Statsministeren fejrer klimastrategi fyldt med skjulte tal, hockeystav og falsk omstilling.
Statsminister Mette Frederiksen er nu på defensiv i medierne. Men er det hun sælger som klimasejre virkelig “en fremtid vi kan glæde os til”? Vi har gennemgået de påståede klimasejre og kategoriseret dem. Overordnet ser det ikke godt ud - men statsministeren kan nå at rette op med en ambitiøs, grøn skattereform.
For at kunne forstå om en klimapolitik er god, har vi oprettet nogle kategorier. Klimabevægelsen ønsker nemlig, hurtige, effektive og sikre klimaløsninger. Vi laver politik med livet på planeten som indsats - derfor er der ikke plads til utilstrækkelige løsninger.
De fire kategorier er: 1) skjulte tal, 2) hockeystav, 3) falsk omstilling og 4) reelle reduktioner. Det er kun den sidste kategori, som Mette Frederiksen bør få ros for. De tre andre bygger nemlig enten på usikkerhed eller i bedste tilfælde smarte regnskabsmetoder. Det er vigtigt at pointere, at vi her kun har afdækket de påstande, som statsministeren anvender i sin nye kommunikationskampagne. Det betyder at det er de aftaler, som hun mener er bedst.
Skjulte tal er når løsninger i virkeligheden ikke er så fantastiske hvis man blot dykker ned i tallene bag, der ofte holdes skjult.
Hockeystav er når løsningen først kommer meget sent. Vi har brug for reduktioner i dag, og derfor går det ikke hvis alle regeringens tiltag først kommer om mange år.
Falsk omstilling er når løsningen bygger på en præmis om, at vi skal fortsætte som vi altid har gjort. Det er forkert da vi ved at nogle ting skal høre fortiden til.
Reelle reduktioner er hurtige, effektive og sikre løsninger.
Med disse kategorier på plads er det tid til at gennemgå Mette Frederiksens ‘klimasejre’.
1) Klimalov med bindende mål i 2030
- Hockeystav & skjulte tal
Klimaloven har sat et CO2-reduktionsmål for 70 pct. i 2030 målt i forhold til 1990, men den er bygget op på en måde som gør, at der ikke er nogle målsætninger for hvor hurtigt, CO2-reduktionerne indtræffer, dermed gøres 70 pct.-målet irrelevant, da Danmark overskrider et fair budget for landets samlede klimabelastning. Derudover undlader den at medregne både Danmarks internationale transport, som udgør 39 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning, og biomassen, som hovedsageligt består af importeret træmateriale, og som udgør 19 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning. Det betyder at Klimaloven kun omfatter, og dermed regulerer, 42 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning.
2) 1 mio. grønne biler i 2030
- Falsk omstilling & skjulte tal
Aftalen hjælper ikke på at reducere den samlede bilpark, og størstedelen af de ‘grønne’ biler er i virkeligheden hybridbiler, som er påvist til ikke at kunne kvalificere sig som grønne biler.
3) Historisk udskiftning af olie- og gasfyr
- Reelle reduktioner, men…
Udskiftning af olie- og gasfyr med varmepumper er et af de værktøjer, som statsministeren med rette kan kalde for en del af den reelle omstilling. Desværre er ambitionen på området for lav, da regeringen bør vedtage et forbud fra 2025 for oliefyr og 2030 for gasfyr.
4) Verdens første energiøer
- Hockeystav
Energiøerne vil hjælpe Danmark i årene efter 2035, men bidrager ikke til den omstilling, som der er nødvendig nu og i årene frem mod 2030.
5) Mangedobling af havvind frem mod 2030
- Reelle reduktioner, men…
Regeringen har aflyst en ud af tre havvindmølleparker for at finansiere energiøerne. Det har resulteret i at der kommer mindre havvind frem mod 2030 end tidligere aftalt. Skal vi nå klimamålene, så kræver det en 5 dobling af sol- og vindproduktionen. En mangedobling af havvind kræver samtidigt at der investeres tilstrækkeligt i elnettet - og her har regeringen i stedet prioriteret at udvide gasnettet.
6) Massiv satsning på fangst og lagring af CO2
- Falsk omstilling
Regeringen har satset stort på at udvikle CCS (CO2-fangst og lagring). Det har den konsekvens at der i stedet for en reel omstilling i produktionen, nu bliver satset på, at hive CO2 ud af luften. Dette er en risikabel og dyr løsning, som ikke medfører en grøn omstilling af industrien, og som ikke er påvist muligt nogle steder i verden endnu.
Artiklen fortsætter under billedet
7) Stop for indvinding af olie og gas i Nordsøen
- Hockeystav & skjulte tal
Aftalen om at stoppe indvinding af olie og gas i Nordsøen gælder først fra 2050, og giver i mellemtiden olie- og gasproducenterne bedre vilkår end de ellers ville have haft de næste 30 år. Da der er behov for globalt set at reducere olie- og gasproduktionen med 90 pct. inden 2030, er denne aftale derfor et skridt i den forkerte retning for den grønne omstilling.
8) Bindende reduktionsmål for landbruget
- Hockeystav
Ved starten af forhandlingerne om landbrugsaftalen afviste regeringen at tale om at reducere husdyrproduktionen i Danmark. Da næsten alle drivhusgasserne stammer fra husdyrproduktionen, har regeringen ikke kunne pege på hvad der i stedet skal sikre en reduktion i landbruget. Regeringen har blot udskudt den beslutning og i stedet vedtaget et ikke-bindende reduktionsmål, som er lavere end en 70 pct.-reduktion i 2030. Da landbruget står for 30 pct. af drivhusgasudledningen (af de omfattede udledninger i Klimaloven), er dette ikke en grøn aftale.
9) Klimaskovfond på 100 mio. kr
- Falsk omstilling
Investeringen i en klimaskovfond bruges af regeringen til at kompensere for CO2-udledninger. Klimarådet advarer om, at det leder til dobbelttælling, da den samme CO2-besparelse medregnes to gange. CO2’en som lagres i skovfondens træer tæller allerede med som reduktioner i Danmarks nationale CO2-regnskab.
10) National strategi for bæredygtigt byggeri
- Hockeystav & skjulte tal
Aftalen om bæredygtigt byggeri sætter fine rammer for nybyggeri i Danmark. Det er der brug for, da byggeri står for en stor del af CO2-udledningen. Desværre er der kun lidt fokus på at sikre renovering af allerede eksisterende bygninger, hvilket vil have en større klimaeffekt. de rer allerede brug en betragetelig mængde CO2 på opførelsen af eksisterende ejendom, og denne skal derfor energieffektiviseres.
11) Mindre affaldsforbrænding og mere genanvendelse
- Reelle reduktioner, men…
Aftalen fokuserer på på hvordan affald håndteres efter det er produceret det er et fint skridt, men den bidrager ikke til at skabe en klimavenlig og cirkulær økonomi, da der ikke fokuseres på forebyggelse af aftalen. Aftalen burde i stedet forebygge produktionen af affald, da det vil gribe ind i industriens og detailhandelens forretningsstrategi på en en måde end blot at håndtere genanvendelsen af affald. Man kan derfor konkludere, at aftalen kun overfladisk behandlinger en grøn omstilling af affaldssektoren.
12) Udtagning af 88.500 hektar lavbundsjord
- Reelle reduktioner, men…
Regeringen har udtaget 88.500 hektar jord, hvilket vil spare atmosfæren for en stor mængde CO2. Potentialet i udtagning af jord er dog langt større - helt op mod 500.000 hektar. Regeringen bør øge ambitionsniveauet.'
12) Milliardinvesteringer i grøn forskning
- Falsk omstilling
Selvom at grøn forskning er vigtigt for fremtiden, så er det strengt taget ikke nødvendigt i de klimaplaner Danmark lægger nu. Vi kender alle de virkemidler der skal til for at nå vores klimamål. Grøn forskning skal ses som et supplement.
13) Skærpede miljøzoner i store byer
- Reelle reduktioner.
Det er en god politik for klimaet, at staten nu giver kommunerne lov til at indføre skærpede miljøzoner i store byer. Det har længe været en blokade for kommunens klimapolitik. Aftalen vil resultere i færre fossile biler.
Vær opmærksom på, at disse aftaler er dem, som regeringen selv mener er de bedste de har indgået. Det lave ambitionsniveau selv i disse aftaler vidner om, at de mange andre aftaler som har regeringen har indgået, men ikke nævnt, er langt værre for klimaet. En lignende afdækning af regeringens mest katastrofale aftaler følger snarest.
