Vi skal handle på sommerens rekorder

Som meteorolog og klimaformidler har jeg dækket klimakrisen gennem årtier. Nedenfor kan du læse mine tanker om sommerens klimanyheder, og hvad vi bør gøre det kommende år. Folketinget åbner om en uges tid, og det er tid til at skrue gevaldigt op for klimaindsatsen.

Et overblik på sommerens rekorder

Det har været en bemærkelsesværdig sommer – ja det begyndte allerede i april, hvor data for temperaturen i verdenshavene pludselig viste et rekordhøjt niveau. Vi var kommet ud af tre års la Niña, som har holdt temperaturen nede, men udviklingen viste også, at en ny el Niño var på vej. Derfor fortsatte temperaturen i havene med at stige og vi fik rekordhøje temperaturer i Nordatlanten og Middelhavet. Disse rekorder er ikke ligegyldige, for de sætter gang i migration af fisk og ændrer samtidig livsvilkårene i oceanerne.

På land opstod langvarige hedebølger rundt om hele kloden – USA, Sydeuropa, Indien og Østasien. I Sydeuropa var der lange perioder med temperaturer over 40 grader og et utal af rekorder blev sat.

Hedebølger har også konsekvenser i form af vandmangel og en udtørring af naturen, hvilket giver grobund for naturbrande, som der globalt har været mange af. Canada har haft skovbrande i mange uger, og et rekordstort areal på størrelse med tre gange Danmark står afsvedet tilbage.

I Europa skabte brandene på Rhodos overskrifter, fordi de ramte turistområderne, men også Hawaii blev pludselig ramt af en katastrofe, da en voldsom brand hærgede øen Maui. Ilden her opstod, da kraftig blæst væltede elmaster.

De høje temperaturer genererer også stor fordampning, så i lighed med andre varme år, opstod hændelser med store nedbørsmængder og deraf følgende oversvømmelser. På den måde går hedebølger og voldsom nedbør hånd i hånd.

Forventningen er, at temperaturen næste år kommer endnu højere op på grund af en fuldt udviklet el Niño. Det vil øge risiciene for flere voldsomme vejrhændelser.

Skal mediernes klimadækning blive bedre?

Svaret på det spørgsmål kan kun besvares med et "ja". Da vi her i foråret registrerede de høje havtemperaturer, undrede det mig, at danske medier incl. DR og TV2 var totalt fraværende ved den nyhed. Først da jeg og andre havde skrevet om det, begyndte der så småt at komme mere information ud i medierne.

Det er blot et enkelt eksempel på, hvor trægt det går. Men medierne mangler ekspertise på område, så de har meget svært ved at sortere i nyhedsmængden, for ikke alt der kommer frem er korrekt.

Men det handler også om formuleringer. For eksempel hører vi ofte i forbindelse med en ekstrem hændelse, at det er det værste i 30 år. Ja men hvad skete der så lige for 30 år siden – eller mangler man data. Den oplysning kommer aldrig, og det devaluerer nyheden.

Indenfor DR’s mure kom der også et opråb. Det var fra journalisten Iben Maria Zeuthen, der forsøgte at råbe organisationen op.

Det er let at være bagudskuende og kritisere, men hvis medierne for 25 år siden havde været mere proaktive på klimaområdet, ville vi formentlig have stået et bedre sted i dag.
Nu må vi så se fremad, og mit håb er, at sommerens debat har sået nogle frø på redaktionerne, så vi vil se mere og især bedre dækning af klimastoffet.

Det kommende politiske år

Den 3. oktober åbner Folketinget og indleder således et nyt politisk år.

• Vi har en klimalov, der blandt andet siger, at Danmark skal have reduceret sine udledninger med mellem 50 og 54% i 2025 set i forhold til 1990. Den målsætning kommer i fokus under de kommende klimaforhandlinger. Regeringen er presset, fordi de forslag, man har fremlagt, ikke er i overensstemmelse med anbefalingerne fra Klimarådet. Vi skal også se initiativer i forhold til landbruget, hvor den strukturkommission, der blev sat til at se på landbruget, er blevet meget forsinket.

• Vi skal også se flere initiativer på transporten, hvor vi hører fra kommunerne, at de vil forringe den kollektive trafik, fordi der ikke er penge til at drive den. Den problematik bør regeringen også se på.

• Ydermere savner vi også endelige beslutninger om fremtidens energi. Det kniber med økonomien i de store energiøer, så hvad kommer i stedet? Der foreligger nogle halve aftaler med landene omkring Nordsøen om flere havvindmøller, men vi mangler beslutningerne.

Klimabevægelsen har startet underskriftsindsamling til forsvar for klimaloven. Inden Folketinget åbner den 3. oktober ønsker foreningen at indsamle mindst 20.000 underskrifter, som de vil aflevere personligt til alle Folketingets 179 medlemmer. Jeg håber du vil støtte op om initiativet. De mangler stadig underskrifter.

Tak for at læse med. Du kan læse mere i min bog Da vejret blev en nyhed. Bogen er mine egne oplevelser og frustrationer under 20 år med klimaforandringer.

Jesper Theilgaard

Meteorolog og klimaformidler