STOP KLIMAKATASTROFEN
Vi vil, vi kan og vi skal!

Klimabevægelsens aktiviteter foråret 2010


Vores hjem - Vores klima (logo)        
      

Netværket Vores hjem - Vores Klima     
KlimaTV - ny landsdækkende kanal.

Boligforeninger går sammen om at       Læs mere om KlimaTV hér
spare på energien og hjælpe klimaet.   Se 20 min film om COP15 mødet hér.

                

         
                                              UDKAST TIL PROGRAM

                                 Registrering skal ske ved indsendelse af 
                                       email til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

____________________________________________________________

 
COP15 resultatet blev en stor skuffelse
Mandag, 04 Januar 2010 18:33


_________________________________________________________________________
 
Klimaforum09 blev en kæmpe succes
Mandag, 04 Januar 2010 00:00
Folkets Klimatopmøde "Klimaforum09" i DGI-byen blev en kæmpe succes.



Mens COP15 mødet i Bella Centeret var præget af daglig kaos, alenlange køer ved indgangen, og ikke mindst en fatal mangel på politisk vilje og konkrete resultater, så blev Folkets Klimatopmøde "Klimaforum09" i DGI-byen en stor succes. I 12 dage var DGI-byen og Øksnehallen omdannet til én stor international smelte-digel med udveksling af viden og holdninger omkring alle aspekter af klima-udfordringen. De mange diskussioner og workshops gav også lejlighed til at drøfte reelle konkrete projekter og ideer som "Transition Towns" (omstilling af lokal-samfund) www.netvibes.com/ttidk og "Vugge til Vugge" (produktions-princip baseret på 100% genanvendelse af rå-materialer) www.vuggetilvugge.dk. Begge filosofier forventes udbredt yderligere i Danmark i 2010.

Klimaforum09 producerede desuden en politisk deklaration "System Change not Climate Change" som på rekord-tid fik støtte-erklæringer fra mere end 400 forskellige organisationer. Deklarationen blev afleveret til FN-møde forsamlingen i Bella Centeret på topmødets sidste dag, den 18. December. Deklarationen forventes at danne basis for (en evt.) etablering og gennemførelse af et Klimaforum10 i Mexico City under COP16. Deklarationen findes på engelsk, fransk og spansk på siden www.klimaforum09.org/deklaration

Det skønnes at Klimaforum09 fik et samlet besøgstal på mere end 40.000 deltagere på 12 dage, heraf flere hundrede deltagere fra en række af de lande som allerede nu dagligt påvirkes af klimaforandringer, så betegner bestyrelsen bag Klimaforum09 arrangementet som en stor succes.



Et enestående arbejde fra de mere end 600 frivillige sikrede at de 12 dages foredrag, workshops, udstillinger, film, musik og teater blev afviklet meget tilfredsstillende.

Der afholdes et evaluringsmøde mandag den 25 Januar kl. 19.00 i Kulturstaldene, Vesterbro.

En række af aktiviteterne på Klimaforum09 blev filmet, og på hjemmesiden www.yourclimate.tv kan du se eller gense en række af de mange inspirerende taler, diskussioner og debatter mv.

Hér kan du se den britiske miljø-debattør og skribent på The Guardian, George Mobiot, holde et oplæg om hvordan vi kan imødese hvordan klima-problemet vil eskalere dramatisk med den fortsatte høje brug af fossile brændsler som vi er blevet så afhængige af:
http://climatechange.thinkaboutit.eu/think2/post/george_monbiot_at_klimaforum09/
_________________________________________________________________________
 
Et parallelt Klima Topmøde "Klimaforum09" er nu en realitet, og planlægningen er godt igang
Lørdag, 27 Juni 2009 14:28
Regeringen har på et møde i klimakonferenceudvalget den 16. juni besluttet at give 8 millioner kroner til afholdelsen af et alternativt klimatopmøde i DGI-byen på Vesterbro i København. Knap halvdelen af midlerne går til at leje rum og lokaler til arrangementet.

Pengene betyder, at en bred kreds af danske og internationale miljøaktører nu kan gå i gang med at skabe et slagkraftigt parallelforum "Klimaforum09" til det officielle arrangement i Bella Center. Ambitionen er at skabe en ny form for folkeligt forum, der kan udvikle nye ideer til bæredygtige og socialt retfærdige løsninger og lægge det nødvendige pres på politikerne. Der forventes deltagelse fra op mod 15.000 deltagere fra hele verden i dagene fra den 7-18 december 2009. Klimaforummet vil være i tæt kontakt med Bella Center ved hjælp af videolinks og andre former for informationsteknologi, så det er muligt direkte at følge med i, hvordan forhandlingerne skrider frem.

Se indslaget om Klimaforum09 bragt i TV2 Lorry fredag den 26 Juni hér.

