Europaparlamentsvalget er et valg mellem længsel eller frygt
Søndag skal du tage et vigtigt valg.
På den ene side kan du vælge det opbyggelige spor med fokus på naturgenopretning og klimatiltag – og på den anden side kan du vælge det i praksis nedbrydelige spor med militær oprustning og fokus på død gennem krigsførelse.
Vi fodrer vores fremtid og skaber vores virkelighed med vores fokus og de valg, vi tager. EP-valget er derfor mere end blot endnu et parlamentarisk valg. Det er et valg mellem længslen efter levedygtige samfund eller frygten for krig.
Vi opfordrer til at lade længslen vinde.
Af Maria Toft, 07/06/24
Forleden i programmet ’Mød Partierne’ blev samtlige spidskandidater til det kommende EU-valg spurgt om, hvad de frygter mest – Putin eller klimaforandringerne. Men i virkeligheden var det måske et dårligt spørgsmål.
For drivkraften for en bæredygtig omstilling er ikke kun bekymring, men ligeledes håb. Håbet og længslen efter bedre liv og mere liv. Både de liv, der taler ligesom os selv, og også de liv, der gror, synger og summer.
Dér hvor frygten møder håb, finder du modet. Det er modigt at ville forandre vores samfund til det bedre.
Derfor skulle spidskandidaterne nærmere have fået spørgsmålet: Har du modet til at transformere vores samfund eller frygter du for overlevelsen af status quo? Og selv dét spørgsmål, ville have været et trickspørgsmål. For der er noget, som de fleste har glemt – og selv de konservative har glemt:
”Man bevarer ved at forandre” Som den konservative tænker Edmund Burke proklamerede for mere end 300 år siden.
Frygten for overlevelsen af status quo udtrykt ved at holde fast i de gamle dogmer fører i sidste ende til nedbrud og netop dét, man frygter. Det skyldes, at verden er i forandring og vi er nødt til at følge med for ikke at miste balancen.
Derfor ender vores valg og det fokus, vi lægger for dagen, med at blive en slags selvopfyldende profetier.
Vælger vi naturgenopretning og tiltag for at skabe mere levedygtige samfund, så får vi det.
Vælger vi til gengæld primært at fokusere på militæroprustning og frygten for krigsførelse, så risikerer vi at flytte fokus væk fra at skabe den grønne omstilling, som vi længes efter.
Et grønnere Danmark går gennem et grønnere Europa
For mange mennesker er EU en kompleks og nærmest ligegyldig størrelse. Men sandheden er den, at EU har – om man vil det eller ej – en enorm betydning for den førte politik i Danmark. Op til 54 % af al dansk lovgivning udspringer fra forordninger eller direktiver i EU.
Læg hertil, at hvis man er meget optaget af klima- og miljøspørgsmål (hvilket langt over halvdelen af danske vælgere er), så er EU måske endnu mere betydningsfuld, da det er nogle af de politikområder sammen med landbrug, som EU vedtager mest lovgivning om.
Der er meget, der kan gøres bedre, men i mange tilfælde har EU-lovgivning faktisk været en løftestang for dansk klima- og miljøpolitik. Det har samtidig været et gedigent støttepunkt for fx at hive miljøministeren i diverse samråd i den seneste tid.
Danmark er dét land i Europa med mindst vild natur og måske også derfor var regeringen sidste år med til at udvande forordningen om naturgenopretning i EU – på trods af højtflyvende snak om biodiversitet.
Her var det fuldstændig afgørende, at der akkurat var et grønt flertal i parlamentet, da forordningen ellers ville være faldet på gulvet. Med andre ord kan EU-parlamentet altså være med til at skubbe den danske lovgivning til fordel for bedre miljø og klima, når vores egne hjemlige politikere så eklatant fejler.
Men det er ikke kun herhjemme, at EU har stor betydning. På en global skala er EU en afgørende størrelse for både klima og samfundsmæssige forhold for adskillige mennesker.
Danskernes stemmefordeling skal herunder ikke afskrives som værende ligegyldige, da selv de mindste ændringer i store komplekse og magtfulde systemer kan få stor effekt og i sidste ende redde mange menneskeliv.
Blot et eksempel på dette er EU's nyligt vedtagne luftforureningsdirektiv og herunder også regler, der begrænser forureningen fra mængden af bly, svovl og partikler i brændstoffer. Selv små stramninger på området kan rykke en hel industri og være med til at skubbe de fossildrevne biler ud af markedet til fordel for en hurtigere omstilling til elbiler.
Det løser ikke alle problemer, jovist, men for en region med over en kvart milliard personbiler betyder en hurtigere omstilling væk fra fossildrevet transport alligevel en hel del for både luftforurening og CO2-udledninger.
De seneste år har der da også været en del politiske sejre, som er udsprunget af et relativt grønt EU-parlament. Der er indført en ny EU plastiklov, en ny due diligence for bæredygtighed i virksomheder, EU er udtrådt af den håbløse energichartertraktat, en ny lov for havene er vedtaget og meget andet. Derfor er det vigtigt at stemme til valget d. 9. juni.
Vi opfordrer til at lade håbet og længslen efter et mere levedygtigt EU og Danmark vinde.
Få her en komplet guide til, hvordan du vælger din grønne kandidat:
Del valgguiden med venner, i en mail til din kontakter og på sociale medier!
Klimabevægelsen har lavet en grøn valgguide, som undersøger og viser hvilke partier og kandidater der er mest grønne. Find den her og sørg for at du sætter et grønt kryds den 9. juni: https://www.klimabevaegelsen.dk/nyheder/gron-valgguide
