|
IWGIA: Indfødte folk rammes ekstra hårdt af klimaforandringer |
|
Søndag, 21 Juni 2009 15:15 |
|
Tørke, store nedbørsmængder og ændring i dyr og planters levevilkår skaber så store konsekvenser for de afrikanske Maasaiér og de phillipinske Ibaloy at de ikke længere kan brødføde sig selv gennem naturen. Men det er ikke deres eneste udfordring. Dette forstærkes af, at det internationale samfund ikke vil tilkende dem basale menneske rettigheder, som eksempelvis retten til deres traditionelle levebrød, og til at praktisere deres traditionelle livsstil, siger Sille Stidsen, programkoordinator hos IWGIA*
Retten til mad er en basal menneskerettighed, som vi alle nyder - eller i hvert fald næsten alle. Når klimaforandringer ændrer indfødte folks mulighed for at brødføde sig selv, så betyder det, at de helt basalt set slet ikke nyder deres grundlæggende ret til at leve i overensstemmelse med deres egne traditioner.
Det burde vi i Danmark, med vores lange tradition for u-landsengagement naturligvis gøre noget ved. Det gør vi bare ikke - tværtimod. Den vestlige verden - herunder både Danmark og Sverige - forstærker i stedet de indfødte folks marginalisering. Det sker når vi i vores jagt på biobrændsel til nedbringelse af vores CO2-udledning ser det som vores ret at rydde den skov og beslaglægge den jord, som de indfødte folk lever af.
Samtidig har indfødte folk ikke de samme muligheder for at gøre opmærksom på deres problemer i internationale fora. Med få ressourcer (både økonomisk og uddannelsesmæssigt) er de konsekvent underrepræsenterede i de internationale forhandlingsfora, som eksempelvis FN. Ved internationale forhandlinger, som det netop forestående COP15, vil der blive forhandlet mellem stater, mens NGOér og græsrødder vil give deres besyv med. Men i ingen af disse fora er de indfødte folks ressourcer tilstrækkelige til at de virkelig kan blive hørt. De har enten ikke uddannelse nok, penge nok til at møde op - eller folk nok til at overvåge alle forhandlinger og slå til, når de afgørende formuleringer sker.
Ariklen er baseret på Klimabevægelsens filmarrangement med Sille Stidsen, IWGIA (herunder). * IWGIA står for The International Work Group for Indigenous Affairs |
|
Læs mere…
|
|
|
Bill McKibben besøger København den 19 Juni |
|
Onsdag, 10 Juni 2009 18:25 |
|
Fredag den 19 Juni gæster forfatteren og miljøaktivisten Bill McKibben København. I den forbindelse er det muligt at møde ham ved et seminar afholdt af Danske Kirkers Råds Klimagruppe. Bill McKibben er stifter af organisationen www.350.org, en global kampagne der samler mennesker over hele verden til at tage del i en aktiv respons på de globale klimaforandringer. Til markeringen af Earth Day den 24 oktober har man således allerede nu passeret 1.000 arrangementer.
McKibben er metodist, og på seminaret vil han tale om klimaet med fokus på religionernes rolle og troens muligheder i forbindelse med Klimakrisen.
Program: 19.00 Velkomst ved Ole Birch, formand for Danske Kirkers Råds Klimagruppe 19.15 "Hvorfor haster det med en aktiv respons på klimaforandringerne, og hvad er troens svar på dem?" ved Bill McKibben 20.00 Pause 20.15 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding
Foredraget foregår på engelsk. Kom i god tid, da der er begrænsede pladser.
Tid og sted: Fredag 19 Juni kl. 19.00 - 21.00 i Skt. Ansgar Kirkes menighedssal, Bredgade 69A, København (overfor Kunstindustrimuseet). Arrangør: Danske Kirkers Råds Klimagruppe
Download FLYER
Læs mere hér
__ |
|
Miljø og Klima højest på dagsorden i Europa Parlaments valget |
|
Torsdag, 04 Juni 2009 04:53 |
|
Miljø og Klimapolitik er det, danskerne finder vigtigst for EU at tage sig af i den kommende tid, viser ny Gallup-måling foretaget for Berlingske Tidende. Og det kunne mærkes på den danske Klimabevægelses EU-klimadebat møde på IT-Universitetet i København den 28. maj.
Klimabevægelsen havde inviteret Kasper Elbjørn (V) og Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU), der begge stiller op til Europa-parlamentsvalget den 7. Juni. Klimabevægelsen havde også inviteret SF´s Anne Grete Holmsgård (MF) med til debatten for at få SFs syn på klimakrisen og på december måneds klimatopmøde i København, COP15.
