offentliggjort i 2024 i Nature Climate Change.
Kilde:Globally representative evidence on the actual and perceived support for climate action (2024).
2. Stem for klimaet
Vær med til at gøre ALLE valg til klimavalg. Sammen kan vi placere klimaet øverst på den politiske dagsorden. Uanset om det er Folketingsvalg, foreningsvalg, kommunalvalg eller Europaparlamentsvalg, så̊ husk at stemme med klimaet i fokus. Den 9. Juni er der Europaparlamentsvalg.
-
Klimaet bør være i fokus til alle valg, men det kræver massiv folkelig opbakning og vedholdende politisk pres.
Valget i 2019 viste, at det kan lykkes at få klimaet øverst på dagsordenen. Her var klima på top 3 over vælgernes prioriteter. Valget i 2019 blev udråbt til et klimavalg, og der var en massiv folkelig opbakning, og en bred politisk opmærksomhed på behovet for klimahandling. Her var klimaet et prioriteret valgfokus, både blandt venstrefløjen og de borgerlige partier. Og efter valget kom også Danmarks første Klimalov.
Europa-Parlamentsvalget
Den 9. juni skal vi til valg igen, og denne gang gælder det Europa-Parlamentsvalget. Både i Danmark, og resten af Europa, er der behov for at styrke klimaets stemme i valgkampen, og det kan du være med til at bidrage til.Læs mere om Valget og grønne kandidater på klimavalg.nu
-
Du kan være med til at skabe fokus på klimaet op til Europaparlamentsvalget på følgende måder
1) Tag med til Klimamarch 2. juni og Inviterer venner og bekendte med
Der er klimamarch på vej i flere byer. Vi opdaterer løbende om hvor der afholdes klimamarch på vores hjemmeside og sociale medier. Du kan se en oversigt her ved at kigge på oversigten “hvor er der Folkets Klimamarch”
2) Vær med til at sprede budskabet om at stemme på klimaet til EP-valget
Du kan dele vores opslag online eller være med til at dele materialer ud om grønne kandidater og deltagelse i klimamarch. Du kan læse mere om aktiviteter du kan deltage i her3) Deltag i et vælgermøde i dit område og stil spørgsmål om klima
Tag til vælgermøde få klimaet på dagsordnen. Inviter gerne flere med til mødet, så I kan tage afsted sammen og stille flere spørgsmål. Vi har lavet en oversigt over aktuelle vælgermøder her og en guide til at stille spørgsmål som du kan finde her4) Stem på grønne kandidater der sætter klimaet som prioritet i deres politik
Vi har spurgt kandidaterne om 9 spørgsmål om klima du kan løbende se hvad der har svaret her
Brug fx også online vælgerguides til at finde frem til den grønne kandidat der stemmer bedst overens med dine værdier og ønsker for fremtiden
-
I klimabevægelsen arbejder vi for, at alle valg skal være klimavalg. Derfor vil du, som medlem eller modtager af vores nyhedsbrev, løbende få invitationer til at deltage i handlinger der er med til at sætte klimaet på dagsordenen, både til kommunalvalg, Folketingsvalg og Europarlaments-valg. Lige nu kan du tilmelde dig vores kampagnehold og modtage nyheder og mere info om hvordan du kan være med under EP-valget. Her
Ved seneste valgundersøgelse af valget 2022, tegner der sig, trods en generelt stor opbakning til klimahandling i Danmark, også en tendens, hvor vælgernes opbakning til grøn omstilling udfordres af krisetider og økonomi*Mange andre undersøgelser viser dog fortsat en stor opbakning og ønske om politisk handling på klimaområdet - og netop dén skal i spil, når vi stemmer. Også i valgperioden, hvor man kan udnytte valgene til at skabe fokus på politikernes ansvar for klimahandling
Kilder:
Klimavalget (2021) af Kasper Møller Hansen (red.) , Rune Stubager (red.)
Den Danske Valgundersøgelse (DNES)Teknisk rapportFolketingsvalget 2022 Andersen, Jørgen Goul; Larsen, Christian Albrekt (2023) *
*Professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen har lavet en stor valgundersøgelse baseret på svar fra over 4.000 danskere.
Undersøgelsen viser, at vælgerne er blevet mindre grønne.
Andersen udtaler, at der dermed er en diskrepans mellem den offentlige debat, hvor man får indtryk af et stærkt engagement i klimaet, og danskernes faktiske holdninger. Holdninger til klima følger ofte økonomien, og i krisetider falder interessen for klimaet. (Resumé af Infomedia)
3. Invester i fremtiden
Danske banker og pensionsselskaber har investeret milliarder i fossilindustrien. Som kunde kan du påvirke dem til at flytte investeringerne til grønne, retfærdige alternativer. Start med at få overblik over, hvordan du kan bruge din stemme til at fremme investeringer i vores fælles fremtid.
-
Fossilindustrien har enormt stor økonomisk og politisk magt. Men store dele af industrien bruger ikke denne magt til at tage luften ud af CO2-boblen, men derimod til at modarbejde løsningerne på klimakrisen.
Mange fossilselskaber finansierer tænketanke, som benægter klimaforandringer og spreder fejlinformation til offentligheden - til trods for, at de har kendt til skadevirkningerne af den fossile energi gennem de sidste 50 år.
Desuden investerer fossilindustrien massivt i lobbyisme, herunder i politikeres valgkampagner, for at sikre, at politikerne ikke får lavet de fornødne ændringer, der skal til for at omstille samfundet til vedvarende energi.
Se nedenfor hvordan du nemt kan være med.
-
1. Få overblik over dit eget pensionsselskabs investeringer, og hvornår du kan bruge din stemme
Ved at tilmelde dig AnsvarligFremtids nyhedsbrev og følge dem på LinkedIn, Facebook eller Instagram kan du nemmere følge med og få overblik over, hvordan og hvornår du kan få indflydelse i dit pensionsselskab. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.2. Send en opfordring til dit pensionsselskab
Send en hurtig besked til dit pensionsselskab, og bed dem om at trække deres investeringer ud af fossilindustrien. Det er en nem måde at lægge pres på pensionsselskaberne på, og det tager kun 5 minutter. Det kan du gøre her.3. Deltag i generalforsamlingen i dit pensionsselskab – eller afgiv digital fuldmagt
Hvert år i marts/april måned kan du deltage i generalforsamlingen i dit pensionsselskab og støtte forslag om klimaansvarlige investeringer. Hvis du ikke selv kan deltage, har du også mulighed for at sende os en fuldmagt. Så sørger vi for, at du giver din støtte til de grønne forslag. Du kan afgive fuldmagt her.4. Stem på grønne profiler til bestyrelsesvalg
Når der er bestyrelsesvalg i dit pensionsselskab, kan du sørge for at stemme på kandidater, som har en grøn profil. Mange pensionsselskaber tager kontakt til deres medlemmer før et bestyrelsesvalg. Her giver de information om de kandidater, der stiller op, samt hvordan afstemningsprocessen fungerer. Du kan typisk stemme online. Det tager kun et par minutter. De grønne kandidater har specifikke mærkesager, som inkluderer investeringer i grøn teknologi og at trække investeringer ud af fossilindustrien.5. Har du ikke stemmeret i dit pensionsselskab?
Selvom nogle privatejede pensionsselskaber ikke giver kunder stemmeret, kan du stadig gøre en forskel. Du kan f.eks. opfordre din arbejdsplads til at kræve mere klimavenlige investeringer. Hvis du har brug for hjælp til at påvirke din arbejdsplads til at få en grønnere pensionsordning, så skriv til info@ansvarligfremtid.dk.Mere information:
https://www.ansvarligfremtid.dk -
Organisationen AnsvarligFremtid arbejder for at få pensionskasserne til at frasælge deres investeringer i kul-, olie- og gasselskaber, der modarbejder Paris-aftalen. Det gør de blandt andet ved at fremsætte klimaforslag på Pensionsselskabers generalforsamlinger og mobilisere medlemmerne til at stemme.
Når det er forkert at ødelægge livsvilkårene på Jorden, er det forkert at tjene penge på det. Ved at frasælge investeringer i fossilselskaber, viser du som investor, at fossilselskaber handler uetisk. Frasalget bidrager også til at sænke selskabernes værdi på aktie- og obligationsmarkedet, og det gør det dyrere for selskaberne at skaffe ny finansiering. På denne måde svækker man deres politiske legitimitet og magt.
AnsvarligFremtid undersøger også hvilke kandidater der stiller op til pensionsselskabernes bestyrelser, og kommer med anbefalinger til, hvem man bør stemme på for at sikre at klimadagsordenen bliver løftet.
4. Gå sammen med andre
Sammen med andre kan vi få langt mere til at ske. Hvis ikke du og jeg kræver klimahandling af vores politikere, virksomheder og beslutningstagere, hvem skal så? Der er brug for bred folkelig opbakning og fælles handling. Fælles handling kan tage mange former og være både digital og fysisk. Alle kan være med!
-
For at realisere en omfattende, grøn og retfærdig omstilling af samfundet, er det essentielt at løfte i flok - både de tunge strukturer og de økonomiske interesser, som står i vejen for forandringen, skal adresseres.
Dette kræver samlet handling og en klar stemme for forandring.
Når vi samler os i fællesskaber og ser på de strukturelle udfordringer, men også fælles vilje og kapacitet til at handle, vokser handlelysten også.
Danmark er et lille land, men med et stort ansvar og mange ressourcer til at gå forrest. Vi skal både presse på for politisk handling og inspirere via eksempler på hvordan vi faktisk kan lykkedes med at omstille, både i Danmark og i samspil og forpligtende fællesskaber med andre i hele verden.
Der er mange måder du kan være med til at bakke op om klimahandling både lokalt i din by og som del af nationale handlingsfællesskaber. Nedenfor kan du se hvordan du kan være med i Klimabevælgelsens aktiviteter.
-
1) Deltag i aktiviteter med klimabevægelsen
Du kan bakke op om fælles handling ved at deltage i enkeltstående aktiviteter både fysisk og online. Læs mere og få tilsendt en velkomstmail her.2) Bliv en del af en lokalgruppe i klimabevægelsen
Du kan blive en del af en lokalgruppe eller være med til at starte en op. Se oversigten over grupper.3) Deltag i klimaaktioner og events
Sammen kan vi få inspiration og vise opbakning til klimahandling. Du kan se en række events på eventkalenderen Grønne Lys. -
Der er mange måder du kan være med til at bakke op om klimahandling både lokalt i din by og som del af nationale handlingsfællesskaber. Vil du høre mere om hvordan og hvor du kan være med? Så læs mere her
5. Bak op og støt
Klimabevægelsen samler borgere og klimafællesskaber, som vil sætte skub i den danske klimapolitik. Med din støtte udøver vi pres på magthaverne, både fra gaderne og i retssalene. Som medlem er du med til at sikre øget klimahandling i Danmark.
Om Klimabevægelsen
Klimabevægelsen er en drivkraft for klimahandling i Danmark, med fokus på at skabe en fremtid uden alvorlige klimaforandringer. Vi mener, at alle kan bidrage til klimaforbedringer og arbejder for at forene borgere i en stærk bevægelse til beskyttelse af fremtidige generationer.
Vi er Klimabevægelsen i Danmark, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Bedsteforældrenes Klimaaktion, FridaysForFuture, AnsvarligFremtid, Folkets Klimamarch, Fossilfri Fremtid, og sammen bygger vi bro mellem generationer og regioner i en fælles indsats mod klimaændringer.
-
Klimabevægelsen mobiliserer vi borgere i hele Danmark, og laver kampagner for at veksle befolkningens krav til politisk handling. For at sikre en grøn, gennemgribende og retfærdig omstilling af vores samfund, kræver det et fælles løft af de tunge strukturer og økonomiske interesser, der kan spænde ben for omstillingen. Det kræver, at vi samler vores styrke og handlinger i fælles handling og krav om forandring.
Vi oplever en voksende opbakning landet over, men skal vi rykke endnu mere, har vi brug for at blive endnu flere. Vores medlemmer er afgørende af to årsager: for det første er det store antal medlemmer med til at styrke vores legitimitet og stemme overfor beslutningstagere. For det andet er vores medlemmer med til at sikre vores handlekraft, og økonomiske uafhængighed til at handle på de områder, vi vurderer, har allermest effekt for klimahandling. Uden medlemmer havde vi ikke kunne føre klimaretssager, som dem mod Danish Crown og Lynetteholmen, eller tilbyde økonomisk og administrativ støtte til frivilligt drevne klimainitiativer og fællesskaber i hele Danmark.
-
1. Støt Klimabevægelsens arbejde
Selv et lille bidrag er af stor betydning, hvert medlem er med til at gøre en forskel. Du kan blive medlem fra 40 kr. om måneden, eller 350 kr. om året – meld dig ind her.2. Foreslå en ven eller bekendt at blive medlem
Hvor mange flere kræfter ville klimakampen have, hvis flere af os spurgte en ven, om de vil være med?3. Del en opfordring om at støtte klimabevægelsen på sociale medier
Fortæl hvorfor du syntes det er vigtigt at støtte Klimabevægelsen. -
læs mere om klimabevægelsen og vores grupper her.