Læs mere…
 
IWGIA: Indfødte folk rammes ekstra hårdt af klimaforandringer
Søndag, 21 Juni 2009 15:15

Tørke, store nedbørsmængder og ændring i dyr og planters levevilkår skaber så store konsekvenser for de afrikanske Maasaiér og de phillipinske Ibaloy at de ikke længere kan brødføde sig selv gennem naturen. Men det er ikke deres eneste udfordring. Dette forstærkes af, at det internationale samfund ikke vil tilkende dem basale menneske rettigheder, som eksempelvis retten til deres traditionelle levebrød, og til at praktisere deres traditionelle livsstil, siger Sille Stidsen, programkoordinator hos IWGIA*

Retten til mad er en basal menneskerettighed, som vi alle nyder - eller i hvert fald næsten alle. Når klimaforandringer ændrer indfødte folks mulighed for at brødføde sig selv, så betyder det, at de helt basalt set slet ikke nyder deres grundlæggende ret til at leve i overensstemmelse med deres egne traditioner.

Det burde vi i Danmark, med vores lange tradition for u-landsengagement naturligvis gøre noget ved. Det gør vi bare ikke - tværtimod. Den vestlige verden - herunder både Danmark og Sverige - forstærker i stedet de indfødte folks marginalisering. Det sker når vi i vores jagt på biobrændsel til nedbringelse af vores CO2-udledning ser det som vores ret at rydde den skov og beslaglægge den jord, som de indfødte folk lever af.

Samtidig har indfødte folk ikke de samme muligheder for at gøre opmærksom på deres problemer i internationale fora. Med få ressourcer (både økonomisk og uddannelsesmæssigt) er de konsekvent underrepræsenterede i de internationale forhandlingsfora, som eksempelvis FN. Ved internationale forhandlinger, som det netop forestående COP15, vil der blive forhandlet mellem stater, mens NGOér og græsrødder vil give deres besyv med. Men i ingen af disse fora er de indfødte folks ressourcer tilstrækkelige til at de virkelig kan blive hørt. De har enten ikke uddannelse nok, penge nok til at møde op - eller folk nok til at overvåge alle forhandlinger og slå til, når de afgørende formuleringer sker.

Ariklen er baseret på Klimabevægelsens filmarrangement med Sille Stidsen, IWGIA (herunder).
* IWGIA står for The International Work Group for Indigenous Affairs

Læs mere…
 
Bill McKibben besøger København den 19 Juni
Onsdag, 10 Juni 2009 18:25

Fredag den 19 Juni gæster forfatteren og miljøaktivisten Bill McKibben København.
I den forbindelse er det muligt at møde ham ved et seminar afholdt af Danske Kirkers Råds Klimagruppe.


Bill McKibben er stifter af organisationen www.350.org, en global kampagne der samler mennesker over hele verden til at tage del i en aktiv respons på de globale klimaforandringer. Til markeringen af Earth Day den 24 oktober har man således allerede nu passeret 1.000 arrangementer.

McKibben er metodist, og på seminaret vil han tale om klimaet med fokus på religionernes rolle og troens muligheder i forbindelse med Klimakrisen.

Program:
19.00 Velkomst ved Ole Birch, formand for Danske Kirkers Råds Klimagruppe
19.15 "Hvorfor haster det med en aktiv respons på klimaforandringerne, og hvad er 
         troens svar på dem?" ved Bill McKibben
20.00 Pause
20.15 Spørgsmål og diskussion
21.00 Afrunding

Foredraget foregår på engelsk. Kom i god tid, da der er begrænsede pladser.

Tid og sted: Fredag 19 Juni kl. 19.00 - 21.00 i Skt. Ansgar Kirkes menighedssal, Bredgade 69A, København (overfor Kunstindustrimuseet). Arrangør: Danske Kirkers Råds Klimagruppe

Download FLYER

Læs mere hér

__
 
Miljø og Klima højest på dagsorden i Europa Parlaments valget
Torsdag, 04 Juni 2009 04:53

Miljø og Klimapolitik er det, danskerne finder vigtigst for EU at tage sig af i den kommende tid, viser ny Gallup-måling foretaget for Berlingske Tidende. Og det kunne mærkes på den danske Klimabevægelses EU-klimadebat møde på IT-Universitetet i København den 28. maj.

Klimabevægelsen havde inviteret Kasper Elbjørn (V) og Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU), der begge stiller op til Europa-parlamentsvalget den 7. Juni. Klimabevægelsen havde også inviteret SF´s Anne Grete Holmsgård (MF) med til debatten for at få SFs syn på klimakrisen og på december måneds klimatopmøde i København, COP15.

Det fremgik af debatten at alle parter var enige i at en det er nødvendigt med en øget regulering af markedet for at fremme investeringer i ny klimavenlig teknologi, men parterne var til gengæld ikke enige om hvorvidt det skulle ske ved brug af ekstra afgifter på forurenende teknologi eller ved fjernelse af afgifter på ny og mere klimavenlig teknologi.

"Glædeligt er det dog, at Miljø og Klima er højt på dagsordenen hos både danskerne og hos EU-kandidaterne", konstaterer Klimabevægelsens talsperson, Thomas Meinert Larsen.
Læs hele referatet fra Klimabevægelsens EU-debatmøde hér.



_

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 Næste > Sidste >>

Side 1 af 8