Det fremgik af debatten at alle parter var enige i at en det er nødvendigt med en øget regulering af markedet for at fremme investeringer i ny klimavenlig teknologi, men parterne var til gengæld ikke enige om hvorvidt det skulle ske ved brug af ekstra afgifter på forurenende teknologi eller ved fjernelse af afgifter på ny og mere klimavenlig teknologi.
"Glædeligt er det dog, at Miljø og Klima er højt på dagsordenen hos både danskerne og hos EU-kandidaterne", konstaterer Klimabevægelsens talsperson, Thomas Meinert Larsen. Læs hele referatet fra Klimabevægelsens EU-debatmøde hér. 
_
|
|
Klimavenlig Økologisk Mad |
|
Lørdag, 30 Maj 2009 08:10 |
|
Vidste du at ét kilo kød i gennemsnit medfører en CO2-udledning på 3,12 kg, mens et kilo grøntsager i gennemsnit giver ca. 0,12 kg CO2 udledning ? Vidste du at hvis alle danskere tog en ugentlig dag uden kød til aftensmad, så ville Danmark spare hele 215.000 tons CO2-udledning årligt ?
Vores madforbrug har altså meget stor betydning for vores CO2-udledning, men vi kan altså gøre noget ved det selv, ved at ændre vores madvaner i en mere klimavenlig retning.
Lise Faurschou Hastrup, medlem af Klimabevægelsen, har udarbejdet en fantastisk god oversigt over hvilke tips du skal bruge når du laver madplaner, når du handler ind, når du laver maden, benytter emballage og når du rydder op. I oversigten kan du også se oversigten over årstidens grøntsager, så du kan vælge rigtigt når du står i supermarkedet.
Læs vejledningen hér og læs de dejlige opskifter hér. 
_
|
|
KLIMA DEBATMØDE MED KANDIDATER TIL EUROPAPARLAMENTSVALGET |
|
Fredag, 22 Maj 2009 19:11 |
|
Torsdag den 28 Maj inviterer Klimabevægelsen til Europa Parlamentvalgets mest klima-orienterede debatmøde.
Har du endnu ikke besluttet hvor du vil sætte dit kryds den 7. Juni, så er der derfor rigtig god grund til at komme til mødet for at finde ud af hvem der har den rigtigste strategi for at undgå skæbnesvangre klimaforandringer. Debatmødets hovedspørgsmål er:
Gør EU nok ifht til løsning af klimakrisen, og har EU en ordentlig strategi ifht COP15 ? Paneldebat mellem:
Dan Jørgensen, Socialdemokraterne Emilie Turunen, Socialistisk Folkeparti Rine Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU Kasper Elbjørn, Venstre

Mødet finder sted på IT-Universitet, Schroll-Bar, på Amager tæt på DR-byen fra kl. 19.00 Tager du Metro, så stå af ved Metrostation DR-byen.
Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig. Læs mere på http://www.klimabevaegelsen.dk/kbh/
|
|
Svenske Vattenfall vandt årets Climate Greenwash Award |
|
Torsdag, 07 Maj 2009 22:37 |
|
23. Maj 2009
Det svenske energiselskab Vattenfall løb med dette års Climate Greenwash Award, som blev uddelt i Kulturhuset Islands Brygge, København. Titlen blev uddelt til Vattenfall for en meget progressiv kampagne hvor Vattenfall har proklameret at være klimavenlige, mens de sideløbende har gennemført massiv lobby for at fortsætte "business as usual" med afbrænding af fossile brændsler og massiv udvidelse af brugen af agrobrændsler.
|
|
Læs mere…
|
|
Reception og Klima Debat Tirsdag 12 Maj |
|
Onsdag, 29 April 2009 18:00 |
|
Klimabevægelsen indbyder alle interesserede til reception i vores nye lokaler på Istedgade 79 tirsdag den 12 maj kl. 16.00 – 19.00. Ved receptionen er det muligt at høre mere om Klimabevægelsen og vores ambitioner for en bred bevægelse som arbejder imod menneskeskabt global opvarmning. Vi vil desuden være vært for lidt klimavenlig mad og drikke.
Fra kl. 19.00 – 21.00 har vi desuden inviteret Klaus Illum, docent (emeritus) i energiplanlægning og energisystemanalyse til at komme og holde et oplæg under overskriften ”Ombygningen af vores energi- og transportsystemer - en seriøs klimapolitik”. Klaus har for nylig udgivet bogen ”Om-tanke - Ved vendepunktet ved vækstens grænser”. Oplægget vil vare ca. 45 minutter, og der bliver god tid til debat. Læs mere om mødet hér.
|
|
|
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 Næste > Sidste >>
|
|
JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL |